European Sustainability Reporting Standards (ESRS)

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er EU’s officielle bæredygtighedsstandarder. De udgør selve “manualen” for, hvordan virksomheder skal rapportere efter CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Standarderne blev vedtaget af EU-Kommissionen i juli 2023 og gælder for alle virksomheder, der er omfattet af CSRD.

ESRS er udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), der har arbejdet tæt med interessenter, virksomheder og standardsettere som GRI, TCFD og ISSB for at sikre størst mulig sammenhæng. Læs mere om EFRAG og deres indflydelse på bæredygtighedrapportering i vores særskilte artikel om EFRAG.

Som led i Omnibuspakken (2025/794) er ESRS allerede under revidering. Det betyder, at der i fremtiden kan komme forenklinger – fx færre obligatoriske datapunkter og tydeligere væsentlighedsprincipper. Læs mere i vores særskilte artikel om Omnibus.

Hvad er ESRS – og hvorfor blev de indført?

Hvor CSRD er selve lovgivningen, som kræver at virksomhedder af en vis størrelse, hvert år skal udarbejde en bæredygtighedsrapport, er ESRS det konkrete værktøj, der beskriver, hvilke oplysninger og data virksomheder skal rapportere.

Formålet med ESRS er at:

• Sikre sammenlignelige og pålidelige data på tværs af EU.

• Skabe gennemsigtighed for investorer, banker og interessenter.

• Forankre dobbelt væsentlighed: rapporteringen skal både omfatte virksomhedens påvirkning på mennesker og miljø og de finansielle risici/muligheder, der følger af bæredygtighed.

• Styrke koblingen til andre EU-regler, herunder EU-taksonomien og SFDR, så data kan bruges i hele det finansielle system.
  

Forholdet til CSRD, taksonomien og VSME

• CSRD gør ESRS bindende. Alle virksomheder, der er omfattet af CSRD, skal rapportere i henhold til ESRS – i ledelsesberetningen og med elektronisk tagging (XBRL). Læs mere om CSRD i vores artikel om CSRD her.
  

• EU-taksonomien fastlægger de grundlæggende principper og kriterier for, hvad der tæller som en bæredygtig økonomisk aktivitet. Men for at omsætte disse principper til praksis, kommer ESRS (European Sustainability Reporting Standards) i spil som den detaljerede guide. Man kan se EU-taksonomien som selve definitionen af bæredygtighed, mens ESRS er den præcise manual, der viser, hvordan virksomheder skal rapportere om deres overholdelse af den.
  

  Denne kobling er tydeligst i de specifikke oplysningskrav i ESRS. For eksempel, i standarden ESRS E1 om klimaforandringer, er der et eksplicit krav om, at virksomheder skal oplyse deres taksonomi-justerede nøgletal. Dette betyder, at virksomheder skal rapportere andelen af deres omsætning, investeringsudgifter (CapEx) og driftsudgifter (OpEx), der er i overensstemmelse med taksonomien. Det er ikke nok blot at oplyse tallet; ESRS-standarderne stiller også krav til, at virksomhederne skal forklare, hvordan disse tal er beregnet, og hvilke aktiviteter de relaterer sig til.

  På den måde sikrer ESRS, at taksonomi-data ikke bare er et løst tal, men at det integreres i en større og mere sammenhængende bæredygtighedsrapport. Læs mere i vores artikel om EU-taksonomien her.
  

• VSME: For ikke-børsnoterede SMV’er findes der en frivillig standard, VSME, som er afledt af ESRS. Den gør det muligt for mindre virksomheder at levere forenklet, men kompatibel ESG-rapportering. Læs mere i vores artikel om VSME her.
  

De 12 ESRS-standarder

ESRS består af i alt 12 standarder, der hver især dækker et centralt område af ESG-rapporteringen. Tilsammen udgør de en helhedsorienteret ramme, der sikrer, at virksomheder både redegør for governance, strategi, miljømæssige forhold, sociale aspekter og forretningsetik.

De 12 standarder er opdelt i:

• Tværgående standarder (ESRS 1 & ESRS 2): Dette er de grundlæggende, obligatoriske standarder, der fungerer som den overordnede ramme for hele bæredygtighedsrapporteringen for alle virksomheder. De fastlægger de generelle principper og krav, som resten af standarderne bygger på.

• Fem miljøstandarder (E1–E5): Disse standarder dækker virksomhedens indvirkning på miljøet og de miljømæssige risici og muligheder, den står over for. De er tæt forbundet med EU-taksonomiens miljømål, og her skal virksomhederne rapportere om alt fra klimaforandringer til forurening og ressourceforbrug.

• Fire sociale standarder (S1–S4): Disse standarder omhandler virksomhedens indvirkning på mennesker, herunder de sociale forhold for egne medarbejdere, dem i værdikæden, samt berørte lokalsamfund og forbrugere.

• En governance-standard (G1): Denne standard handler om virksomhedsledelse og den overordnede adfærd, der understøtter bæredygtighedsrapporteringen. Den dækker emner som ledelsesstrukturer, forretningsetik og antikorruption.

Du kan tilgå de vedtagne standarder og downloade hele PDF’en her: KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/2772 – ESRS-standarderne (PDF) Nedenfor er en kort introduktion til hver af de 12 standarder:

ESRS 1 – Generelle krav

ESRS 1 fastlægger de overordnede principper for bæredygtighedsrapportering:

• Rapporten skal dække både egne aktiviteter og væsentlige forhold i værdikæden.

• Dobbelt væsentlighed: forhold er rapporteringspligtige, hvis de enten har væsentlig indvirkning på mennesker/miljø eller medfører finansielle risici/muligheder.

• Virksomheder skal identificere og beskrive IRO (Impacts, Risks, Opportunities).

• Rapporteringen skal inkludere governance, strategi, politikker, mål og handlinger.

• Rapporten skal placeres som et særskilt afsnit i ledelsesberetningen.

ESRS 2 – Generelle oplysninger

Denne standard gælder alle virksomheder og beskriver de grundlæggende oplysninger, der skal gives:

• Strategi og forretningsmodel: inkl. værdikæde, markedsposition og væsentligste påvirkninger.

• Interessenter: identificér væsentlige interessenter og inddrag dem i materialitetsanalysen.

• Ledelse: roller, kompetencer og ansvar, herunder evt. bæredygtighedskriterier i aflønning.

• Due diligence: processer til at identificere, forebygge og afbøde negative påvirkninger.

• Risk management: redegørelse for håndtering af ESG-risici og interne kontroller.

ESRS E1 – Klimaforandringer

Omhandler virksomhedens klimaaftryk og strategier for omstilling.

• Udledninger: Scope 1, 2 og 3 (GHG-protokollen).

• Energi: forbrug og energimix.

• Transition plan: planer for at reducere CO₂ og nå klimamål.

• Klimarisici: fysiske risici (fx oversvømmelser) og overgangsrisici (regulering, teknologi).

• Finansielle effekter: hvordan klimaforhold kan påvirke økonomien.

• Oplys om interne CO₂-priser og brug af carbon credits.

ESRS E2 – Forurening

Rapportering om virksomhedens bidrag til forurening af luft, vand og jord.

• Emissioner: faktiske og potentielle udledninger, herunder mikroplast.

• Kritiske stoffer: brug og udledning af farlige kemikalier.

• Risikovurdering: anvend fx TNFD’s LEAP-model.

• Tiltag: politikker og aktiviteter for at reducere forurening.

• Genopretning: indsats for at reparere eller afbøde miljøskader.

ESRS E3 – Vand- og havressourcer

Fokus på vandforbrug, udledninger og havmiljø.

• Forbrug: total vandforbrug, afhængighed og udledning.

• Risiko: særligt i områder med vandmangel.

• Recirkulation: mængder af recirkuleret og opbevaret vand.

• Marine økosystemer: tiltag for at beskytte havmiljøet.

• Brug af LEAP-model anbefales.

ESRS E4 – Biodiversitet og økosystemer

Rapportering om virksomhedens indvirkning på natur og biodiversitet.

• Afhængigheder: forhold til økosystemtjenester.

• Risiko: lokationer tæt på natur- eller risikoområder.

• Tiltag: beskyttelse, rehabilitering og restaurering.

• Globale mål: EU’s naturgenopretningsplan og FN’s biodiversitetsmål.

• Krav om politikker, aktiviteter, mål og konkrete eksempler.

ESRS E5 – Ressourcebrug og cirkulær økonomi

Handler om virksomhedens ressourceforbrug og bidrag til cirkularitet.

• Ressourceflow: forbrug af fornybare/ikke-fornybare ressourcer.

• Affald: mængder og typer (fx plast, tekstil, farligt affald).

• Cirkularitet: tiltag for genbrug, reparation, upcycling og produktdesign for holdbarhed.

• Mål: dokumentér mål og resultater for ressourceeffektivitet.

ESRS S1 – Egne medarbejdere

Rapportering om arbejdsforhold i virksomheden.

• Karakteristika: antal, køn, ansættelsesform, geografi.

• Ikke-ansatte arbejdere: fx konsulenter, vikarer.

• Social sikring: overenskomster og sociale goder.

• Løn: løngab (køn, top- vs. gennemsnit), tilstrækkelig løn.

• Diversitet: inklusion, personer med handicap, ledelsesdiversitet.

• Arbejdsmiljø: ulykker, H&S-dækning, diskriminationssager.

ESRS S2 – Arbejdere i værdikæden

Fokus på medarbejderforhold blandt ikke-ansatte i værdikæden.

• Risici: børnearbejde, tvangsarbejde, manglende rettigheder.

• Due diligence: processer for at vurdere og sikre rettigheder.

• Tiltag: politikker, aktiviteter og mål for forbedring.

• Klagekanaler: muligheder for at rejse bekymringer i værdikæden.

ESRS S3 – Omgivne samfund

Virksomhedens indvirkning på lokalsamfund.

• Samfundspåvirkning: økonomiske, sociale og kulturelle forhold.

• Menneskerettigheder: respekten for rettigheder, inkl. oprindelige folk.

• Lokationsspecifikke cases: fx vand, bolig, lokal forurening.

• Dialog og engagement: samarbejde med lokalsamfundet.

• Tiltag og mål: dokumentér indsats og resultater.

ESRS S4 – Forbrugere og slutbrugere

Omhandler påvirkning af virksomhedens slutkunder.

• Helbred og sikkerhed: produkt- og tjenestepåvirkninger.

• Datasikkerhed: beskyttelse af privatliv og personoplysninger.

• Sårbare grupper: børn, økonomisk udsatte eller syge forbrugere.

• Hændelser: dokumentation for skader/ulykker.

• Politikker: forbrugersikkerhed, etik og klagekanaler.

ESRS G1 – God forretningsskik

Rapportering om virksomhedens kultur og governance.

• Ledelsesroller: ansvar i bestyrelse og direktion.

• Etik: kultur, værdier og Code of Conduct.

• Antikorruption: politikker mod bestikkelse og besvigelser.

• Politisk påvirkning: lobbyaktiviteter og politiske bidrag.

• Leverandørsamarbejde: betalingsbetingelser, SMV-hensyn.

• Whistleblowerordning: mulighed for at rapportere uetiske forhold.

Status og revidering af ESRS (Omnibus)

Som følge af Omnibuspakken er ESRS under forenkling. EFRAG har i juli 2025 – på baggrund af mandat fra EU-Kommissionen og feedback fra de første virksomheder i CSRD’s bølge 1 – fremlagt forslag til et markant forenklet sæt standarder. Ifølge EFRAG reduceres antallet af datapunkter med 57 %, samtidig med at de overordnede mål fra EU’s Green Deal fastholdes.

EFRAG opfordrer interessenter til at gennemgå udkastene til de forenklede ESRS og deltage i den offentlige høring, som løber frem til 29. september 2025.

Forslagene indeholder blandt andet:

• Færre obligatoriske datapunkter

• Klare materialitetskriterier – også for ESRS 2. - Tydeligere vejledning i, hvordan virksomheder skal gennemføre den dobbelte væsentlighedsvurdering og dermed afgøre, hvilke emner de faktisk skal rapportere på.

• Bedre vejledning og tilpasning til SMV’er
  

Ændringerne forventes at træde i kraft gradvist fra 2026. Læs mere i vores artikel om Omnibuspakken. Hos esgBRICKS dækker vi allerede i dag alle datapunkter fra VSME-standarden (Læs mere om VSME standarden her), som er EFRAGs frivillige standard for SMV’er. VSME dækker færre datapunkter end ESRS, men bygger på samme struktur og logik, hvilket gør det nemt at skalere op til fuld ESRS-rapportering, hvis virksomheden senere bliver omfattet af CSRD. Vi arbejder målrettet på at inkludere alle opdaterede ESRS-datapunkter, så snart de nye standarder er endeligt vedtaget.