EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter
Opdateret: for 17 timer siden
EU’s taksonomi er en af de vigtigste byggesten i EU’s bæredygtige finansstrategi. Den fungerer som et fælles klassifikationssystem, der definerer, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig.
Taksonomien er ikke kun et teknisk redskab – den er tæt vævet ind i virksomhedernes ESG-rapportering. Fra 2022 skulle virksomheder omfattet af NFRD rapportere om, hvor stor en del af deres aktiviteter der var omfattet af EU-taksonomien. Med indfasningen af CSRD blev rapporteringskravene udvidet til flere virksomheder (Læs mere om Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)). ESG-rapporteringen skaber et samlet billede af virksomhedens væsentlige bæredygtighedsforhold, mens taksonomirapporteringen viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning, investeringer og driftsudgifter der er omfattet af og lever op til taksonomiens kriterier.
Hvad er EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter?
EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter er en af de vigtigste byggesten i EU’s strategi for bæredygtig finansiering. EU’s taksonomi er et videnskabsbaseret klassifikationssystem, der fastlægger, hvornår en økonomisk aktivitet kan betegnes som miljømæssigt bæredygtig. Formålet er at skabe en fælles, bindende definition på tværs af EU, så virksomheder, investorer og myndigheder kan arbejde med ensartede kriterier for, hvad ”grønt” betyder. Taksonomien fungerer dermed som et centralt værktøj i EU’s grønne omstilling og skal understøtte målet om klimaneutralitet i 2050.
Inden taksonomien fandtes en række frivillige rammer som GRI, CDP og TCFD, men de gav ikke en fælles standard. Det skabte tre centrale problemer:
Vanskeligt at sammenligne virksomheder på tværs af lande og sektorer
Usikkerhed for investorer, der manglede klare kriterier
Risiko for greenwashing, fordi alle kunne definere bæredygtighed forskelligt
For at løse dette blev EU-taksonomien indført gennem Taksonomiforordningen (EU 2020/852), der trådte i kraft den 12. juli 2020.
De seks miljømål
For at en aktivitet kan defineres som bæredygtig, skal den bidrage væsentligt til mindst ét af EU’s seks miljømål:
Begrænsning af klimaforandringer
Tilpasning til klimaforandringer
Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
Omstilling til cirkulær økonomi
Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer
Til hvert miljømål er der knyttet tekniske screeningskriterier, som præciserer, hvornår en aktivitet yder et væsentligt bidrag.
De fire betingelser for at være bæredygtig
En økonomisk aktivitet kan kun klassificeres som bæredygtig, hvis den opfylder fire betingelser:
Bidrager væsentligt til mindst ét af de seks miljømål
Overholder de tekniske screeningskriterier for den pågældende aktivitet
Gør ingen væsentlig skade på de øvrige miljømål (Do No Significant Harm, DNSH)
Overholder sociale minimumsgarantier (Minimum Social Safeguards) som ILO’s kerneprincipper, OECD’s retningslinjer og FN’s vejledende principper for menneskerettigheder
Betydningen af EU’s taksonomi
Taksonomien har et dobbelt formål:
At skabe et fælles sprog for bæredygtighed, så virksomheder kan dokumentere og kommunikere deres grønne aktiviteter på en troværdig måde
At lede kapital mod bæredygtige løsninger ved at give banker og investorer klare kriterier for grønne investeringer
For virksomheder betyder det, at de skal oplyse, hvor stor en andel af deres omsætning, CapEx og OpEx der stammer fra aktiviteter, der lever op til taksonomien. For finansielle institutioner betyder det krav om at dokumentere, hvor stor en del af investeringerne der kan betegnes som bæredygtige.
Hvordan fungerer EU-taksonomirapportering i praksis
Eligibility
EU-taksonomirapportering starter med at vurdere, om virksomhedens aktiviteter er berettigede (eligible) under EU-taksonomien. NACE-koder kan bruges som en indledende hjælp til at identificere relevante aktiviteter, men vurderingen skal tage udgangspunkt i de konkrete aktivitetsbeskrivelser i de delegerede retsakter. Herefter opgøres, hvor stor en andel af omsætning, CapEx og OpEx der er knyttet til de taksonomiberettigede aktiviteter.
Alignment
Det næste trin er at vurdere tilpasningen (alignment) til EU-taksonomien. Det indebærer at måle og dokumentere, om aktiviteterne lever op til de tekniske screeningskriterier (TSC).
En aktivitet er aligned med EU-taksonomien, hvis:
Den yder et væsentligt bidrag til mindst ét af de seks miljømål.
Den samtidig ikke gør væsentlig skade (DNSH) på de øvrige miljømål.
Den overholder de sociale minimumsgarantier (MS).
KPI’er og rapportering
Når alignment-screeningen er afsluttet, kan virksomhedens KPI’er beregnes. Rapporteringen skal vise, hvor stor en andel af virksomhedens aktiviteter der er:
Taksonomi-berettigede (eligible) – dvs. omfattet af taksonomiens kriterier
Taksonomi-tilpassede (aligned) – dvs. lever op til kriterierne og kan klassificeres som bæredygtige
For ikke-finansielle virksomheder omfatter dette tre nøgletal:
Andelen af omsætning
Andelen af CapEx (investeringer)
Andelen af OpEx (driftsudgifter)
Resultatet er ikke én samlet score, men tre procentbaserede nøgletal, der viser, hvor store andele af virksomhedens omsætning, CapEx og OpEx der er henholdsvis taksonomiberettigede og taksonomitilpassede.
EU-taksonomirapporteringen indgår som en del af virksomhedens bæredygtighedsrapportering – tidligere reguleret af NFRD, men nu afløst af CSRD. Læs mere om Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Hvornår trådte EU’s taksonomi i kraft?
EU’s taksonomi er blevet indfaset gradvist gennem en flerårig tidsplan, både hvad angår de miljømål, der skal rapporteres på, og hvilke virksomheder der er omfattet.
2022: Første rapportering baseret på regnskabsår 2021. Virksomheder skulle
oplyse, i hvilket omfang deres aktiviteter var berettigede (eligible) i forhold til de to første miljømål: begrænsning af klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer.
2023: For regnskabsår 2022 skulle virksomheder rapportere både eligibility og alignment (tilpasning) for de to første miljømål.
2024–2025: De fire resterende miljømål – vand, cirkulær økonomi, forurening og biodiversitet – blev indfaset. I 2024 kun som eligibility, og fra 2025 også med krav om alignment.
Efter 2025: Med “Stop-the-clock”-direktivet blev CSRD’s rapporteringsstart udskudt med to år for virksomheder i bølge 2 og 3. Store virksomheder, der ikke allerede var omfattet af NFRD, stod derfor til at rapportere første gang for regnskabsåret 2027 med offentliggørelse i 2028. Børsnoterede SMV’er stod til at rapportere for regnskabsåret 2028 med offentliggørelse i 2029. Ved artiklens udgivelse var det endelige anvendelsesområde samtidig under behandling som en del af Omnibus I.
Sammenhæng mellem EU-taksonomien, ESG-rapportering og CSRD
EU’s taksonomi er ikke en selvstændig øvelse, men en integreret del af virksomhedernes ESG-rapportering. Den fungerer som et klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, som anvendes direkte i CSRD.
CSRD & ESRS: Under CSRD skal virksomheder i deres bæredygtighedsrapportering oplyse, hvor stor en del af deres omsætning, CapEx og OpEx der er taksonomi-berettiget (eligible) og taksonomi-tilpasset (aligned). Disse tal er blandt de mest kvantitative målepunkter i ESG-rapporten og udgør en central del af de obligatoriske nøgletal. Taksonomidata kan samtidig synliggøre, hvilke investeringer der understøtter virksomhedens omstilling mod en større andel taksonomitilpassede aktiviteter.
Data i brug: De taksonomidata, virksomheder rapporterer under CSRD, bruges direkte af finansielle aktører (banker, investorer, kapitalforvaltere) til at dokumentere deres egne investeringers bæredygtighed. Det betyder, at virksomhedens rapportering ikke kun opfylder et lovkrav, men også bliver et vigtigt redskab for investorer og banker, der skal leve op til deres egne reguleringer.
Strategisk værdi: For virksomheder er taksonomirapporteringen derfor ikke kun et regulatorisk krav, men også en strategisk mulighed for at vise investorer, kunder og banker, at konkrete dele af forretningen reelt er grønne – og dermed styrke tillid, finansieringsmuligheder og konkurrenceevne.
Perspektiverne i EU-taksonomien
EU-taksonomien er et godt redskab, der skaber et fælles sprog for, hvad der kan betegnes som bæredygtige økonomiske aktiviteter. Den har potentiale til at styre kapitalstrømme i retning af grøn omstilling og dermed gøre EU’s mål om klimaneutralitet i 2050 mere realistisk. For virksomheder giver taksonomien mulighed for at dokumentere, at konkrete dele af forretningen bidrager til klima og miljø, hvilket kan styrke tilliden hos investorer, banker og kunder. For investorer og finansielle aktører skaber den et objektivt grundlag for at vurdere og sammenligne grønne investeringer, hvilket kan reducere risikoen for greenwashing og øge gennemsigtigheden i markedet.
Udfordringerne ved EU-taksonomien
På trods af sine styrker er taksonomien også forbundet med betydelige udfordringer. Rapporteringen er teknisk kompleks og kræver både specialviden og ressourcer, hvilket kan være en barriere for især små og mellemstore virksomheder. Dataindsamling og -håndtering udgør en stor byrde, da mange virksomheder endnu ikke har systemer, der kan levere de nødvendige oplysninger. Hertil kommer store datamangler på tværs af markeder: kun en mindre andel af børsnoterede virksomheder rapporterer i dag relevante taksonomidata, og endnu færre kan dokumentere alignment. Derudover udvikler lovgivningen sig løbende, hvilket skaber usikkerhed om, hvilke krav der gælder, og hvordan de skal efterleves. Samlet set betyder det, at taksonomien i sin nuværende form endnu ikke fungerer som et fuldt pålideligt benchmark for bæredygtighed.
EU’s taksonomi er en af de mest centrale byggesten i EU’s arbejde for at gøre bæredygtighed til en integreret del af økonomien. Den giver virksomheder et fælles sprog og et klart regelsæt for at dokumentere deres grønne aktiviteter, samtidig med at den hjælper investorer og banker med at styre kapitalen i en grønnere retning.
Alligevel viser de første års erfaringer, at vejen fra ambition til virkelighed er fyldt med udfordringer – fra datamangler og komplekse kriterier til usikkerhed om implementeringen i praksis.
Det bliver derfor afgørende – og interessant at følge – om de kommende reformer, herunder EU’s omnibusforslag, kan bygge bro mellem perspektiverne og den praktiske virkelighed (Læs mere om EU’s Omnibusforslag). Lykkes det, kan taksonomien blive det stærke og troværdige værktøj, der for alvor driver den grønne omstilling fremad.
Skal jeres ESG-data samles i én ESG-rapport?
Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:
Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.
Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME-standarden.
Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.
Pris: 14.999 kr. om året ekskl. moms.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
