Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering. Det blev vedtaget i december 2022, trådte i kraft den 5. januar 2023 og implementeres gradvist fra regnskabsåret 2024. Direktivet afløser Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og hæver barren markant for, hvordan virksomheder i EU – og udenfor EU med væsentlig aktivitet i unionen – skal indsamle, strukturere og offentliggøre deres ESG-data.

Det er vigtigt at bemærke, at CSRD i dag er påvirket af Omnibus-direktivet (2025/794), som udskød anvendelsen for mange virksomheder med to år. Der kan derfor komme flere ændringer i de kommende år, både i forhold til tidsfrister

og detaljer i kravene. Du kan læse mere om vores særskilte artikel vedr. Omnibus her.

Hvad er CSRD?

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive. Direktivet udvider og skærper de tidligere regler i NFRD, så omkring 50.000 virksomheder i EU fremover er forpligtet til at rapportere detaljeret om bæredygtighed. Det gælder også ikke-EU-virksomheder med en betydelig omsætning i EU.

CSRD introducerer:

• Obligatoriske fælles standarder – rapportering skal ske efter ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Læs mere om ESRS her.

• Krav om dobbelt væsentlighed – virksomheder skal både rapportere, hvordan bæredygtighed påvirker deres finansielle situation, og hvordan deres aktiviteter påvirker samfund og miljø.

• Assurance – rapporterne skal revideres med “begrænset sikkerhed” af en uafhængig revisor.

• Digital tagging (XBRL) – så data bliver søgbare og kan sammenlignes på tværs af virksomheder.
  

Formålet med CSRD

Formålet med CSRD er at skabe mere gennemsigtighed, sammenlignelighed og pålidelighed i virksomheders bæredygtighedsrapportering. Direktivet skal gøre det muligt for investorer, banker, borgere og andre interessenter at vurdere virksomheders langsigtede værdiskabelse og reelle bæredygtighedsindsats. Samtidig skal CSRD sikre, at grønne investeringer kanaliseres mod de virksomheder, der faktisk leverer resultater på klima- og sociale områder, og dermed reducere risikoen for “greenwashing”.

Ved at etablere fælles EU-rammer for rapportering styrker CSRD tilliden til de oplysninger, virksomhederne offentliggør, og gør det lettere at sammenligne data på tværs af lande og brancher. Målet er ikke blot at skabe transparens, men også at understøtte virksomheder i at integrere bæredygtighed som en del af deres strategi og forretning.

Hvorfor blev CSRD indført?

Den tidligere lovgivning, NFRD (Læs mere om NFRD her), havde siden 2014 reguleret virksomheders ikke-finansielle rapportering. Men direktivet blev hurtigt mødt med kritik: Det var for overordnet, manglede standardiserede krav, omfattede kun omkring 11.000 virksomheder i EU – og leverede ikke de sammenlignelige ESG-data, som investorer og andre interessenter efterspurgte.

EU-Kommissionen konkluderede, at de oplysninger, virksomhederne rapporterede, ofte var utilstrækkelige. Mange rapporter udelod centrale forhold, gjorde det svært at sammenligne på tværs af virksomheder – og skabte tvivl om pålideligheden. Ifølge Kommissionen havde den lave kvalitet en direkte negativ effekt på markedet for bæredygtige investeringer: uden troværdige og konsistente data kan hverken investorer eller samfundet vurdere virksomheders reelle bæredygtighedsindsats.

Derudover pegede Kommissionen på en “accountability gap” – et behov for, at virksomheder gennem bedre rapportering i højere grad kan holdes offentligt ansvarlige for deres påvirkning.

CSRD blev derfor skabt som en grundlæggende opdatering af reglerne – et skridt mod harmonisering og professionalisering af bæredygtighedsrapportering. Med CSRD stilles der nu langt højere krav, der skal sikre gennemsigtighed, pålidelighed og sammenlignelighed, så bæredygtighed får samme vægt som finansiel rapportering i EU.

Hvornår skal din virksomhed rapportere under CSRD?

CSRD er allerede trådt i kraft, men implementeringen sker gradvist i bølger:

• Bølge 1 – FY 2024 (rapport i 2025):Virksomheder, der tidligere var underlagt NFRD – store børsnoterede selskaber, banker, kreditinstitutter, forsikringsselskaber og andre PIE’er med mere end 500 ansatte.

• Bølge 2 – FY 2027 (rapport i 2028):Øvrige store virksomheder, som opfylder 2 ud af 3 kriterier: mere end 250 ansatte, over 50 mio. EUR i omsætning eller over 25 mio. EUR i balancesum.

• Bølge 3 – FY 2028 (rapport i 2029):Børsnoterede SMV’er (med undtagelse af mikrovirksomheder).

• Ikke-EU virksomheder – FY 2028 (rapport i 2029):Virksomheder uden for EU med mere end 150 mio. EUR i nettoomsætning i EU og med et datterselskab eller en filial i EU.
  

Med Omnibus-pakken blev der i april 2025 vedtaget et stop-the-clock-direktiv, som udskyder rapporteringen for bølge 2 og 3 med to år. Det betyder, at bølge 2 først rapporterer for regnskabsår 2027 og bølge 3 for regnskabsår 2028.

Samtidig arbejder Omnibus mod en mere målrettet regulering, hvor færre virksomheder forventes at blive omfattet af CSRD fremover. Du kan læse mere om dette i vores særskilte artikel om Omnibuspakken

Hvilken effekt har CSRD haft?

CSRD har på kort tid ændret spillereglerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering i EU. Hvor NFRD fra 2014 var det første skridt med krav om redegørelser for miljø- og samfundsansvar, men uden faste standarder, går CSRD et markant skridt videre: fra vejledende rammer til bindende regler med detaljerede krav.

Flere virksomheder omfattes

Antallet af virksomheder i scope er vokset fra ca. 11.000 under NFRD til omkring 50.000 under CSRD. Det betyder, at stort set alle store virksomheder (fra 250 ansatte) samt børsnoterede SMV’er nu er omfattet.

Strengere og mere standardiserede krav

Hvor NFRD gav virksomheder frihed til at vælge forskellige rammeværk (fx GRI, ISO 26000 eller UNGC), indfører CSRD bindende europæiske standarder – ESRS. Det giver langt større sammenlignelighed og pålidelighed på tværs af lande og sektorer.

Fokus på dobbelt væsentlighed

NFRD introducerede princippet om dobbelt væsentlighed som et perspektiv, men CSRD gør det til et krav: Virksomheder skal både rapportere, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker deres finansielle situation, og hvordan deres aktiviteter påvirker mennesker, samfund og miljø.

Større datakrav og pålidelighed

Med CSRD bliver ESG-data langt mere detaljerede. Virksomheder skal systematisk indsamle og rapportere oplysninger, også fra deres værdikæde (Scope 3). Derudover er der nu krav om uafhængig revisorerklæring (assurance), så rapporteringen får samme troværdighed som finansielle regnskaber.

Digitalisering og tilgængelighed

Hvor NFRD blot krævede offentliggørelse i ledelsesberetningen, skal CSRD-data indberettes digitalt i XHTML/XBRL-format via ESAP (European Single Access Point). Det betyder, at data bliver let tilgængelige for investorer, banker og borgere på tværs af EU.

Konsekvenser for virksomheder og kapitalmarked

CSRD har samtidig ændret dynamikken i kapitalmarkedet. ESG-data er nu en integreret del af bankernes og investorers vurderinger, også i Danmark gennem lovgivning som L193. Mange virksomheder oplever rapporteringen som en byrde, men de mest fremsynede bruger den aktivt til at styrke strategi, risikostyring, innovation og konkurrenceevne.

Forholdet til ESRS

CSRD er tæt knyttet til ESRS (European Sustainability Reporting Standards), som blev vedtaget af EU-Kommissionen i juli 2023. ESRS er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) og definerer præcist, hvilke data virksomheder skal indsamle og rapportere på inden for miljø, sociale forhold og governance.

Hvor CSRD er loven, er ESRS standarderne til at udføre den. Samtidig er standarderne pt. under revision, hvor antallet af datapunkter forventes reduceret, og der lægges mere vægt på kvantitative oplysninger frem for omfattende tekst. Målet er at gøre rapporteringen enklere og mere proportionel, uden at gå på kompromis med gennemsigtigheden. Læs mere om ESRS stnadarderne her.

---

CSRD markerer et afgørende skifte i europæisk bæredygtighedsrapportering. Hvor NFRD lagde grundstenen, sætter CSRD en ny standard med bindende regler, detaljerede datakrav og krav om dobbelt væsentlighed, revisorerklæring og digital indberetning. Omfanget er udvidet til titusindvis af virksomheder i EU – og for første gang også ikke-europæiske virksomheder med væsentlig aktivitet i unionen.

Samtidig er CSRD tæt knyttet til ESRS-standarderne, som nu er under revision for at gøre rapporteringen mere enkel og proportional. Og med Omnibus-pakken er der allerede sket justeringer i tidsplanen, ligesom der arbejdes på at målrette kravene yderligere, så byrden lettes for især SMV’er.

For virksomheder betyder det, at bæredygtighedsrapportering ikke længere er en frivillig øvelse eller et kommunikationsværktøj, men en integreret del af regnskabet – på linje med de finansielle data. Det stiller nye krav, men åbner også muligheder: bedre adgang til kapital, stærkere relationer i værdikæden og en mere robust strategi i en virkelighed, hvor ESG er blevet en konkurrencefaktor.

Hos esgBRICKS følger vi udviklingen tæt og opdaterer løbende, når der sker ændringer i CSRD, ESRS eller Omnibus. Vores mål er at hjælpe virksomheder med at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger og rapportering, der både opfylder lovgivningen og skaber værdi i forretningen.