EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter

EU’s taksonomi er en af de vigtigste byggesten i EU’s bæredygtige finansstrategi. Den fungerer som et fælles klassifikationssystem, der definerer, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig.

Taksonomien er ikke kun et teknisk redskab – den er tæt vævet ind i virksomhedernes ESG-rapportering. Fra 2022 har store virksomheder i EU været forpligtet til at rapportere efter dele af taksonomien, og fra CSRD’s ikrafttræden bliver kravene yderligere skærpet (Læs mere om CSRD her). Det betyder, at ESG-rapportering og EU-taksonomien i praksis er to sider af samme sag: ESG-rapporteringen skaber helhedsbilledet, mens taksonomien leverer de kvantitative beviser for, hvor grøn en virksomhed reelt er.

Hvad er EU’s taksonomi?

EU’s taksonomi er et videnskabsbaseret klassifikationssystem, der fastlægger, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig. Formålet er at skabe en fælles, bindende definition på tværs af EU, så virksomheder, investorer og myndigheder kan arbejde med ensartede kriterier for, hvad ”grønt” betyder. Taksonomien fungerer dermed som et centralt værktøj i EU’s grønne omstilling og skal understøtte målet om klimaneutralitet i 2050.

Inden taksonomien fandtes en række frivillige rammer som GRI, CDP og TCFD, men de gav ikke en fælles standard. Det skabte tre centrale problemer:

• Vanskeligt at sammenligne virksomheder på tværs af lande og sektorer

• Usikkerhed for investorer, der manglede klare kriterier

• Risiko for greenwashing, fordi alle kunne definere bæredygtighed forskelligt
  

For at løse dette blev EU-taksonomien indført gennem Taksonomiforordningen (EU 2020/852), der trådte i kraft den 12. juli 2020.

De seks miljømål

For at en aktivitet kan defineres som bæredygtig, skal den bidrage væsentligt til mindst ét af EU’s seks miljømål:

1. Begrænsning af klimaforandringer

2. Tilpasning til klimaforandringer

3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4. Omstilling til cirkulær økonomi

5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
   

Til hvert miljømål er der knyttet tekniske screeningskriterier, som præciserer, hvornår en aktivitet yder et væsentligt bidrag.

De fire betingelser for at være bæredygtig

En økonomisk aktivitet kan kun klassificeres som bæredygtig, hvis den opfylder fire betingelser:

1. Bidrager væsentligt til mindst ét af de seks miljømål

2. Overholder de tekniske screeningskriterier for den pågældende aktivitet

3. Gør ingen væsentlig skade på de øvrige miljømål (Do No Significant Harm, DNSH)

4. Overholder sociale minimumsgarantier (Minimum Social Safeguards) som ILO’s kerneprincipper, OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper for menneskerettigheder
   

Betydningen af EU’s taksonomi

Taksonomien har et dobbelt formål:

• At skabe et fælles sprog for bæredygtighed, så virksomheder kan dokumentere og kommunikere deres grønne aktiviteter på en troværdig måde

• At lede kapital mod bæredygtige løsninger ved at give banker og investorer klare kriterier for grønne investeringer
  

For virksomheder betyder det, at de skal oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, CapEx og OpEx der stammer fra aktiviteter, der lever op til taksonomien. For finansielle institutioner betyder det krav om at dokumentere, hvor stor en del af investeringerne der kan betegnes som bæredygtige. Hvordan fungerer EU-taksonomirapportering i praksis

Eligibility

EU-taksonomirapportering starter med at vurdere, om virksomhedens aktiviteter er berettigede (eligible) under EU-taksonomien. Den letteste måde at gøre dette på er at identificere den NACE-kode, der gælder for virksomhedens kerneaktiviteter og udgifter. Dette hjælper med at finde relevante aktiviteter inden for EU-taksonomiens ramme og derefter fastslå, hvor stor en andel af omsætning, CapEx og OpEx der er knyttet til disse aktiviteter. På den baggrund kan virksomhedens taksonomi-berettigelse beregnes ved hjælp af fastlagte formler.

Alignment

Det næste trin er at vurdere tilpasningen (alignment) til EU-taksonomien. Det indebærer at måle og dokumentere, om aktiviteterne lever op til de tekniske screeningskriterier (TSC).

En aktivitet er aligned med EU-taksonomien, hvis:

• Den yder et væsentligt bidrag til mindst ét af de seks miljømål.

• Den samtidig ikke gør væsentlig skade (DNSH) på de øvrige miljømål.

• Den overholder de sociale minimumsgarantier (MS).
  

KPI’er og rapportering

Når alignment-screeningen er afsluttet, kan virksomhedens KPI’er beregnes. Rapporteringen skal vise, hvor stor en andel af virksomhedens aktiviteter der er:

• Taksonomi-berettigede (eligible) – dvs. omfattet af taksonomiens kriterier

• Taksonomi-tilpassede (aligned) – dvs. lever op til kriterierne og kan klassificeres som bæredygtige

For ikke-finansielle virksomheder omfatter dette tre nøgletal:

• Andelen af omsætning

• Andelen af CapEx (investeringer)

• Andelen af OpEx (driftsudgifter)
  

Resultatet af rapporteringen er en score, der viser, i hvor høj grad virksomhedens aktiviteter er i overensstemmelse med EU’s bæredygtighedskriterier.

EU-taksonomirapporteringen indgår som en del af virksomhedens bæredygtighedsrapportering – tidligere reguleret af NFRD, men nu afløst af CSRD. Læs mere om NFRD her og CSRD her.

Hvornår trådte EU’s taksonomi i kraft?

EU’s taksonomi er blevet indfaset gradvist gennem en flerårig tidsplan, både hvad angår de miljømål, der skal rapporteres på, og hvilke virksomheder der er omfattet.

• 2022: Første rapportering baseret på regnskabsår 2021. Virksomheder skulle

• oplyse, i hvilket omfang deres aktiviteter var berettigede (eligible) i forhold til de to første miljømål: begrænsning af klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer.

• 2023: For regnskabsår 2022 skulle virksomheder rapportere både eligibility og alignment (tilpasning) for de to første miljømål.

• 2024–2025: De fire resterende miljømål – vand, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet – blev indfaset. I 2024 kun som eligibility, og fra 2025 også med krav om alignment.

• 2026: Kravene udvides til at gælde store virksomheder under CSRD, der ikke tidligere var omfattet af NFRD, for regnskabsår 2025.

• 2027: Børsnoterede SMV’er bliver omfattet for regnskabsår 2026, dog med mulighed for en toårig opt-out-periode.

• 2028–2029: Ikke-EU virksomheder med væsentlig aktivitet i EU bliver forpligtet til at rapportere. Fra regnskabsår 2028 skal både disse og børsnoterede SMV’er indberette taksonomidata på linje med store EU-virksomheder.
  

Sammenhæng mellem EU-taksonomien, ESG-rapportering og CSRD

EU’s taksonomi er ikke en selvstændig øvelse, men en integreret del af virksomhedernes ESG-rapportering. Den fungerer som et klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, som anvendes direkte i CSRD.

• CSRD & ESRS: Under CSRD skal virksomheder i deres bæredygtighedsrapportering oplyse, hvor stor en del af deres omsætning, CapEx og OpEx der er taksonomi-berettiget (eligible) og taksonomi-tilpasset (aligned). Disse tal er blandt de mest kvantitative målepunkter i ESG-rapporten og udgør en central del af de obligatoriske nøgletal. Investeringer, der har til formål at øge virksomhedens alignment med taksonomien, skal desuden indgå i de overgangsplaner, der beskrives i CSRD-rapporten.

• Data i brug: De taksonomidata, virksomheder rapporterer under CSRD, bruges direkte af finansielle aktører (banker, investorer, kapitalforvaltere) til at dokumentere deres egne investeringers bæredygtighed. Det betyder, at virksomhedens rapportering ikke kun opfylder et lovkrav, men også bliver et vigtigt redskab for investorer og banker, der skal leve op til deres egne reguleringer.

• Strategisk værdi: For virksomheder er taksonomirapporteringen derfor ikke kun et regulatorisk krav, men også en strategisk mulighed for at vise investorer, kunder og banker, at konkrete dele af forretningen reelt er grønne – og dermed styrke tillid, finansieringsmuligheder og konkurrenceevne.

Perspektiverne i EU-taksonomien

EU-taksonomien er et godt redskab, der skaber et fælles sprog for, hvad der kan betegnes som bæredygtige økonomiske aktiviteter. Den har potentiale til at styre kapitalstrømme i retning af grøn omstilling og dermed gøre EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 mere realistisk. For virksomheder giver taksonomien mulighed for at dokumentere, at konkrete dele af forretningen bidrager til klima og miljø, hvilket kan styrke tilliden hos investorer, banker og kunder. For investorer og finansielle aktører skaber den et objektivt grundlag for at vurdere og sammenligne grønne investeringer, hvilket kan reducere risikoen for greenwashing og øge gennemsigtigheden i markedet.

Udfordringerne ved EU-taksonomien

På trods af sine styrker er taksonomien også forbundet med betydelige udfordringer. Rapporteringen er teknisk kompleks og kræver både specialviden og ressourcer, hvilket kan være en barriere for især små og mellemstore virksomheder. Dataindsamling og -håndtering udgør en stor byrde, da mange virksomheder endnu ikke har systemer, der kan levere de nødvendige oplysninger. Hertil kommer store datamangler på tværs af markeder: kun en mindre andel af børsnoterede virksomheder rapporterer i dag relevante taksonomidata, og endnu færre kan dokumentere alignment. Derudover udvikler lovgivningen sig løbende, hvilket skaber usikkerhed om, hvilke krav der gælder, og hvordan de skal efterleves. Samlet set betyder det, at taksonomien i sin nuværende form endnu ikke fungerer som et fuldt pålideligt benchmark for bæredygtighed.

---

EU’s taksonomi er en af de mest centrale byggesten i EU’s arbejde for at gøre bæredygtighed til en integreret del af økonomien. Den giver virksomheder et fælles sprog og et klart regelsæt for at dokumentere deres grønne aktiviteter, samtidig med at den hjælper investorer og banker med at styre kapitalen i en grønnere retning.

Alligevel viser de første års erfaringer, at vejen fra ambition til virkelighed er fyldt med udfordringer – fra datamangler og komplekse kriterier til usikkerhed om implementeringen i praksis.

Det bliver derfor afgørende – og interessant at følge – om de kommende reformer, herunder EU’s omnibusforslag, som du kan læse mere om her, kan bygge bro mellem perspektiverne og den praktiske virkelighed. Lykkes det, kan taksonomien blive det stærke og troværdige værktøj, der for alvor driver den grønne omstilling fremad.