L 193: ESG bliver en del af kreditvurderingen – og det rammer også SMV’er

Fra den 1. juli 2025 trådte et nyt lovforslag, L 193, i kraft. Loven betyder, at banker og realkreditinstitutter fremover skal indarbejde ESG-risici i deres kreditvurderinger. Dermed er bæredygtighed ikke længere kun et spørgsmål om rapportering og strategi, men også en direkte faktor i virksomhedernes adgang til kapital.

Ifølge Erhvervsministeriet var formålet med loven at skabe en mere robust og modstandsdygtig finansiel sektor, der er i stand til at håndtere de ESG-risici, som opstår på kort, mellemlang og lang sigt. L 193 pålagde derfor banker og realkreditinstitutter at:

• udarbejde ESG-omstillingsplaner

• integrere bæredygtighedsrisici i deres kreditvurderinger og forretningsstrategier

• overvåge og rapportere ESG-data som en del af risikostyringen

Selvom loven rettede sig mod den finansielle sektor, har den fået markante konsekvenser for virksomheder i alle størrelser – ikke mindst små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Konsekvenser for SMV’er

Med L 193 blev ESG en integreret del af bankernes risikovurdering. Det betyder i praksis, at banker nu efterspørger ESG-data fra deres kunder.

Som SMV skal man derfor kunne dokumentere forhold som:

• Klimaregnskaber og energiforbrug

• Arbejdsmiljø, sociale forhold og diversitet

• Leverandørstyring og værdikædeansvar

Virksomheder, der ikke kan levere ESG-data, risikerer dårligere lånevilkår – ikke nødvendigvis på grund af deres økonomi, men fordi banken ikke kan vurdere deres bæredygtighedsrisici.

En case illustrerer konsekvensen:En mindre produktionsvirksomhed søgte et lån til at udvide sit anlæg. Banken bad om dokumentation for energiforbrug, affaldshåndtering og arbejdsmiljø. Virksomheden kunne ikke fremvise ESG-data, og banken vurderede derfor, at risikoprofilen var høj. Resultatet blev dyrere finansiering – selv om virksomheden økonomisk set var sund.

ESG som konkurrenceparameter

Ifølge flere eksperter er ESG-parathed blevet en strategisk konkurrencefordel.

• Virksomheder med høj ESG-risiko kan opleve højere renter eller lavere kreditgrænser.

• Omvendt kan virksomheder, der kan dokumentere stærke ESG-initiativer, styrke deres position i dialogen med banken.

• ESG-data er dermed blevet en nøgle til både finansiering, markedsadgang og partnerskaber.

Som Anne Katrine Wolgast fra Grant Thornton udtrykker det:“ESG bliver ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.”

Hvad kan SMV’er gøre nu?

Eksperterne peger på tre skridt, som SMV’er med fordel kan tage:

1. Få overblik – hvor er de største ESG-risici og muligheder i virksomheden?

2. Begynd at indsamle data – start simpelt, men struktureret.

3. Integrér ESG i strategien – se ESG som en del af kerneforretningen, ikke et sideprojekt.

Selvom regeringen samtidig luftede en “pauseknap” ift. visse ESG-krav som CSRD, ændrede det ikke ved, at de finansielle aktører forberedte sig på L 193 – og at efterspørgslen på ESG-data allerede er stigende.

Afslutning

Med L 193 er der tale om et markant skifte: ESG er flyttet fra at være et frivilligt udviklingsområde til at blive en forudsætning for adgang til kapital. De SMV’er, der allerede nu tager opgaven alvorligt, står stærkest i en økonomi, hvor bæredygtighed i stigende grad er en integreret del af risikostyring og forretningsudvikling.

Hvordan esgBRICKS kan bidrage

Hos esgBRICKS hjælper vi virksomheder – især SMV’er – med at indsamle, strukturere og rapportere ESG-data på en måde, der lever op til de krav, bankerne og kreditinstitutterne nu stiller.

Med platformen kan virksomheder:

• Samle alle ESG-data ét sted – fra CO₂ og energi til sociale forhold og governance

• Strukturere data efter gældende standarder som VSME og CSRD

• Skabe gennemsigtighed og dokumentation, som kan deles direkte med banker og samarbejdspartnere

• Bruge ESG-rapporteringen som et strategisk værktøj til at styrke både kreditværdighed og konkurrenceevne
  

Kilder:

• Revisorgruppen Danmark (13.06.2025)

• Bloomer Concept v/ Anna-Louise Wilk (06.05.2025)

• Lovforslag L 193, fremsat af erhvervsminister Morten Bødskov (09.04.2025)