top of page

Seneste ESG nyheder og indsigter

Hold dig opdateret på det hastigt skiftende ESG-landskab. Her får du de seneste nyheder, analyser og fakta om bæredygtighedsrapportering, samt nye opdateringer fra esgBRICKS.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her til højre, og få de vigtigste ESG-opdateringer direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Scope 3 – værdikædens udledninger og virksomhedens strategiske mulighed

  • for 1 dag siden
  • 7 min læsning
Corporate Value Chain (Scope 3) Accounting  and Reporting Standard

Stadig flere virksomheder har de seneste år arbejdet målrettet med at reducere deres CO₂-aftryk. For mange begynder rejsen med Scope 1 og Scope 2 – altså de direkte emissioner fra egen drift og de indirekte emissioner fra indkøbt energi. Det er et naturligt sted at starte, fordi data var tilgængelige, og ansvaret er tydeligt placeret i egen organisation.


Det står imidlertid klart, at den største påvirkning for de fleste virksomheder ikke ligger i egen drift, men i værdikæden. Det er her Scope 3 kommer ind i billedet. For mange virksomheder udgør Scope 3 mere end 70 % af deres samlede klimaaftryk, og dermed også det største reduktionspotentiale.


At arbejde med Scope 3 er derfor ikke et supplement til klimaarbejdet. Det er en forudsætning for reel dekarbonisering.

Hvad er Scope 3?


Scope 3 omfatter alle de indirekte udledninger, der opstår opstrøms og nedstrøms som resultat af en virksomheds aktiviter. Det dækker de emissioner, der sker som konsekvens af virksomhedens aktiviteter, men uden for dens egne operationelle grænser.

GHG Protokollen opdeler Scope 3 i 15 kategorier, som tilsammen sikrer, at hele værdikæden indfanges systematisk.

Opstrøms kategorier (1–8):

1. Indkøbte varer og tjenesteydelser

Omfatter emissioner fra produktion af de varer og ydelser, virksomheden køber til sin drift – fx råvarer, komponenter, emballage, konsulentydelser og IT-services. For mange virksomheder er dette den største Scope 3-kategori.

2. Kapitalgoder

Dækker emissioner fra produktion af langsigtede aktiver som maskiner, bygninger, produktionsudstyr og IT-infrastruktur. Det er investeringer, der bruges over flere år, men hvis klimaaftryk medregnes i indkøbsåret.

3. Brændsels- og energirelaterede aktiviteter

Omfatter emissioner fra udvinding, produktion og transport af brændsler og energi, som virksomheden køber – men som ikke allerede indgår i Scope 1 og 2. Det kan fx være transmissionstab ved elproduktion.

4. Opstrøms transport og distribution

Dækker transport og lagring af indkøbte varer frem til virksomheden. Det inkluderer transport udført af tredjepart, fx fragt fra leverandører.

5. Affald genereret i driften

Omfatter emissioner fra behandling og bortskaffelse af affald, som opstår i virksomhedens egne aktiviteter, men håndteres af eksterne aktører.

6. Forretningsrejser

Dækker medarbejderes arbejdsrelaterede rejser, fx fly, tog, bil og hotelovernatninger, når disse ikke foregår i virksomhedens egne køretøjer.

7. Medarbejderpendling

Omfatter transport mellem medarbejderes hjem og arbejdsplads, uanset transportform.

8. Opstrøms leasede aktiver

Dækker emissioner fra aktiver, som virksomheden lejer (fx bygninger eller køretøjer), og som ikke allerede er inkluderet i Scope 1 eller 2.

Nedstrøms kategorier (9–15):

9. Nedstrøms transport og distribution

Omfatter transport og lagring af solgte produkter fra virksomheden til kunder, når transporten udføres af tredjepart.

10. Videreforarbejdning af solgte produkter

Dækker emissioner fra tredjeparts videreforarbejdning af halvfabrikata eller komponenter, som virksomheden har solgt.

11. Brug af solgte produkter

Omfatter emissioner, der opstår, når kunder anvender virksomhedens produkter. For energiforbrugende produkter er dette ofte en meget væsentlig kategori.

12. End-of-life behandling af solgte produkter

Dækker emissioner fra affaldsbehandling, genanvendelse, forbrænding eller deponi af virksomhedens produkter efter endt levetid.

13. Nedstrøms leasede aktiver

Omfatter emissioner fra aktiver, som virksomheden ejer og leaser ud til andre, fx ejendomme eller udstyr.

14. Franchiser

Dækker emissioner fra franchisetagere, hvis virksomheden driver franchisebaseret forretning.

15. Investeringer

Omfatter emissioner fra investeringer, fx kapitalandele i andre virksomheder, projekter eller finansielle aktiver. Særligt relevant for finansielle institutioner og investeringsselskaber.


Disse kategorier viser, hvor omfattende Scope 3 er. Det handler ikke kun om leverandører, men om hele det økosystem, virksomheden indgår i. Fra råstofudvinding til produktets endelige bortskaffelse.

Scope 3 omfatter alt det, der sker, fordi virksomheden driver forretning, men som den ikke selv har direkte kontrol over. Netop denne indirekte karakter har historisk gjort Scope 3 udfordrende.

Arbejdet kræver data fra leverandører, kunder og samarbejdspartnere. Datakvaliteten varierer, og man må ofte arbejde med en kombination af leverandørspecifikke data, aktivitetsdata og generiske emissionsfaktorer. Derfor har Scope 3 længe været opfattet som en tung compliance-øvelse.

Men det billede er ved at ændre sig.


Har I overblik over jeres Scope 3?

Scope 3 kan virke uoverskueligt, fordi det rækker ud over virksomhedens egne vægge.

Hos esgBRICKS hjælper vi virksomheder med at skabe et struktureret og operationelt Scope 3-regnskab, som kan bruges til både rapportering og ledelsesstyring?


Virksomhedens Scope 3 – hvordan?


Grundlæggende handler virksomhedens Scope 3-regnskab om at kortlægge værdikæden og identificere, hvor udledningerne opstår. Det kan beskrives som en rejse, som virksomhedens leverance gennemgår fra råstof til bortskaffelse.

Før virksomheden selv overtager processen, har en række aktiviteter allerede fundet sted. Råstoffer er udvundet, materialer produceret og komponenter transporteret. Disse opstrøms aktiviteter indgår i Scope 3, fordi de sker som følge af virksomhedens efterspørgsel.

Når virksomheden selv producerer eller leverer, befinder man sig i Scope 1 og 2. Men idet produktet forlader virksomheden, fortsætter rejsen. Det transporteres, anvendes og bortskaffes. Disse nedstrøms aktiviteter er ligeledes en del af Scope 3.

Scope 3 er derfor ikke et abstrakt klimabegreb, men en lavpraktisk kortlægning af tilvejebringelsen og anvendelsen af det, virksomheden leverer. Udfordringen ligger ikke i at forstå værdikæden, men i at få adgang til data om dens klimaaftryk.

Scope 1 og 2 er under virksomhedens direkte kontrol. Scope 3 er afhængig af andres data og kræver derfor dialog, samarbejde og kvalificerede estimater.

Leverandørstyring – fra dataindsamling til strategisk samarbejde


Fordi Scope 3 i høj grad afhænger af leverandørers aktiviteter, bliver leverandørstyring en central disciplin. Det handler ikke kun om at indsamle data, men om at forstå, hvor i værdikæden de største emissioner opstår, og hvordan de kan reduceres. Når virksomheder får overblik over deres Scope 3, opdager de ofte, at bestemte materialer, transportveje eller leverandører driver en uforholdsmæssig stor del af udledningerne. Denne indsigt giver mulighed for dialog og samarbejde om reduktioner. Samtidig styrker det virksomhedens risikostyring. Afhængighed af kulintensive producenter eller lange transportkæder kan udgøre både klimamæssige og økonomiske risici. Især i en verden med stigende CO₂-priser og skærpede regulatoriske krav. Scope 3-arbejde bliver dermed ikke kun et spørgsmål om rapportering, men om robusthed og fremtidssikring.

Sådan arbejder man praktisk med Scope 3 – fra baseline til datamodenhed


Arbejdet med Scope 3 er ikke et engangsprojekt, men en progressiv rejse. De færreste virksomheder starter med komplette og leverandørspecifikke data. Det afgørende er at komme i gang struktureret og skabe et første samlet overblik.


Første skridt er at kortlægge alle relevante Scope 3-kategorier og koble virksomhedens økonomiske og operationelle data til dem. I praksis betyder det, at man identificerer vriksomheden Scope 3 udledninger og fordeler dem på de relevante Scope 3-kategorier. Her anvendes typisk en kombination af spend-baserede og aktivitetsbaserede metoder for at etablere en baseline.

Denne baseline er ikke perfekt, men den giver et samlet billede af, hvor i værdikæden de største udledninger sandsynligvis ligger. Den fungerer som et prioriteringsværktøj. I stedet for at forsøge at forbedre alt på én gang kan virksomheden fokusere på de kategorier og leverandører, der driver den største del af klimaaftrykket.


Når hotspots er identificeret, kan næste skridt være at forbedre datakvaliteten målrettet. Det kan ske ved at indhente mere detaljerede aktivitetsdata eller ved gradvist at erstatte generiske emissionsfaktorer med leverandørspecifikke data – fx via EPD’er, LCA’er, PCF’er eller leverandørers egne klimaregnskaber.

Over tid bevæger virksomheden sig dermed fra brede estimater til mere præcise og dokumenterede data. Scope 3-regnskabet modnes. Datakvaliteten forbedres, og beslutningsgrundlaget bliver stærkere.


Det vigtigste er ikke at ramme den perfekte opgørelse fra starten. Det vigtigste er at etablere en struktureret baseline, arbejde systematisk med prioritering og løbende løfte dataniveauet dér, hvor det giver størst strategisk effekt.


Scope 3 og PCF – når leverancen får sit klimaaftryk


Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard

Når man arbejder seriøst med Scope 3, bevæger man sig naturligt tættere på det, virksomheden faktisk leverer til markedet. Her bliver en Product Carbon Footprint (PCF), eller en leverancespecifik klimaberegning, et centralt redskab.

En PCF er en detaljeret opgørelse af klimaaftrykket for en konkret leverance gennem hele dens livscyklus – fra råstofudvinding og forberedende aktiviteter til anvendelse og end-of-life, hvor det er relevant. For service- og projektbaserede virksomheder kan det være en tilsvarende livscyklusbaseret beregning af den ydelse, der leveres. Læs mere om PCF i vores særskilte artikel her.

På den måde bliver PCF en konkretisering af Scope 3 på leveranceniveau.

Mens virksomhedens samlede Scope 3 giver overblik over værdikæden som helhed, giver leverancespecifikke beregninger indsigt i, hvor de største klimamæssige hotspots ligger i det, virksomheden faktisk sælger. Scope 3 viser den samlede påvirkning. Leveranceniveauet viser, hvor der konkret kan optimeres – i design, materialevalg, procesvalg eller leverancemodel.

I takt med at kunder og samarbejdspartnere efterspørger dokumentation på det, de køber, og ikke kun på virksomheden som helhed, bliver leverancespecifikke klimaberegninger i stigende grad et konkurrenceparameter.


Vær en atraktiv leverandør – Scope 3 som markedsadgang


Markedet bevæger sig hurtigt. Større virksomheder stiller i stigende grad klimakrav til deres leverandører. Når en kunde arbejder med Scope 3, består en væsentlig del af deres opstrøms emissioner af leverandørernes Scope 1 og 2 – og i visse tilfælde også deres Scope 3. Hvis man som leverandør ikke kan levere valide og transparente klimadata, bliver man en usikkerhed i kundens rapportering. Omvendt kan man blive en styrke i værdikæden, hvis man kan dokumentere egne emissioner, reducere dem og arbejde struktureret med datakvalitet. Scope 3-arbejde er derfor også en markedsadgangsstrategi. Det handler ikke kun om at leve op til krav, men om at positionere sig som en attraktiv og fremtidssikret samarbejdspartner. Du kan som virksomhed styrke din plads i markedet, hvis du har gennemarbejde og transparante CO₂ regnskaber på det du leverer, da du ganske enkelt bliver en pålidelig og nem leverandør for dine kunder.



Har I brug for dokumenteret klimaaftryk på det, I leverer?


Flere og flere kunder efterspørger dokumentation på selve leverancen – ikke kun på virksomheden som helhed. Hos esgBRICKS hjælper vi jer med at opbygge metodisk korrekte beregninger, der kan integreres direkte i jeres samlede Scope 3-regnskab.

Lad os hjælpe jer til at kende klimaaftrykket på det, I faktisk leverer – uanset om det er produkt, service eller projekt?




To perspektiver på Scope 3 – drift og leverance


I praksis kan Scope 3 betragtes fra to perspektiver: det driftsbaserede og det leverancespecifikke.

Det driftsbaserede Scope 3 omfatter virksomhedens samlede værdikædeaktiviteter i rapporteringsperioden – fx indkøb, transport og affald.

Det leverancespecifikke Scope 3 knytter sig til det enkelte produkt eller ydelse og opgøres ofte via PCF’er.

Hvis virksomheden arbejder metodisk korrekt, kan disse perspektiver sammensættes til ét samlet Scope 3-regnskab. Det kræver klare systemgrænser, konsistente emissionsfaktorer og kontrol for dobbelttælling.

Når det håndteres struktureret, kan PCF-data indgå som en præcis delmængde af virksomhedens samlede Scope 3, suppleret af de generelle driftskategorier.

Fra byrde til værdiskabelse


Scope 3-data er ikke blot rapportering – det er ledelsesinformation. Det synliggør ineffektivitet, materialevalg og reduktionspotentialer og kan danne grundlag for innovation og bedre finansiel positionering.

Scope 3 er ikke kun et klimaemne.


Virksomheder, der mestrer Scope 3, får ikke bare styr på deres klimaaftryk – de får styr på deres værdikæde.



bottom of page