Tidslinjen over bæredygtighedsrapportering

Denne tidslinje samler de vigtigste nedslagspunkter i udviklingen af reglerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering – både i EU og Danmark. Den opdateres løbende i takt med ændringer, tilføjelser og nye beslutninger, så du altid kan få et aktuelt overblik. Tidslinjen giver et billede af, hvor vi står i dag:

• Danmark har siden 2008 haft nationale krav til samfundsansvar (§ 99 a), som gradvist er blevet skærpet.

• EU indførte NFRD i 2014, men mangler i sammenlignelighed og pålidelighed

  førte til en revision. Det blev afløst af CSRD, som blev vedtaget i 2022 og udvider rapporteringspligten markant.

• De første ESRS-standarder trådte i kraft i 2023, og i 2024 blev CSRD implementeret i dansk ret (L 107).

• I 2025 blev ”Stop-the-clock” vedtaget som del af Omnibuspakken, hvilket udskyder rapporteringskravene for mange virksomheder med to år. Samtidig arbejder EU på en bredere forenkling af hele regelsættet, som kan reducere krav og ændre omfanget af CSRD, CSDDD, taksonomien og CBAM.

• Med L 193 er ESG blevet en del af bankers kreditvurdering fra juli 2025. Det betyder, at det ikke kun er virksomheder direkte omfattet af CSRD, der skal kunne dokumentere deres ESG-data – også SMV’er vil opleve krav om data fra banker, kunder og andre interessenter.
  

Dermed står vi nu i et landskab, hvor de største virksomheder (bølge 1) rapporterer allerede fra regnskabsår 2024, mens tusindvis af andre har fået mere tid. Samtidig er ESG blevet et vilkår for finansiel risikovurdering og en del af markedsvilkårene – hvilket gør, at også SMV’er i stigende grad skal kunne levere bæredygtighedsdata, selvom de ikke er direkte omfattet af CSRD.

Hvad bliver det næste?

Vi afventer den videre behandling af Omnibuspakken, som ud over ”Stop-the-clock” også skal fastlægge de varige ændringer til CSRD, CSDDD, EU-taksonomien og CBAM. Forhandlingerne mellem Parlament, Rådet og Kommissionen (triloger) forventes at køre i slutningen af 2025, med mulig vedtagelse i 2026.

Samtidig arbejder EFRAG på forenklinger af ESRS, hvor antallet af datapunkter kan blive reduceret markant. Resultatet forventes afleveret til Kommissionen i november 2025.

Og ikke mindst: Den frivillige VSME-standard, som EFRAG afleverede i december 2024, og som Kommissionen anbefalede i juli 2025, forventes at få stadig større betydning. VSME vil sandsynligvis blive den grundlæggende ramme for bæredygtighedsrapportering blandt alle virksomheder, der ikke er direkte underlagt CSRD – både fordi banker og store virksomheder i stigende grad vil basere deres ESG-anmodninger på standarden, og fordi den giver SMV’er en enkel måde at dokumentere deres indsats på.

De næste skridt på tidslinjen bliver derfor afgørende for, hvor mange virksomheder der i sidste ende omfattes af CSRD, hvor tung rapporteringsbyrden bliver – og hvordan ESG-reguleringen i praksis kommer til at forme danske og europæiske virksomheders virkelighed i de kommende år.

Juli 2025: L 193 vedtages: ESG bliver en del af kreditvurderinger (Danmark)

Med lovforslag L 193, vedtaget af Folketinget i juni 2025 og gældende fra 1. juli 2025, bliver ESG en integreret del af bankers og realkreditinstitutters kreditvurderinger.

Formålet er at sikre, at finanssektoren i højere grad indarbejder bæredygtighedsrelaterede risici i deres risikostyring og forretningsstrategier – i tråd med EU’s grønne finanslovgivning (bl.a. SFDR og EU Green Deal).

Hovedpunkter i loven:

• Banker og realkreditinstitutter skal udarbejde ESG-omstillingsplaner.

• ESG-risici skal indgå i kreditvurderinger og forretningsstrategier.

• Finansielle institutioner skal overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.

  
  

Hvad betyder det i praksis?

• Virksomheders adgang til lån og kredit vil fremover afhænge af deres evne til at dokumentere bæredygtighed.

• Særligt SMV’er vil mærke konsekvensen, fordi banker i stigende grad vil efterspørge ESG-data for at kunne leve op til lovens krav.

• ESG går dermed fra at være et frivilligt konkurrenceparameter til en nødvendig del af finansiel risikovurdering, på linje med økonomiske nøgletal.

  
  

Med L 193 er Danmark blandt de første EU-lande til at gøre ESG til en systemisk faktor i kreditgivning, hvilket cementerer ESG’s rolle som et vilkår for erhvervslivets adgang til kapital. Læs mere om L 193 i vores særskilte artikel om emnet her.

Juli 2025: VSME vedtages (EU-Kommissionen)

Kommissionen vedtager VSME som en anbefalet frivillig standard. Den giver SMV’er et fælles værktøj til at rapportere på miljø, sociale forhold og governance. Kommissionen opfordrer store virksomheder og finansielle institutioner til at basere deres ESG-anmodninger til SMV’er på VSME-standarden for at lette byrderne og skabe sammenlignelighed. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

April 2025: “Stop-the-clock” (Danmark)

Folketinget vedtager i april 2025 implementeringen af den første del af EU’s Omnibus-forenklingspakke – det såkaldte Stop-the-clock-direktiv. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Hvad betyder det i Danmark?

• Store unoterede virksomheder, børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte og børsnoterede SMV’er får to års udsættelse på rapporteringspligten under CSRD.

• Det betyder, at disse virksomheder først skal rapportere bæredygtighed for regnskabsår, der starter 1. januar 2027 eller senere.

• De virksomheder, der allerede er omfattet (bølge 1 – fx banker, forsikringsselskaber og børsnoterede med >500 ansatte), skal fortsat rapportere efter de oprindelige regler fra regnskabsår 2024.

April 2025: Stop-the-clock vedtages

EU-Parlamentet og Rådet vedtager den første del af Omnibuspakken – det såkaldte “Stop-the-clock-direktiv”. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Hvad betyder det?

• Rapporteringspligten under CSRD udskydes med to år for de næste bølger af virksomheder.

• Det gælder:

  • Store unoterede virksomheder, som efter de oprindelige regler skulle rapportere første gang for regnskabsåret 2025.

  • Børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte.

  • Børsnoterede SMV’er (bølge 3), som ellers skulle starte med regnskabsåret 2026.

    
    

Konsekvens:

Virksomheder i bølge 2 (store virksomheder >250 ansatte) skal først rapportere fra regnskabsår 2027, børsnoterede SMV’er (bølge 3) fra 2028. Dermed får de to års ekstra forberedelsestid, mens bølge 1 (NFRD-virksomheder) fortsat rapporterer for 2024 som planlagt.

Resten af Omnibuspakken er fortsat til forhandling mellem EU-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (2025–2026). Det betyder, at kun Stop-the-clock er vedtaget, mens de øvrige ændringer til CSRD, CSDDD, EU-taksonomien og CBAM endnu ikke er endeligt besluttet.

Februar 2025: Kommissionen fremlægger Omnibusforslaget

EU-Kommissionen lancerer en Omnibus-forenklingspakke for at reducere byrderne i bæredygtighedsrapporteringen herunder CSRD, EU-taksonomien , men også CSDDD og CBAM). Formålet er at styrke EU’s konkurrenceevne og gøre reglerne mere proportionelle – især for SMV’er. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Hovedpunkter i forslaget:

• Stop-the-clock: Udsættelse af CSRD-rapportering for bølge 2 og 3 (store virksomheder og børsnoterede SMV’er) med to år.

• Nye grænser: Kun virksomheder med >1.000 ansatte og >€50 mio. i omsætning eller >€25 mio. i balance bliver fremover omfattet af CSRD.

• Forenklinger i ESRS: Datapunkter reduceres, tydeligere materialitetsprincip, mere vægt på kvantitative data.

• Value chain cap: Virksomheder kan ikke længere kræve detaljeret data ud over VSME-standarder fra underleverandører med <1.000 ansatte.

• Lempelser i EU-Taksonomien: Skemaer forenkles, væsentlighedstærskler indføres, rapporteringsbyrden lettes.

• Ændringer i CSDDD: Fokus primært på første led i leverandørkæden og færre krav til stakeholderinddragelse.

• CBAM: Højere tærskel (50 ton) – fritager 90% af importører.

December 2024: VSME afleveres (EFRAG)

EFRAG afleverer det færdige forslag til VSME-standarden til EU-Kommissionen. Standarden er skræddersyet til virksomheder med under 250 ansatte og gør det muligt at levere relevante ESG-data til banker, investorer og kunder i værdikæden på en enkel og overskuelig måde. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

2024: CSRD implementeres i dansk ret (L 107)(Danmark)

Den 2. maj 2024 vedtager Folketinget L 107, som ændrer årsregnskabsloven, revisorloven og andre love. Loven træder i kraft den 1. juni 2024.

CSRD indføres dermed officielt i Danmark, og kravene om bæredygtighedsrapportering integreres i årsregnskabslovens § 99 a. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Juli 2023: VSME-arbejdet igangsættes (EFRAG)

Som en del af CSRD’s indfasning beder EU-Kommissionen EFRAG udvikle en frivillig standard for små og mellemstore virksomheder uden børsnotering (VSME). Formålet er at skabe en proportional ramme, så SMV’er kan rapportere ESG-data uden at blive underlagt de fulde ESRS. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

2023: ESRS vedtages og træder i kraft

EU-Kommissionen vedtager i juli 2023 det første sæt European Sustainability Reporting Standards (ESRS) – udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), som siden 2020 har haft mandat til at omsætte CSRD’s rammer til konkrete rapporteringskrav.

I december 2023 offentliggøres standarderne i EU-Tidende og træder dermed officielt i kraft. Fra dette tidspunkt skal virksomheder omfattet af CSRD rapportere i overensstemmelse med ESRS. Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.

2022: EFRAG’s første udkast til ESRS sendes i høring

Efter CSRD-forslaget i april 2021 og governance-reformen af EFRAG, offentliggør EFRAG i sommeren 2022 det første fulde udkast til ESRS-standarderne til offentlig høring. Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.

Nov–Dec 2022: CSRD vedtages og offentliggøres

Direktiv (EU) 2022/2464 vedtages formelt og offentliggøres i EU-Tidende.Medlemsstater får 18 måneder til at implementere loven i national lovgivning. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Konsekvens:

Med CSRD bliver bæredygtighedsrapportering nu en lovpligtig del af årsrapporteringen – på linje med den finansielle rapportering. Virksomheder skal rapportere om miljø, sociale forhold og governance efter fælles europæiske standarder (ESRS). Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.

Hvem skal rapportere hvornår?

CSRD indfases gradvist i fire bølger:

• Bølge 1 (regnskabsår 2024, rapportering i 2025):Virksomheder allerede omfattet af NFRD (ca. 11.000 store børsnoterede selskaber, banker, forsikringsselskaber m.fl.).

• Bølge 2 (regnskabsår 2025, rapportering i 2026):Store virksomheder, der opfylder mindst to af tre kriterier:

  • 250 ansatte

  • €40 mio. i omsætning

  • €20 mio. i balance(anslået +40.000 virksomheder).

• Bølge 3 (regnskabsår 2026, rapportering i 2027):Børsnoterede SMV’er (dog med mulighed for frivillig udskydelse indtil 2028).

• Bølge 4 (regnskabsår 2028, rapportering i 2029):Ikke-EU-virksomheder med >€150 mio. i omsætning i EU og mindst ét datterselskab eller filial i EU.

Juni 2022: Politisk enighed

Rådet og Parlamentet når politisk enighed om CSRD’s indhold. Dette baner vejen for formel vedtagelse.

2021: CSRD-forslaget og EFRAGs nye rolle

Den 21. april 2021 præsenterede Kommissionen forslaget til CSRD. Her blev det officielt fastlagt, at EFRAG skulle udvikle de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) via en ny governance-struktur med offentlig oversight, gennemsigtighed og due process.

For at holde tempoet oppe anmodede Kommissionen i maj 2021 EFRAG om at starte arbejdet med standarderne i projektmode, baseret på den eksisterende Task Force. PTF-NFRS skiftede derfor navn til PTF-ESRS og begyndte arbejdet med de første udkast til ESRS-standarderne, mens governance-reformen blev implementeret. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her. Læs mere om EFRAG i vores særskilte artikel om emnet her.

April 2021: CSRD-forslaget præsenteres

Kommissionen foreslår Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).Hovedpunkter:

• Udvider omfanget fra 6.000 til 50.000 virksomheder i EU.

• Gør dobbelt materialitet obligatorisk.

• Indfører krav om assurance (verificering).

• Gør digital rapportering (XHTML/ESEF) obligatorisk.

• Kræver rapportering efter fælles ESRS-standarder. EU anslog oprindeligt, at NFRD ville omfatte ca. 6.000 virksomheder – men pga. bredere national implementering (bl.a. i DK) endte tallet nærmere 11.000.
  

Konsekvens: CSRD skal levere de data, som både Green Deal, SFDR og Taxonomy kræver. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2019–2021: SFDR og bæredygtig finans-strategi

Parallelt med revisionen af NFRD indfører EU Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som forpligter finansielle markedsdeltagere til at offentliggøre oplysninger om bæredygtighed i investeringer.

SFDR skaber et stærkt behov for bedre ESG-data fra virksomhederne, hvilket styrker argumentet for CSRD.

2020–2021: EFRAG får mandat og udvikler ESRS

Den 25. juni 2020 modtog EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) et officielt mandat fra EU-Kommissionen til at igangsætte forberedende arbejde for udviklingen af mulige EU-standarder for ikke-finansiel rapportering i forbindelse med en revision af NFRD.

Samtidig fik EFRAG’s formand Jean-Paul Gauzès et personligt mandat til at vurdere behovet for ændringer i EFRAG’s governance og finansiering, hvis organisationen skulle have den fremtidige rolle som standardsetter for bæredygtighed.

Som svar etablerede EFRAG i september 2020 en Project Task Force (PTF-NFRS) under European Lab. Denne arbejdsgruppe bestod af en bred vifte af interessenter (offentlige og private aktører, SMV’er og civilsamfund) og havde til opgave at udarbejde forslag til, hvordan et sammenhængende sæt europæiske standarder kunne se ud.

I november 2020 afleverede PTF en første statusrapport til Kommissionen, og i januar 2021 gennemførte EFRAG en række outreach-events i flere medlemslande for at indhente synspunkter på de foreløbige forslag.

Den 28. februar 2021 afleverede PTF sin endelige rapport til Kommissionen, som den 8. marts 2021 blev offentliggjort sammen med Gauzès’ rapport om EFRAG’s governance-reform. Rapporten foreslog en roadmap for udviklingen af et fuldt sæt EU-standarder for bæredygtighedsrapportering. Læs mere om EFRAG i vores særskilte artikel om emnet her.

2020: Evaluering og høring af NFRD

I januar 2020 udgiver Kommissionen en inception impact assessment, som viser alvorlige mangler i NFRD:

• Manglende sammenlignelighed, relevans og pålidelighed.

• Begrænset omfang – kun ca. 6.000 virksomheder.

• Uklare krav til dobbelt materialitet.

• Overlap og kompleksitet pga. SFDR, Taxonomy og andre regler. EU anslog oprindeligt, at NFRD ville omfatte ca. 6.000 virksomheder – men pga. bredere national implementering (bl.a. i DK) endte tallet nærmere 11.000.
  

I 2019–2020 gennemføres store høringer. Investorer, NGO’er og virksomheder efterspørger:

• Fælles EU-standarder

• Digitalisering af rapporteringen

• Krav om uafhængig audit
  

Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2020: EU-Taksonomien vedtages

EU vedtager Taxonomy Regulation (2020/852), der definerer, hvilke aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.Taksonomien bygger på seks miljømål og kræver, at virksomheder viser, hvor stor en del af deres omsætning, CapEx og OpEx er “taxonomy-aligned”.

Taksonomien gør hurtigt NFRD’s begrænsninger tydelige: alt for få virksomheder er omfattet, og de data der findes er for usammenlignelige. Læs mere om Eu-Taksonomien i vores særskilte artikel om emnet her.

2019: Green Deal sætter retningen

I december 2019 lancerer Kommissionen European Green Deal – en strategi for at gøre EU klimaneutralt i 2050. Green Deal understreger behovet for mere pålidelige ESG-data, så kapital kan kanaliseres mod bæredygtige investeringer. En revidering af NFRD bliver identificeret som en central brik i EU’s strategi for bæredygtig finans. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2018: Første rapportering efter NFRD

De første rapporter offentliggøres i 2018 for regnskabsåret 2017.Her bliver det tydeligt, hvordan virksomheder arbejder med ESG under de nye regler.

Men hurtigt opstår problemer:

• Stor variation i rapporternes indhold og detaljeringsgrad.

• Svært at sammenligne, fordi virksomheder kan vælge mellem forskellige rammer (GRI, SASB, TCFD, UN Global Compact m.fl.).

• Revisorernes rolle er begrænset til at tjekke, om oplysningerne findes – ikke om de er valide.

• Dobbelt materialitet nævnes, men er uklart defineret og svært at anvende i praksis.

Dette fører til utilfredshed blandt investorer, NGO’er og beslutningstagere, som efterspørger ensartet, pålidelig og sammenlignelig rapportering. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2017: EU’s første guidelines til NFRD

EU-Kommissionen udgiver i juni 2017 de første ikke-bindende retningslinjer til NFRD.

Formålet er at hjælpe virksomheder med at rapportere om miljø, sociale forhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bestyrelsesdiversitet på en mere ensartet måde. Retningslinjerne giver eksempler og forklaringer, men ændrer ikke på selve kravene i direktivet. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her. Klimasupplement til NFRD-guidelines

I juni 2019 offentliggør Kommissionen et særligt klimarelateret supplement til NFRD-guidelines.Det bygger bl.a. på TCFD’s anbefalinger og introducerer begrebet dobbelt materialitet i en klimakontekst. Dermed skærpes forventningerne til, hvordan virksomheder rapporterer både om klimarisici, der påvirker virksomheden, og om virksomhedens egen påvirkning af klima og miljø.

2016: NFRD implementeres i dansk lovgivning (Danmark)

Som led i EU’s direktivkrav indarbejdes NFRD i årsregnskabsloven (§ 99 a). Danmark vælger en ”overimplementering”, så kravet også gælder for visse virksomheder ned til 250 ansatte – langt flere end EU’s minimumskrav (500 ansatte).

Dermed omfattes omkring 1.200–1.500 danske virksomheder. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2016: Implementering i medlemsstaterne (NFRD)

Alle medlemsstater skal gennemføre NFRD i national lovgivning senest 6. december 2016. Nogle lande går videre end EU’s minimumskrav – fx ved at kræve verificering (assurance) af oplysningerne. Det betyder, at virksomheder fra 2017 skal begynde at indsamle og offentliggøre ikke-finansielle data i deres rapporter. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2015: Klima og menneskerettigheder tilføjes (§ 99 a udvides)(Danmark)

Folketinget udvider § 99 a, så virksomheder også skal rapportere om politikker for klima og menneskerettigheder. Danmark går dermed foran EU og skærper kravene på disse områder, allerede inden resten af NFRD bliver implementeret.

2014: Non-Financial Reporting Directive (NFRD) foreslås og vedtages:

EU-Kommissionen lancerer Non-Financial Reporting Directive (NFRD) som et stort skridt mod øget gennemsigtighed i erhvervslivet. Direktivet forpligter store virksomheder – børsnoterede selskaber, banker, forsikringsselskaber og andre “public interest entities” med over 500 ansatte – til at rapportere om:

• Miljøforhold

• Sociale forhold og medarbejderforhold

• Menneskerettigheder

• Anti-korruption og bestikkelse

• Diversitet i bestyrelser
  

Idéen er, at investorer, banker, kunder og civilsamfundet skal have bedre indsigt i virksomheders samfunds- og miljøpåvirkninger. Direktivet vedtages i december 2014 og offentliggøres i EU’s Official Journal i 2015. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

2008: Første krav om samfundsansvar (§ 99 a)(Danmark)

Årsregnskabsloven får en ny bestemmelse (§ 99 a), som pålægger de største danske virksomheder at redegøre for samfundsansvar i ledelsesberetningen.Kravet omfatter ca. 1.100 store virksomheder, statslige aktieselskaber og finansielle virksomheder. Fokus er på miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og antikorruption – men uden faste rapporteringsstandarder.