VS-standarden: Guide til frivillig ESG-rapportering

VS-standarden er EU’s fælles ramme for frivillig bæredygtighedsrapportering. Den hjælper virksomheder med at samle oplysninger om miljø, medarbejdere og ledelse i en rapport, som kan bruges over for kunder, banker, investorer og andre samarbejdspartnere.

For mange virksomheder er udfordringen, at ESG-oplysninger ligger spredt i økonomisystemer, løndata, regninger, politikker og hos forskellige medarbejdere. Samtidig kan modtagerne efterspørge oplysningerne på forskellige måder.

VS giver arbejdet en fælles struktur. I denne artikel gennemgår vi, hvem standarden er relevant for, hvorfor den findes, og hvad dens basismodul og udvidede modul indeholder. Vi forklarer også, hvordan vi hos esgBRICKS bruger standarden som rygraden i rapporteringen og supplerer med oplysninger, der gør rapporten relevant for den enkelte virksomhed.

Hvad er VS-standarden?

VS står for Voluntary Standard. Det er en frivillig europæisk standard, der fastlægger en struktur og bestemmelser for, hvordan virksomheder kan rapportere om deres bæredygtighedsforhold. Den omfatter både nøgletal og beskrivelser. Det kan være energiforbrug, drivhusgasudledninger, medarbejderforhold, politikker, mål og klimarisici.

Standarden bygger på VSME, som blev udviklet af EFRAG. EU-Kommissionen har videreført og tilpasset dette grundlag til VS. De centrale emner og opbygningen med to moduler er genkendelige, mens blandt andet målgruppen og visse rapporteringsbestemmelser er ændret.

VS er en selvstændig frivillig ramme. Den er ikke det samme som ESRS, som anvendes til lovpligtig bæredygtighedsrapportering under CSRD.

Hvem er VS-standarden relevant for?

VS er tilsigtet virksomheder, der på balancedagen har højst 1.000 ansatte i gennemsnit i det foregående regnskabsår. Målgruppen er derfor bredere end traditionelle små og mellemstore virksomheder.

Standarden er særlig relevant for virksomheder uden obligatorisk bæredygtighedsrapportering, som ønsker at:

• samle deres ESG-oplysninger i en fælles struktur

• besvare spørgsmål fra kunder og finansielle samarbejdspartnere

• dokumentere indsatser og resultater

• følge deres udvikling og identificere områder, hvor de kan forbedre sig

En lille servicevirksomhed og en større produktionsvirksomhed kan således begge have glæde af VS, selvom deres data og rapporternes omfang er forskellige.

At anvende VS fritager ikke en virksomhed fra en rapporteringspligt, den måtte have efter andre regler. Virksomhedens lovpligtige forpligtelser skal vurderes særskilt.

Hvorfor findes VS-standarden?

En virksomhed kan være fritaget for lovpligtig ESG-rapportering og alligevel blive bedt om ESG-data. Kunder kan have brug for leverandøroplysninger, mens banker og investorer kan efterspørge data til deres vurderinger.

Hvis hver modtager sender sit eget spørgeskema, opstår der risiko for gentaget arbejde. Virksomheden skal finde de samme oplysninger frem, tilpasse dem og forklare grundlaget igen.

VS skal gøre det lettere at genbruge oplysningerne. En fælles struktur kan også gøre det nemmere for modtagerne at forstå rapporten og sammenligne oplysninger.

Formålet omfatter desuden virksomhedens egen styring. Overblik over eksempelvis energi, materialer og medarbejderforhold kan give et bedre grundlag for beslutninger og opfølgning. Standarden skal dermed både understøtte deling af data og arbejdet med virksomhedens bæredygtighedsforhold.

Hvordan blev VS-standarden til?

VS bygger på arbejdet med at skabe en mere proportional rapporteringsramme til virksomheder, der ikke har ressourcer eller pligt til at rapportere efter de omfattende ESRS-standarder.

Tidspunkt	Udvikling
December 2024	EFRAG afleverede VSME-standarden til Europa-Kommissionen.
Juli 2025	Kommissionen vedtog en henstilling om frivillig rapportering baseret på VSME.
Maj 2026	Kommissionen sendte et udkast til den nye frivillige standard i offentlig høring.
Juli 2026	Kommissionen vedtog den delegerede forordning om VS.
September 2026	Forordningen blev offentliggjort og trådte i kraft.

EFRAG har dermed leveret det oprindelige faglige fundament, mens EU-Kommissionen har stået for tilpasningen og vedtagelsen af VS.

Læs også vores tidligere artikel om VSME for baggrunden for den oprindelige standard. Læs også vores artikel om hvad forskellen på VSME-standarden og VS-standarden er.

Hvilken officiel status har VS-standarden?

VS er en officiel EU-standard, fastlagt af EU-Kommissionen med bemyndigelse fra EU-Parlamentet og Rådet. Standarden er vedtaget som en delegeret forordning og har dermed et formelt juridisk grundlag. Det ændrer ikke ved, at det er frivilligt for virksomhederne i målgruppen at udarbejde en rapport efter den.

Hvis virksomheden erklærer, at rapporten følger VS, skal indholdet leve op til bestemmelserne for den valgte rapporteringsmulighed. Det er en betingelse for at beskrive rapporten som udarbejdet efter VS, ikke et generelt lovkrav om at udarbejde en ESG-rapport.

En VS-rapport er heller ikke en certificering af virksomheden eller en godkendelse fra EU. Standarden beskriver, hvordan oplysningerne skal rapporteres. En rapport kan derfor indeholde både positive resultater, udfordringer og forhold, hvor virksomheden endnu ikke har etableret en indsats.

Sådan hænger basismodulet og det udvidede modul sammen

VS består af to moduler:

Modul	Indhold	Rolle
Basismodul B1–B11	Grundlæggende oplysninger om virksomheden samt centrale miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold.	Fundamentet for rapporteringen.
Udvidet modul C1–C9	Supplerende oplysninger om blandt andet strategi, politikker, klimamål, klimarisici og menneskerettigheder.	Udbygger basismodulet med oplysninger, som kan være relevante for blandt andet kunder, banker og investorer.

Virksomheden kan vælge basismodulet alene eller basis- og udvidet modul sammen. Det udvidede modul kan ikke stå alene.

B kommer altså før C i rapporteringens opbygning. Det betyder ikke, at virksomheden skal vente et år med det udvidede modul. Begge kan anvendes fra den første rapport.

Et valgt modul skal følges som helhed under hensyntagen til dets betingelser, frivillige oplysninger og lempelser. Man kan godt supplere en basisrapport med enkelte yderligere oplysninger, men bør ikke beskrive det som fuld rapportering efter det udvidede modul, hvis de relevante bestemmelser i dette modul ikke er opfyldt.

Hvilke oplysninger skal virksomheden medtage?

Ikke alle datapunkter gælder på samme måde for alle virksomheder. Standarden indeholder oplysninger, som skal med ved anvendelse, oplysninger med bestemte betingelser og oplysninger, som virksomheden frivilligt kan tilføje.

Der er også særskilte lempelser for virksomheder med højst 10 ansatte. Flere oplysninger er frivillige for denne gruppe, selvom de er krævede for større virksomheder, der anvender samme modul. En lille virksomhed kan vælge at rapportere bredere, hvis det er nyttigt. At en oplysning er frivillig, betyder ikke, at

den er uden værdi.

VS kræver ikke den formelle dobbelte væsentlighedsvurdering, der kendes fra ESRS. Virksomheden skal i stedet gennemgå standardens konkrete bestemmelser og vurdere, hvilke betingelser der gælder for dens forhold. Manglende data gør ikke i sig selv en ellers gældende oplysning irrelevant.

Forklaringerne nedenfor er praktiske sammenfatninger. De officielle bestemmelser og deres præcise betingelser findes i standarden. Eksempler på datakilder er vores forslag til, hvordan arbejdet kan gribes an.

Basismodulet B1–B11

Basismodulet etablerer rapportens grundlag og samler de centrale oplysninger. Hvert af de følgende oplysningsområder kan indeholde flere datapunkter.

B1 Grundlag for udarbejdelse

B1 forklarer, hvem rapporten handler om, og hvordan den er afgrænset. Virksomheden angiver, om den anvender basismodulet alene eller både basis- og udvidet modul, og om rapporten omfatter én virksomhed eller en koncern.

Oplysningerne omfatter blandt andet juridisk form, branchekode, balancesum, omsætning, antal ansatte og lokationer. Ved koncernrapportering angives de omfattede datterselskaber. Relevante bæredygtighedscertificeringer og mærker beskrives også.

I praksis: Grundlaget kan samles fra årsregnskabet, virksomhedsoplysninger, medarbejderoversigter og en liste over adresser og aktiviteter.

Vær opmærksom på: Eventuelle udeladelser efter standardens bestemmelse om følsomme oplysninger skal angives. Afgrænsningen skal gøre det muligt at forstå, hvilke aktiviteter tallene dækker.

B2 Praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

B2 giver et overblik over de indsatser, politikker og planer, virksomheden allerede har. Det kan være energibesparelser, mindre affald, bedre arbejdsforhold, ligebehandling eller initiativer vedrørende produktsikkerhed.

Har virksomheden sådanne tiltag, oplyser den om deres eksistens, om politikker er offentligt tilgængelige, og om der er mål til at følge gennemførelsen.

I praksis: En personalepolitik, en plan for elektrificering af bilflåden eller en indsats for genbrug af materialer kan være relevant.

Vær opmærksom på: B2 kræver ikke i sig selv, at virksomheden opfinder nye politikker. Det handler om at beskrive dens faktiske arbejde. C2 uddyber oplysningerne, hvis virksomheden anvender det udvidede modul.

B3 Energi og drivhusgasemissioner

B3 omfatter virksomhedens samlede energiforbrug i MWh og dens drivhusgasudledninger i ton CO₂e. Klimaregnskabet omfatter Scope 1 fra egne eller kontrollerede kilder og lokationsbaseret Scope 2 fra indkøbt energi.

Energiforbruget opdeles efter standardens tabel, hvis de nødvendige oplysninger til opdelingen kan fremskaffes.

I praksis: El- og varmeregninger, brændstofopgørelser og oplysninger om eksempelvis kølemidler kan indgå i datagrundlaget.

Vær opmærksom på: Oplysningerne i B3 er frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Scope 3 er ikke et generelt krav i B3, men relevante Scope 3-oplysninger præsenteres sammen med B3, når virksomheden medtager dem.

B4 Forurening af luft, vand og jord

B4 handler om virksomhedens udledning af forurenende stoffer fra egne aktiviteter. Oplysningen gælder de udledninger, virksomheden skal rapportere til myndigheder efter EU-ret eller nationale regler, eller som den frivilligt rapporterer gennem et miljøledelsessystem.

I praksis: Det kan være oplysninger fra virksomhedens miljørapportering om udledninger til luft eller vand. Er oplysningerne allerede offentligt tilgængelige, kan rapporten henvise til dem.

Vær opmærksom på: B4 er betinget af den beskrevne rapportering. Punktet er ikke et generelt krav om, at alle virksomheder skal begynde at måle enhver mulig forurening.

B5 Biodiversitet

B5 omhandler virksomhedens geografiske placering i forhold til biodiversitetsfølsomme områder. Har virksomheden lokationer i eller nær sådanne områder, skal lokationerne og navnene på områderne oplyses.

I praksis: Virksomhedens adresser kan sammenholdes med kort over beskyttede eller anerkendte naturområder, eksempelvis Natura 2000-områder.

Vær opmærksom på: Beliggenhed nær et følsomt område dokumenterer ikke i sig selv en negativ påvirkning. Punktet giver oplysninger om placeringen; en forklaring af virksomhedens konkrete påvirkning eller naturindsatser kan være et relevant supplement.

B6 Vand

B6 omfatter virksomhedens samlede vandindvinding, altså den vandmængde, der tilføres virksomheden eller dens anlæg.

Virksomheder med produktionsprocesser, som forbruger væsentlige mængder vand, oplyser også vandforbrug som forskellen mellem tilført og udledt vand fra processerne. For disse virksomheder oplyses vandforbruget særskilt for lokationer i områder med vandstress.

I praksis: Vandregninger, målere og procesdata kan bruges som grundlag.

Vær opmærksom på: Tilført vand og vandforbrug er ikke nødvendigvis det samme. B6-oplysningerne er frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte.

B7 Ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og affaldshåndtering

B7 beskriver, om og hvordan virksomheden anvender principper for cirkulær økonomi. Derudover omfatter punktet affaldets samlede vægt, fordelingen mellem farligt og ikke-farligt affald og andelen sendt til genanvendelse eller forberedelse med henblik på genbrug.

Virksomheder i brancher med væsentlige materialestrømme oplyser også den årlige mængde af relevante anvendte materialer.

I praksis: Affaldsopgørelser fra renovatører og indkøbsdata for råvarer og emballage kan indgå. Reparations- og genbrugsordninger kan beskrive den cirkulære indsats.

Vær opmærksom på: Oplysningerne er frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Det særskilte materialekrav afhænger desuden af virksomhedens aktiviteter.

B8 Arbejdsstyrke – Generelle karakteristika

B8 giver et grundlæggende billede af medarbejderne. Antallet oplyses som personer eller fuldtidsækvivalenter og fordeles efter midlertidig eller fast ansættelse samt køn.

Hvis virksomheden opererer i flere lande, indgår også fordeling efter ansættelseskontraktens land.

I praksis: Oplysningerne kan typisk hentes fra løn- eller HR-systemet.

Vær opmærksom på: Opgørelsesmetoden skal være tydelig og anvendes konsistent. Antal personer og fuldtidsækvivalenter kan give forskellige tal. Medarbejderomsætning behandles under C5.

B9 Arbejdsstyrke – Sundhed og sikkerhed

B9 handler om arbejdsrelaterede ulykker og dødsfald blandt virksomhedens ansatte. Rapporteringen omfatter antallet og hyppigheden af registrerbare arbejdsulykker samt, med forbehold for juridiske begrænsninger, dødsfald som følge af arbejdsulykker og arbejdsrelateret sygdom.

I praksis: Ulykkesregistreringer og oplysninger om arbejdstid kan bruges til at opgøre antallet og beregne ulykkesfrekvensen efter den relevante metode.

Vær opmærksom på: En ulykkesfrekvens er ikke det samme som antallet af ulykker. Trivsel, sygefravær og forebyggende arbejdsmiljøindsatser kan være nyttige supplementer, men erstatter ikke B9-oplysningerne.

B10 Arbejdsstyrke – Vederlag, kollektive overenskomster og uddannelse

B10 omfatter, om medarbejdernes løn mindst svarer til den gældende mindsteløn fastlagt ved lov eller kollektiv overenskomst, andelen af medarbejdere omfattet af kollektive overenskomster og gennemsnitlige årlige uddannelsestimer pr. medarbejder.

Lønforskellen mellem kvinder og mænd skal medtages, hvis virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere den efter EU-ret eller nationale regler.

I praksis: Løndata, overenskomstforhold og registreringer af uddannelse danner grundlaget.

Vær opmærksom på: Lønforskelsoplysningen har en særskilt betingelse. Virksomheden skal desuden tage udgangspunkt i de faktiske lønregler i det land, den rapporterer om.

B11 Domme og bøder for korruption og bestikkelse

B11 omfatter antallet af domme og det samlede bødebeløb for overtrædelser af lovgivning mod korruption og bestikkelse i rapporteringsperioden, hvis sådanne forhold forekommer.

I praksis: Oplysningerne afklares med ledelsen og eventuelt virksomhedens juridiske funktion.

Vær opmærksom på: Punktet handler om konkrete domme og bøder. En antikorruptionspolitik kan beskrives under B2 og C2, men erstatter ikke oplysninger om eventuelle overtrædelser.

Det udvidede modul C1–C9

Det udvidede modul giver mere indsigt i virksomhedens forretning, indsatser og risici. Oplysningerne supplerer basismodulet og kan understøtte mere detaljerede vurderinger hos kunder, banker og investorer.

C1 Strategi: Forretningsmodel og bæredygtighed – Relaterede initiativer

C1 sætter ESG-oplysningerne ind i en forretningsmæssig sammenhæng. Virksomheden beskriver væsentlige produkter og ydelser, markeder og centrale forretningsrelationer, eksempelvis leverandører, kunder og distributionskanaler.

Hvis strategien indeholder centrale elementer, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsforhold, beskrives disse også.

I praksis: En handelsvirksomhed kan forklare sine vigtigste varegrupper, indkøbsmarkeder og kundetyper samt relevante strategiske indsatser.

Vær opmærksom på: Oplysningerne i C1 er frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Beskrivelsen kan dog gøre rapporten lettere at forstå, også for en lille virksomhed.

C2 Beskrivelse af praksisser, politikker og fremtidige initiativer for omstilling til en mere bæredygtig økonomi

C2 uddyber de praksisser, politikker og fremtidige initiativer, der er oplyst under B2. Her beskriver virksomheden kort deres indhold og eventuelle mål til at følge politikkerne.

Hvis tiltagene omfatter leverandører eller kunder, skal det fremgå. Virksomheden kan også oplyse, hvem på det øverste ansvarlige niveau der står for gennemførelsen, når ansvaret er fastlagt.

I praksis: Hvor B2 angiver, at virksomheden har en energipolitik, kan C2 beskrive dens indhold, indsatsområder og opfølgning.

Vær opmærksom på: C2 er en uddybning af B2. De to afsnit bør hænge sammen uden unødvendige gentagelser.

C3 Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling

C3 handler om virksomhedens klimamål og omstilling. Har virksomheden reduktionsmål, beskrives blandt andet basisår, målår, absolutte målværdier, omfattede scopes og de vigtigste handlinger. Scope 3-mål medtages efter bestemmelsens betingelser, hvis virksomheden har fastsat dem.

I praksis: Et mål om lavere udledninger kan kobles til konkrete investeringer i energibesparelser eller elektrificering.

Vær opmærksom på: Oplysningen om reduktionsmål er frivillig for virksomheder med højst 10 ansatte. For virksomheder i sektorer med høj klimapåvirkning gælder særskilte bestemmelser: En eksisterende omstillingsplan kan beskrives. Hvis der ikke findes en plan, skal virksomheden angive, om og i givet fald hvornår den vil vedtage en. Det er ikke det samme som et generelt krav om, at alle virksomheder skal have en plan.

C4 Klimarisici

C4 omfatter identificerede fysiske klimafarer og omstillingshændelser, som skaber klimarisici for virksomheden. Det kan eksempelvis være oversvømmelse, varme eller ændringer i teknologi og markedsvilkår.

Virksomheden beskriver de identificerede forhold, vurderingen af eksponering og følsomhed, tidshorisonter og eventuelle tilpasningstiltag. Den kan supplere med en vurdering af mulige negative økonomiske eller driftsmæssige konsekvenser.

I praksis: Et lager i et oversvømmelsesudsat område kan give anledning til at beskrive risikoen og de tiltag, virksomheden har iværksat.

Vær opmærksom på: Bestemmelsen om de identificerede risici er frivillig for virksomheder med højst 10 ansatte. C4 beskriver virksomhedens risici, ikke blot dens egne udledninger.

C5 Supplerende (generelle) arbejdsstyrkekarakteristika

C5 udbygger medarbejderoplysningerne fra B8. Det omfatter medarbejderomsætningen i rapporteringsperioden, som er frivillig for virksomheder med højst 10 ansatte.

Virksomheden kan desuden oplyse forholdet mellem kvinder og mænd på ledelsesniveau samt antallet af selvstændige uden ansatte, som udelukkende arbejder for virksomheden, og vikarer leveret af relevante vikarbureauer.

I praksis: HR-data kan vise medarbejderomsætning, mens oversigter over vikarer og tilknyttede selvstændige kan belyse den øvrige arbejdsstyrke.

Vær opmærksom på: Ikke alle oplysninger i C5 er obligatoriske, selvom det udvidede modul anvendes. Skeln mellem ansatte, vikarer og selvstændige.

C6 Supplerende arbejdsstyrkeoplysninger – Menneskerettighedspolitikker og processer

C6 belyser virksomhedens politikker og processer for egen arbejdsstyrke. Det omfatter spørgsmål om en adfærdskodeks eller menneskerettighedspolitik og en mekanisme til håndtering af klager.

Hvis virksomheden har en sådan politik, angives det, om den dækker eksempelvis børnearbejde, tvangsarbejde, menneskehandel, diskrimination og forebyggelse af ulykker.

I praksis: En personalehåndbog, adfærdskodeks og en beskrevet klageprocedure kan danne grundlag for svarene.

Vær opmærksom på: Spørgsmålene om, hvorvidt politikken og klagemekanismen findes, er markeret som frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Et spørgsmål om en politik er ikke i sig selv et krav om at etablere en.

C7 Menneskerettighedshændelser

C7 handler om bekræftede menneskerettighedshændelser. Virksomheden oplyser, om der har været bekræftede hændelser blandt egen arbejdsstyrke vedrørende blandt andet børnearbejde, tvangsarbejde, menneskehandel og diskrimination.

Derudover oplyses, om virksomheden er bekendt med bekræftede hændelser identificeret i rapporteringsperioden, som involverer arbejdstagere i værdikæden, berørte lokalsamfund, forbrugere eller slutbrugere. Bekræftede forhold uden for egen arbejdsstyrke specificeres. Virksomheden kan beskrive tiltag til håndtering af hændelserne i egen arbejdsstyrke.

I praksis: Relevante registreringer og bekræftede sager samles og vurderes.

Vær opmærksom på: Hændelsesoplysningerne er frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Skeln mellem mistanker, klager og bekræftede hændelser.

C8 Indtægter fra visse aktiviteter

C8 giver oplysninger om indtægter fra bestemte aktiviteter, hvis virksomheden er aktiv inden for de omfattede områder.

Det gælder de nærmere definerede aktiviteter vedrørende forbudte våben, dyrkning og produktion af tobak, fossile brændsler samt den afgrænsede kemikalieproduktion, som standarden henviser til. Indtægter fra fossile brændsler opdeles på kul, olie og gas.

I praksis: Omsætningen fordeles på de relevante aktiviteter med udgangspunkt i regnskabs- og salgsdata.

Vær opmærksom på: Punktet gælder ikke automatisk alle virksomheder med almindeligt brændstofforbrug eller enhver form for kemikaliehandel. Det er aktiviteternes præcise afgrænsning i standarden, der er afgørende.

C9 Kønsfordeling i ledelsesorganet

C9 omfatter kønsfordelingen i virksomhedens ledelsesorgan, hvis virksomheden har et sådant organ.

I praksis: Oplysningen kan tage udgangspunkt i sammensætningen af det relevante ledelsesorgan, eksempelvis en bestyrelse, afhængigt af virksomhedens ledelsesstruktur og standardens definition.

Vær opmærksom på: C9 er ikke nødvendigvis den samme oplysning som den bredere kønsfordeling på ledelsesniveau under C5. Afgrænsningen skal være tydelig.

Hvordan indgår Scope 3 i VS-rapporteringen?

Scope 1 og lokationsbaseret Scope 2 indgår under B3 med den beskrevne lempelse for virksomheder med højst 10 ansatte.

Scope 3 omfatter andre indirekte udledninger i værdikæden. Det kan eksempelvis være udledninger fra indkøbte varer, transport eller brugen af solgte produkter. VS beskriver, at sådanne oplysninger kan være relevante afhængigt af virksomhedens aktiviteter og branche.

Vælger virksomheden at rapportere Scope 3, skal den inkludere de væsentlige kategorier ud fra sin vurdering af relevante Scope 3-kategorier. Opgørelsen bør tage afsæt i GHG Protocols 15 kategorier. Oplysningerne præsenteres sammen med B3.

Det er derfor vigtigt at forklare, hvilke kategorier beregningen dækker, og hvilket datagrundlag der er anvendt. Et begrænset udsnit må ikke fremstilles som et fuldstændigt billede af værdikædens udledninger.

Selve udledningsopgørelsen skal holdes adskilt fra C3, der handler om reduktionsmål og klimaomstilling.

Læs mere i vores artikel om virksomhedens klimaregnskab og Scope 1, 2 og 3.

Dokumentation og udvikling fra år til år

En brugbar rapport gør det muligt at forstå, hvor tallene kommer fra, og hvad de dækker. VS kræver, at oplysningerne blandt andet er relevante, sammenlignelige, forståelige og efterprøvelige.

Virksomheden bør derfor have et tydeligt grundlag for rapporteringsperiode, omfattede selskaber og aktiviteter, datakilder, beregningsmetoder og eventuelle estimater. Bilag og beregningsgrundlag kan opbevares bag rapporten, så alle detaljer ikke behøver fylde i selve dokumentet.

Fra andet rapporteringsår indeholder standarden krav om sammenligningstal for det foregående år, bortset fra nøgletal, som rapporteres for første gang. Hvis virksomheden udarbejder finansielle regnskaber, skal rapporteringsperioden være i overensstemmelse med regnskabsperioden.

Standarden kræver årlig udarbejdelse, når rapporten skal imødekomme behov hos store virksomheder eller banker, som kræver en årlig opdatering. Uændrede oplysninger kan under standardens betingelser henvises til fra det foregående års rapport.

Rapporten behøver ikke automatisk at blive offentliggjort på hjemmesiden. Virksomheden kan vælge at dele den med relevante modtagere. Bestemte følsomme oplysninger kan udelades under standardens afgrænsede undtagelser; udeladelserne skal angives, og grundlaget skal genovervejes ved hver rapporteringsdato.

VS, Omnibus og værdikædeloftet

VS indgår i EU’s arbejde med at forenkle bæredygtighedsrapporteringen gennem Omnibus I. Når færre virksomheder er direkte omfattet af CSRD, er der fortsat behov for en fælles ramme for dem, der vil rapportere frivilligt.

Samtidig skal værdikædeloftet begrænse, hvor omfattende informationskrav store rapporterende virksomheder kan sende videre til beskyttede virksomheder i deres værdikæde. Gruppen omfatter virksomheder med højst 1.000 ansatte efter reglernes opgørelsesgrundlag.

VS og den tilknyttede afgrænsning i forordningens bilag II bliver reference for loftet. Det er derfor ikke virksomhedens eget valg af basismodul alene, der afgør hele loftets informationsramme.

Beskyttelsen vedrører forespørgsler til CSRD-rapportering. Den er ikke et generelt forbud mod at efterspørge ESG-oplysninger til andre formål eller mod frivilligt at udveksle yderligere data.

Vores vurdering er, at loftet kan mindske rapporteringsbyrden uden at fjerne den kommercielle værdi af god dokumentation. Kunder kan stadig have interesse i leverandørernes produkter, resultater og indsatser. En fælles standard giver et bedre udgangspunkt for at afklare, hvad virksomheden allerede dokumenterer, og hvad en yderligere forespørgsel skal bruges til.

Forordningens artikel 3 om loftet anvendes på regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Den danske gennemførelse af de tilknyttede direktivregler er pr. 16. oktober 2026 under behandling gennem L 7, som foreslås at træde i kraft den 1. januar 2027. Den frivillige standard kan allerede anvendes.

VS er rygraden i vores rapportering

Hos esgBRICKS bruger vi VS-standarden som rygraden i ESG-rapporteringen. Den giver en fælles struktur og et tydeligt grundlag for, hvilke oplysninger der skal indgå.

Samtidig skal rapporten afspejle den konkrete virksomhed. En rengøringsvirksomhed, en handelsvirksomhed og en produktionsvirksomhed kan anvende samme standard, men have forskellige forhold, som er vigtige at dokumentere.

Vi bygger på mere end 20 års arbejde med Business Intelligence, hvor vi har hjulpet virksomheder med at omsætte data til indsigt og beslutningsgrundlag. Den erfaring har givet os en bred forretningsforståelse og blik for, hvilke oplysninger der skaber værdi for den enkelte virksomhed. Det tager vi med ind i ESG-rapporteringen.

Vi supplerer derfor standarden med forretningsnære rapporteringspunkter, hvor det giver mening. Det kan eksempelvis være:

• energi og udledninger fordelt på lokationer eller aktiviteter

• produktklimadata, når kunderne efterspørger dokumentation for konkrete produkter

• oplysninger om certificeringer og særlige miljøindsatser

• nøgletal for trivsel, fastholdelse eller andre medarbejderindsatser

• mål og resultater, som virksomheden selv bruger til at styre sin udvikling.

Formålet er, at rapporteringen både kan bruges over for kunder, banker og samarbejdspartnere og give virksomheden selv indsigt i sin forretning, udvikling og muligheder for forbedring.

Denne tilgang ligger i forlængelse af standardens egne principper. Punkt 12–13 beskriver, hvordan branche- og virksomhedsspecifikke oplysninger kan supplere rapporteringen og gøre den mere relevant.

Vi gør det tydeligt, hvilke oplysninger der følger af VS, og hvilke der er supplerende. Dermed kan modtageren både genkende den fælles struktur og forstå det, der er særligt for virksomheden.

Brug rapporten aktivt i dialogen med omverdenen

En ESG-rapport kan bruges, før det næste spørgeskema kommer.

Virksomheden kan sende rapporten til relevante kunder, banker og samarbejdspartnere og forklare, hvilke moduler den følger, og hvilken periode den dækker. Det gør det lettere for modtageren at finde de oplysninger, der allerede er tilgængelige.

Samtidig kan rapporten gøre modtageren opmærksom på, at der findes en fælles europæisk standard. Det er ikke givet, at alle kender VS. En kort forklaring kan bidrage til, at dialogen tager udgangspunkt i den eksisterende rapport frem for endnu et særskilt spørgeskema.

Rapporten kan også bruges internt. Ved at følge nøgletal og indsatser over tid får virksomheden et bedre grundlag for at prioritere og vurdere resultater.

Vores vurdering er, at værdien opstår, når rapporteringen bliver brugt: som dokumentation, som grundlag for dialog og som et redskab til at følge virksomhedens udvikling.

Vi står for jeres ESG-rapportering efter VS-standarden

Hos esgBRICKS fungerer vi som jeres eksterne ESG-afdeling. Vi står for indsamling og strukturering af data, beregninger, den færdige ESG-rapport, præsentation og årlig opdatering.

Vi sikrer, at rapporteringen opfylder VS-standarden inden for de valgte moduler, og supplerer med oplysninger, som er relevante for jeres virksomhed.

I får dermed en rapport, som kan bruges aktivt i dialogen med kunder, banker og samarbejdspartnere, og en fast ESG-partner, der følger jer og holder rapporteringen ajour, når standarderne ændrer sig. Pris: 14.999 kr. om året ekskl. moms.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.

Kontakt