top of page

Tidslinjen over bæredygtighedsrapportering

1. sep. 2025
15 min læsning

Opdateret: for 17 timer siden

Tidslinjen over bæredygtighedsrapportering samler de vigtigste nedslagspunkter i udviklingen af reglerne for virksomheders bæredygtighedsrapportering i EU og Danmark. Artiklen opdateres løbende i takt med nye beslutninger, retsakter og ændringer, så du altid kan få et aktuelt overblik.

Tidslinjen over bæredygtighedsrapportering: Hvor står vi i dag?

Tidslinje over bæredygtighedsrapportering med CSRD, ESRS, VSME, VS og Omnibus I

  • Danmark har siden 2008 haft nationale krav til samfundsansvar (§ 99 a), som gradvist er blevet skærpet.

  • De største virksomheder har rapporteret efter CSRD og ESRS siden regnskabsåret 2024. Stop-the-clock har samtidig udskudt rapporteringspligten for de virksomheder, der var placeret i bølge 2 og bølge 3.

  • Omnibus I har indsnævret CSRD på EU-niveau. Fremover skal reglerne som udgangspunkt omfatte virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på mere end 450 millioner euro. Ændringerne skal fortsat gennemføres i dansk lovgivning.

  • EU-Kommissionen vedtog i juli 2026 reviderede ESRS med væsentligt færre datapunkter og enklere rapporteringskrav. Standarderne skal offentliggøres i EU-Tidende, før de træder i kraft.

  • EU-Kommissionen anbefalede VSME i juli 2025 og vedtog i juli 2026 den nye frivillige standard, VS. Indtil VS træder i kraft, er VSME fortsat den relevante frivillige ramme for SMV’ers bæredygtighedsrapportering. VS bliver herefter den formelle europæiske referenceramme for virksomheder uden for CSRD og for ESG-oplysninger i værdikæden.

  • Med L 193 er kravene til kreditinstitutternes håndtering af ESG-risici og omstillingsplaner blevet skærpet. Det kan medføre, at banker i stigende grad efterspørger ESG-oplysninger fra deres erhvervskunder. Også SMV’er kan derfor opleve krav om data fra banker, kunder og andre interessenter.

Samlet betyder udviklingen, at færre virksomheder bliver direkte omfattet af CSRD, mens behovet for strukturerede og dokumenterede ESG-data fortsætter. De største virksomheder rapporterer efter ESRS, mens VSME og fremover VS giver SMV’er en fælles ramme til at imødekomme krav fra banker, kunder og værdikæder.

Hvad bliver det næste for bæredygtighedsrapportering?

Senest opdateret den 16. september 2026.

Flere centrale ændringer er nu vedtaget på EU-niveau, men enkelte processer mangler fortsat at blive afsluttet eller gennemført i dansk lovgivning. Vi følger særligt disse udviklinger:

De reviderede ESRS og den frivillige standard skal træde i kraft

EU-Kommissionen vedtog den 3. juli 2026 de reviderede ESRS og den nye frivillige standard, VS. De delegerede retsakter skal imidlertid offentliggøres i EU-Tidende, før de træder i kraft.

Når det sker, bliver VS den formelle europæiske referenceramme for virksomheder uden for CSRD og den øvre grænse for, hvilke bæredygtighedsoplysninger virksomheder omfattet af CSRD kan kræve fra mindre virksomheder i deres værdikæde.

Indtil da er VSME fortsat den relevante frivillige ramme for små og mellemstore virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Omnibus I skal gennemføres i dansk lovgivning

Omnibus I-direktivet trådte i kraft den 18. marts 2026, men ændringerne skal gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Den danske gennemførelse skal blandt andet indarbejde det nye anvendelsesområde for CSRD i dansk ret. Efter de nye EU-regler omfattes som udgangspunkt virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på mere end 450 millioner euro.

Danmark skal gennemføre direktivet senest i marts 2027. Når den danske lovgivning er vedtaget, bliver den tilføjet som et selvstændigt punkt på tidslinjen.

ESRS-40a skal færdiggøres

EFRAG har sendt udkastet til ESRS-40a i offentlig høring frem til den 31. oktober 2026. Standarden skal regulere bæredygtighedsrapporteringen for visse virksomheder og koncerner fra lande uden for EU med betydelig aktivitet på det europæiske marked.

Efter høringen skal EFRAG behandle tilbagemeldingerne og færdiggøre sin tekniske rådgivning. Standarden skal derefter behandles og vedtages af EU-Kommissionen, før den kan træde i kraft.


Yderligere ændringer af EU-taksonomien afventer

EU-Kommissionen har også foreslået yderligere forenklinger af EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier. Forslagene har været i offentlig høring, men er endnu ikke vedtaget.

Vi følger derfor, om Kommissionen vedtager ændringerne, og hvornår de i givet fald bliver offentliggjort og træder i kraft. Når en af disse processer afsluttes, flyttes den fra dette afsnit og ind som et nyt punkt øverst på tidslinjen.

Udviklingen år for år:

EFRAG offentliggør et udkast til ESRS-40a, som er en rapporteringsstandard for visse virksomheder og koncerner fra lande uden for EU med betydelig aktivitet på det europæiske marked.

Standarden skal fastlægge, hvilke bæredygtighedsoplysninger disse virksomheder skal rapportere efter de særlige regler for virksomheder fra tredjelande. Interessenter kan indsende bemærkninger til udkastet frem til den 31. oktober 2026.

Høringen er dermed åbnet, mens den endelige udformning og vedtagelse af standarden fortsat afventer.

Den 3. juli 2026 vedtager EU-Kommissionen reviderede European Sustainability Reporting Standards (ESRS) og en ny frivillig rapporteringsstandard for virksomheder uden for CSRD’s anvendelsesområde.

De reviderede ESRS reducerer antallet af obligatoriske datapunkter med mere end 60 procent og det samlede antal datapunkter med mere end 70 procent. Standarderne indeholder samtidig flere lempelser og en forenklet tilgang til blandt andet væsentlighedsvurderingen.

Den frivillige standard bygger på VSME og bliver den øvre grænse for, hvilke bæredygtighedsoplysninger virksomheder omfattet af CSRD som udgangspunkt kan kræve fra mindre virksomheder i deres værdikæde.


De delegerede retsakter sendes efter vedtagelsen til kontrol hos Europa-Parlamentet og Rådet. De skal desuden offentliggøres i EU-Tidende, før de kan træde i kraft.

Den 6. maj 2026 sender EU-Kommissionen sine udkast til reviderede ESRS og en frivillig rapporteringsstandard i offentlig høring.

Udkastene bygger i høj grad på EFRAGs tekniske rådgivning fra december 2025. Den frivillige standard er baseret på VSME og skal understøtte rapporteringen blandt virksomheder, der ikke er omfattet af CSRD.

Høringen løber frem til den 3. juni 2026 og danner grundlag for Kommissionens efterfølgende vedtagelse af standarderne.

Efter Rådets endelige godkendelse den 24. februar bliver Omnibus I-direktivet offentliggjort i EU-Tidende den 26. februar 2026 som direktiv (EU) 2026/470. Direktivet træder i kraft den 18. marts 2026.

Med direktivet begrænses CSRD som udgangspunkt til virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på mere end 450 millioner euro. Virksomheder fra bølge 1, der falder uden for det nye anvendelsesområde, får en overgangsfritagelse for regnskabsårene 2025 og 2026.

Direktivet indeholder også ændringer til CSDDD og skal efterfølgende gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivning. Den danske gennemførelse tilføjes som et selvstændigt punkt på tidslinjen, når den er vedtaget.

Den 17. marts 2026 sender EU-Kommissionen forslag til yderligere forenklinger af EU-taksonomiens tekniske screeningskriterier i offentlig høring.


Forslagene skal gøre kriterierne lettere at anvende og omfatter ændringer til både klimakriterierne og kriterierne for de øvrige miljømål. Høringen afsluttes den 14. april 2026.

Forslagene er på dette tidspunkt ikke vedtaget. Den videre behandling og en eventuel endelig vedtagelse følges derfor under “Hvad bliver det næste?”.

Den 8. januar 2026 offentliggøres delegeret forordning (EU) 2026/73 i EU-Tidende. Forordningen gennemfører en række af de forenklinger af EU-taksonomien, som Kommissionen vedtog i juli 2025.

Ændringerne forenkler blandt andet indholdet og præsentationen af virksomhedernes taksonomirapportering samt visse kriterier for, hvornår en aktivitet ikke gør væsentlig skade på andre miljømål, også kaldet DNSH-kriterierne.

Reglerne finder anvendelse fra den 1. januar 2026 og omfatter regnskabsåret 2025. Virksomheder kan dog vælge først at anvende ændringerne fra regnskabsåret 2026.

Folketinget vedtager den 2. december 2025 lovforslag L 13, som gennemfører Stop-the-clock-direktivet i dansk lovgivning. Loven stadfæstes som lov nr. 1636 af 16. december 2025 og træder i kraft den 31. december 2025.

Loven udskyder rapporteringspligten med to år for de virksomheder, der var placeret i bølge 2 og bølge 3 under den oprindelige CSRD-tidsplan.

Store virksomheder, store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med 500 ansatte eller derunder skal dermed først rapportere for regnskabsår, der begynder i 2027 eller senere. Børsnoterede SMV’er omfattes fra regnskabsår, der begynder i 2028 eller senere. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Den 9. december 2025 når Europa-Parlamentet og Rådet frem til en foreløbig politisk aftale om de varige ændringer til CSRD og CSDDD.

Aftalen fastsætter, at CSRD som udgangspunkt skal omfatte virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på mere end 450 millioner euro. Aftalen indeholder også en overgangsfritagelse for virksomheder fra bølge 1, som falder uden for det nye anvendelsesområde.

Europa-Parlamentet godkender teksten den 16. december 2025. Den endelige godkendelse i Rådet følger i februar 2026.

Den 2. december 2025 afleverer EFRAG sin tekniske rådgivning om forenklede ESRS til EU-Kommissionen.

Forslaget reducerer antallet af obligatoriske datapunkter med 61 procent og fjerner de frivillige datapunkter fra standarderne. EFRAG foreslår samtidig en enklere væsentlighedsvurdering, flere overgangsordninger og større mulighed for at anvende estimater i værdikæden.

EFRAGs forslag danner grundlag for EU-Kommissionens videre arbejde med de reviderede ESRS.

Den såkaldte ESRS Quick-fix offentliggøres i EU-Tidende den 10. november 2025 som delegeret forordning (EU) 2025/1416 og træder i kraft tre dage senere.


Ændringen betyder, at virksomheder i bølge 1 ikke skal rapportere flere oplysninger for regnskabsårene 2025 og 2026, end de skulle for regnskabsåret 2024. Virksomheder med mere end 750 ansatte får samtidig adgang til flere af de samme indfasningsordninger som mindre virksomheder.


Forordningen finder anvendelse på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.

Med lovforslag L 193, vedtaget af Folketinget i juni 2025 og gældende fra 1. juli 2025, bliver ESG en integreret del af bankers og realkreditinstitutters kreditvurderinger.

Formålet er at sikre, at finanssektoren i højere grad indarbejder bæredygtighedsrelaterede risici i deres risikostyring og forretningsstrategier i tråd med EU’s grønne finanslovgivning (bl.a. SFDR og EU Green Deal).


Hovedpunkter i loven:

  • Banker og realkreditinstitutter skal udarbejde ESG-omstillingsplaner.

  • ESG-risici skal indgå i kreditvurderinger og forretningsstrategier.

  • Finansielle institutioner skal overvåge og rapportere ESG-data som en del af deres risikostyring.


Hvad betyder det i praksis?

  • Virksomheders adgang til lån og kredit vil fremover afhænge af deres evne til at dokumentere bæredygtighed.

  • Særligt SMV’er vil mærke konsekvensen, fordi banker i stigende grad vil efterspørge ESG-data for at kunne leve op til lovens krav.

  • ESG går dermed fra at være et frivilligt konkurrenceparameter til en nødvendig del af finansiel risikovurdering, på linje med økonomiske nøgletal.


Med L 193 er Danmark blandt de første EU-lande til at gøre ESG til en systemisk faktor i kreditgivning, hvilket cementerer ESG’s rolle som et vilkår for erhvervslivets adgang til kapital. Læs mere om L 193 i vores særskilte artikel om emnet her.

Den 29. juli 2025 offentliggør EFRAG sine udkast til forenklede ESRS og åbner en offentlig høring.


Høringen løber frem til den 29. september 2025 og giver virksomheder, revisorer, investorer og andre interessenter mulighed for at kommentere forslagene. Resultaterne indgår i EFRAGs tekniske rådgivning til EU-Kommissionen, som afleveres i december 2025.

Den 30. juli 2025 udsender EU-Kommissionen anbefaling (EU) 2025/1710 om den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, VSME.


VSME er ikke en bindende rapporteringsstandard. Kommissionen anbefaler blandt andet, at store virksomheder og finansielle institutioner baserer deres anmodninger om bæredygtighedsoplysninger fra SMV’er på standarden. Formålet er at begrænse byrderne og gøre oplysningerne mere ensartede og sammenlignelige. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

EU-Parlamentet og Rådet vedtager den første del af Omnibuspakken, det såkaldte “Stop-the-clock-direktiv”. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Hvad betyder det?

  • Rapporteringspligten under CSRD udskydes med to år for de næste bølger af virksomheder.

  • Det gælder:

    • Store unoterede virksomheder, som efter de oprindelige regler skulle rapportere første gang for regnskabsåret 2025.

    • Børsnoterede virksomheder med under 500 ansatte.

    • Børsnoterede SMV’er (bølge 3), som ellers skulle starte med regnskabsåret 2026.


Konsekvens:

Virksomheder i bølge 2 (store virksomheder >250 ansatte) skal først rapportere fra regnskabsår 2027, børsnoterede SMV’er (bølge 3) fra 2028. Dermed får de to års ekstra forberedelsestid, mens bølge 1 (NFRD-virksomheder) fortsat rapporterer for 2024 som planlagt.

Resten af Omnibuspakken er fortsat til forhandling mellem EU-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (2025–2026). Det betyder, at kun Stop-the-clock er vedtaget, mens de øvrige ændringer til CSRD, CSDDD, EU-taksonomien og CBAM endnu ikke er endeligt besluttet.

EU-Kommissionen fremlægger en Omnibus-forenklingspakke, der skal reducere byrderne ved blandt andet CSRD, EU-taksonomien, CSDDD og CBAM. Formålet er at styrke EU’s konkurrenceevne og gøre reglerne mere proportionale, særligt for mindre virksomheder. Læs mere om Omnibus-forenklingspakken i vores særskilte artikel om emnet her.

Kommissionens oprindelige forslag indeholder blandt andet:

  • Stop-the-clock: Udsættelse af CSRD-rapportering for bølge 2 og 3 (store virksomheder og børsnoterede SMV’er) med to år.

  • Nye grænser: Kun virksomheder med >1.000 ansatte og >€50 mio. i omsætning eller >€25 mio. i balance bliver fremover omfattet af CSRD.

  • Forenklinger i ESRS: Datapunkter reduceres, tydeligere materialitetsprincip, mere vægt på kvantitative data.

  • Value chain cap: Virksomheder kan ikke længere kræve detaljerede data ud over VSME-standarder fra underleverandører med <1.000 ansatte.

  • Lempelser i EU-taksonomien: Skemaer forenkles, væsentlighedstærskler indføres, rapporteringsbyrden lettes.

  • Ændringer i CSDDD: Fokus primært på første led i leverandørkæden og færre krav til stakeholderinddragelse.

  • CBAM: Højere tærskel (50 ton) – fritager 90% af importører.

EFRAG afleverer det færdige forslag til VSME-standarden til EU-Kommissionen. Standarden er skræddersyet til virksomheder med under 250 ansatte og gør det muligt at levere relevante ESG-data til banker, investorer og kunder i værdikæden på en enkel og overskuelig måde. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

Den 2. maj 2024 vedtager Folketinget L 107, som ændrer årsregnskabsloven, revisorloven og andre love. Loven træder i kraft den 1. juni 2024.


CSRD indføres dermed officielt i Danmark, og kravene om bæredygtighedsrapportering integreres i årsregnskabslovens § 99 a. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Som en del af CSRD’s indfasning beder EU-Kommissionen EFRAG udvikle en frivillig standard for små og mellemstore virksomheder uden børsnotering (VSME). Formålet er at skabe en proportional ramme, så SMV’er kan rapportere ESG-data uden at blive underlagt de fulde ESRS. Læs mere om VSME standarden i vores særskilte artikel om emnet her.

EU-Kommissionen vedtager i juli 2023 det første sæt European Sustainability Reporting Standards (ESRS), udviklet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), som siden 2020 har haft mandat til at omsætte CSRD’s rammer til konkrete rapporteringskrav.


I december 2023 offentliggøres standarderne i EU-Tidende og træder dermed officielt i kraft. Standarderne skal anvendes i takt med CSRD’s indfasning, hvor den første gruppe virksomheder rapporterer efter ESRS for regnskabsåret 2024. Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.

Efter CSRD-forslaget i april 2021 og governance-reformen af EFRAG, offentliggør EFRAG i sommeren 2022 det første fulde udkast til ESRS-standarderne til offentlig høring. Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.

Direktiv (EU) 2022/2464 vedtages formelt og offentliggøres i EU-Tidende.Medlemsstater får 18 måneder til at implementere loven i national lovgivning. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.


Konsekvens:

Med CSRD bliver bæredygtighedsrapportering nu en lovpligtig del af årsrapporteringen på linje med den finansielle rapportering. Virksomheder skal rapportere om miljø, sociale forhold og governance efter fælles europæiske standarder (ESRS). Læs mere om ESRS i vores særskilte artikel om emnet her.


Hvem skal rapportere hvornår?

CSRD indfases gradvist i fire bølger:

  • Bølge 1 (regnskabsår 2024, rapportering i 2025):Virksomheder allerede omfattet af NFRD (ca. 11.000 store børsnoterede selskaber, banker, forsikringsselskaber m.fl.).

  • Bølge 2 (regnskabsår 2025, rapportering i 2026):Store virksomheder, der opfylder mindst to af tre kriterier:

    • 250 ansatte

    • €40 mio. i omsætning

    • €20 mio. i balance(anslået +40.000 virksomheder).

  • Bølge 3 (regnskabsår 2026, rapportering i 2027):Børsnoterede SMV’er (dog med mulighed for frivillig udskydelse indtil 2028).

  • Bølge 4 (regnskabsår 2028, rapportering i 2029):Ikke-EU-virksomheder med >€150 mio. i omsætning i EU og mindst ét datterselskab eller filial i EU.


Rådet og Parlamentet når politisk enighed om CSRD’s indhold. Dette baner vejen for formel vedtagelse.

Den 21. april 2021 præsenterede Kommissionen forslaget til CSRD. Her blev det officielt fastlagt, at EFRAG skulle udvikle de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) via en ny governance-struktur med offentlig oversight, gennemsigtighed og due process.

For at holde tempoet oppe anmodede Kommissionen i maj 2021 EFRAG om at starte arbejdet med standarderne i projektmode, baseret på den eksisterende Task Force. PTF-NFRS skiftede derfor navn til PTF-ESRS og begyndte arbejdet med de første udkast til ESRS-standarderne, mens governance-reformen blev implementeret. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her. Læs mere om EFRAG i vores særskilte artikel om emnet her.

Kommissionen foreslår Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Hovedpunkter:

  • Udvider omfanget fra 6.000 til 50.000 virksomheder i EU.

  • Gør dobbelt materialitet obligatorisk.

  • Indfører krav om assurance (verificering).

  • Gør digital rapportering (XHTML/ESEF) obligatorisk.

  • Kræver rapportering efter fælles ESRS-standarder. EU anslog oprindeligt, at NFRD ville omfatte ca. 6.000 virksomheder – men pga. bredere national implementering (bl.a. i DK) endte tallet nærmere 11.000.

Konsekvens: CSRD skal levere de data, som både Green Deal, SFDR og Taxonomy kræver. Læs mere om CSRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Parallelt med revisionen af NFRD indfører EU Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som forpligter finansielle markedsdeltagere til at offentliggøre oplysninger om bæredygtighed i investeringer.


SFDR skaber et stærkt behov for bedre ESG-data fra virksomhederne, hvilket styrker argumentet for CSRD.

Den 25. juni 2020 modtog EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group) et officielt mandat fra EU-Kommissionen til at igangsætte forberedende arbejde for udviklingen af mulige EU-standarder for ikke-finansiel rapportering i forbindelse med en revision af NFRD.

Samtidig fik EFRAG’s formand Jean-Paul Gauzès et personligt mandat til at vurdere behovet for ændringer i EFRAG’s governance og finansiering, hvis organisationen skulle have den fremtidige rolle som standardsetter for bæredygtighed.

Som svar etablerede EFRAG i september 2020 en Project Task Force (PTF-NFRS) under European Lab. Denne arbejdsgruppe bestod af en bred vifte af interessenter (offentlige og private aktører, SMV’er og civilsamfund) og havde til opgave at udarbejde forslag til, hvordan et sammenhængende sæt europæiske standarder kunne se ud.

I november 2020 afleverede PTF en første statusrapport til Kommissionen, og i januar 2021 gennemførte EFRAG en række outreach-events i flere medlemslande for at indhente synspunkter på de foreløbige forslag.

Den 28. februar 2021 afleverede PTF sin endelige rapport til Kommissionen, som den 8. marts 2021 blev offentliggjort sammen med Gauzès’ rapport om EFRAG’s governance-reform. Rapporten foreslog en roadmap for udviklingen af et fuldt sæt EU-standarder for bæredygtighedsrapportering. Læs mere om EFRAG i vores særskilte artikel om emnet her.

I januar 2020 udgiver Kommissionen en inception impact assessment, som viser alvorlige mangler i NFRD:

  • Manglende sammenlignelighed, relevans og pålidelighed.

  • Begrænset omfang – kun ca. 6.000 virksomheder.

  • Uklare krav til dobbelt materialitet.

  • Overlap og kompleksitet pga. SFDR, Taxonomy og andre regler. EU anslog oprindeligt, at NFRD ville omfatte ca. 6.000 virksomheder – men pga. bredere national implementering (bl.a. i DK) endte tallet nærmere 11.000.

I 2019–2020 gennemføres store høringer. Investorer, NGO’er og virksomheder efterspørger:

  • Fælles EU-standarder

  • Digitalisering af rapporteringen

  • Krav om uafhængig audit

Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.


EU vedtager Taxonomy Regulation (2020/852), der definerer, hvilke aktiviteter der kan betegnes som miljømæssigt bæredygtige.Taksonomien bygger på seks miljømål og kræver, at virksomheder viser, hvor stor en del af deres omsætning, CapEx og OpEx er “taxonomy-aligned”.

Taksonomien gør hurtigt NFRD’s begrænsninger tydelige: alt for få virksomheder er omfattet, og de data der findes er for usammenlignelige. Læs mere om Eu-Taksonomien i vores særskilte artikel om emnet her.

I december 2019 lancerer Kommissionen European Green Deal en strategi for at gøre EU klimaneutralt i 2050. Green Deal understreger behovet for mere pålidelige ESG-data, så kapital kan kanaliseres mod bæredygtige investeringer. En revidering af NFRD bliver identificeret som en central brik i EU’s strategi for bæredygtig finans. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

De første rapporter offentliggøres i 2018 for regnskabsåret 2017.Her bliver det tydeligt, hvordan virksomheder arbejder med ESG under de nye regler.

Men hurtigt opstår problemer:

  • Stor variation i rapporternes indhold og detaljeringsgrad.

  • Svært at sammenligne, fordi virksomheder kan vælge mellem forskellige rammer (GRI, SASB, TCFD, UN Global Compact m.fl.).

  • Revisorernes rolle er begrænset til at tjekke, om oplysningerne findes – ikke om de er valide.

  • Dobbelt materialitet nævnes, men er uklart defineret og svært at anvende i praksis.

Dette fører til utilfredshed blandt investorer, NGO’er og beslutningstagere, som efterspørger ensartet, pålidelig og sammenlignelig rapportering. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

EU-Kommissionen udgiver i juni 2017 de første ikke-bindende retningslinjer til NFRD.


Formålet er at hjælpe virksomheder med at rapportere om miljø, sociale forhold, menneskerettigheder, anti-korruption og bestyrelsesdiversitet på en mere ensartet måde. Retningslinjerne giver eksempler og forklaringer, men ændrer ikke på selve kravene i direktivet. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her. Klimasupplement til NFRD-guidelines

I juni 2019 offentliggør Kommissionen et særligt klimarelateret supplement til NFRD-guidelines.Det bygger bl.a. på TCFD’s anbefalinger og introducerer begrebet dobbelt materialitet i en klimakontekst. Dermed skærpes forventningerne til, hvordan virksomheder rapporterer både om klimarisici, der påvirker virksomheden, og om virksomhedens egen påvirkning af klima og miljø.

Som led i EU’s direktivkrav indarbejdes NFRD i årsregnskabsloven (§ 99 a). Danmark vælger en ”overimplementering”, så kravet også gælder for visse virksomheder ned til 250 ansatte – langt flere end EU’s minimumskrav (500 ansatte).


Dermed omfattes omkring 1.200–1.500 danske virksomheder. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Alle medlemsstater skal gennemføre NFRD i national lovgivning senest 6. december 2016. Nogle lande går videre end EU’s minimumskrav – fx ved at kræve verificering (assurance) af oplysningerne. Det betyder, at virksomheder fra 2017 skal begynde at indsamle og offentliggøre ikke-finansielle data i deres rapporter. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Folketinget udvider § 99 a, så virksomheder også skal rapportere om politikker for klima og menneskerettigheder. Danmark går dermed foran EU og skærper kravene på disse områder, allerede inden resten af NFRD bliver implementeret.

EU-Kommissionen lancerer Non-Financial Reporting Directive (NFRD) som et stort skridt mod øget gennemsigtighed i erhvervslivet. Direktivet forpligter store virksomheder, børsnoterede selskaber, banker, forsikringsselskaber og andre “public interest entities” med over 500 ansatte, til at rapportere om:

  • Miljøforhold

  • Sociale forhold og medarbejderforhold

  • Menneskerettigheder

  • Anti-korruption og bestikkelse

  • Diversitet i bestyrelser

Idéen er, at investorer, banker, kunder og civilsamfundet skal have bedre indsigt i virksomheders samfunds- og miljøpåvirkninger. EU-Kommissionen fremsætter forslaget til NFRD i april 2013. Direktivet vedtages den 22. oktober 2014 og offentliggøres i EU-Tidende den 15. november 2014. Læs mere om NFRD i vores særskilte artikel om emnet her.

Årsregnskabsloven får en ny bestemmelse (§ 99 a), som pålægger de største danske virksomheder at redegøre for samfundsansvar i ledelsesberetningen.Kravet omfatter ca. 1.100 store virksomheder, statslige aktieselskaber og finansielle virksomheder. Fokus er på miljø, sociale forhold, menneskerettigheder og antikorruption – men uden faste rapporteringsstandarder.


Jeres faste ESG-partner?

Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:

  1. Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.

  2. Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME-standarden.

  3. Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.


Pris: 14.999 kr. om året ekskl. moms.


Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.





Seneste ESG nyheder og indsigter

Hold dig opdateret på det hastigt skiftende ESG-landskab. Her får du de seneste nyheder, analyser og fakta om bæredygtighedsrapportering, samt nye opdateringer fra esgBRICKS.

​

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her til højre, og få de vigtigste ESG-opdateringer direkte i din indbakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

bottom of page