ESG i offentlige udbud: Styrk din position med dokumentation
Når det offentlige vælger leverandører, kan miljø, klima og sociale forhold få betydning for både kravene til leverancen og vurderingen af tilbuddet. For virksomheder kan ESG derfor være en del af konkurrencen om offentlige kontrakter.
Det ses allerede i konkrete udbud. Herning Kommune har vægtet innovation og bæredygtighed med 40 procent ved indkøb af forbrugsartikler. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse beskrive
r, hvordan klima- og miljøhensyn indgår i krav til leverandører.
I denne artikel ser vi på, hvordan ESG kan indgå i offentlige udbud, hvad udviklingen i EU betyder, og hvordan virksomhedens ESG-arbejde og rapportering kan styrke dens grundlag for at byde på opgaver.
Det offentlige har indkøbskraft til at påvirke markedet
Den offentlige sektor købte i 2024 ind hos private leverandører for knap 470 mia. kr. Det svarede til cirka 16 procent af Danmarks BNP, ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Beløbet omfatter offentlige indkøb samlet og viser, hvor stor betydning staten, regionerne og kommunerne har som kunder i det private erhvervsliv.
Når offentlige organisationer efterspørger eksempelvis lavere energiforbrug, længere produktlevetid eller dokumenterede arbejdsforhold, skaber de et marked for virksomheder, som kan levere på kravene.
Herning Kommune beskriver selv sammenhængen:
“Med en betydelig årlig indkøbsvolumen har Herning Kommune et stort potentiale for at påvirke markedet i en mere bæredygtig retning.”
ESG i offentlige udbud og indkøb kan klimaambitionerne
Danmark arbejder mod at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. EU har et mål om mindst 55 procent reduktion af nettoudledningerne i samme periode og klimaneutralitet i 2050.
Offentlige indkøb er en af mulighederne for at understøtte omstillingen. Valget af byggeri, transport, materialer og energiforbrugende produkter kan påvirke både udledninger og udviklingen af nye løsninger.
Vores vurdering er, at det offentlige bør bruge sin betydelige indkøbskraft til at understøtte de ambitioner, det selv er med til at fastlægge. Når virksomheder forventes at forholde sig til deres påvirkninger og leverandørkæder, er det naturligt, at offentlige indkøbere også gør det. Ved at lade relevante miljømæssige og sociale egenskaber få betydning i konkurrencen kan de skabe et marked for virksomheder, der leverer løsninger, som understøtter ambitionerne.
Det betyder ikke, at alle indkøb skal have samme krav. Kravene skal give mening for den konkrete opgave og være mulige at dokumentere og følge op på.
ESG kan indgå gennem hele udbudsprocessen
ESG behøver ikke stå som en samlet overskrift i udbudsmaterialet. Det kan fremgå som krav til eksempelvis klimaaftryk, materialer, arbejdsvilkår, miljømærker eller håndtering af underleverandører.
ESG og bæredygtighed kan indgå fra den første markedsdialog til opfølgningen på kontrakten. For virksomheden kan det derfor både handle om at kunne deltage, dokumentere sine kompetencer og konkurrere på den tilbudte løsning.
Markedsdialog før udbuddet
Inden et udbud offentliggøres, kan den offentlige indkøber undersøge markedet og gå i dialog med virksomheder om løsninger og dokumentationsmuligheder, jf. udbudslovens § 39.
Her kan leverandører eksempelvis bidrage med viden om materialer, energiforbrug eller muligheder for at reducere klimaaftrykket. Dialogen kan hjælpe indkøberen med at stille relevante og realistiske krav. Den skal gennemføres uden at fordreje konkurrencen.
Udelukkelse fra udbudsprocessen
Overtrædelser af miljømæssige, sociale eller arbejdsretlige forpligtelser kan føre til udelukkelse efter § 137, stk. 1, nr. 1. Det er en frivillig udelukkelsesgrund, som indkøberen skal have angivet i udbudsbekendtgørelsen.
Reglerne om dokumentation af pålidelighed i § 138 skal samtidig respekteres. Det handler om konkrete overtrædelser og deres håndtering, ikke blot om, hvorvidt virksomheden har en ESG-rapport.
Vurdering af virksomhedens egnethed
Indkøberen kan stille krav til virksomhedens tekniske og faglige formåen. Det kan eksempelvis være erfaring med tilsvarende opgaver med miljøkrav eller relevante kompetencer hos medarbejderne.
Kravene skal være relevante for udførelsen af kontrakten. En generel miljøpolitik, som ikke har betydning for opgaven, kan derfor ikke i sig selv bruges som egnethedskrav.
Krav til produktet eller ydelsen
Kravspecifikationen kan indeholde miljøkrav til det, virksomheden skal levere, eksempelvis energiforbrug eller materialeegenskaber.
Virksomheden skal sikre, at tilbuddet opfylder de fastsatte mindstekrav, og afklare, hvornår kravene til leverancen skal være opfyldt og dokumenteret. En bedre præstation end minimumskravet giver kun ekstra værdi i evalueringen, hvis den omfattes af evalueringskriterierne.
Evaluering af tilbuddet
Miljømæssige og sociale aspekter kan indgå i tilbudsevalueringen. Her kan dokumenterede egenskaber ved den tilbudte løsning få betydning for, hvem der vinder kontrakten.
Det er de offentliggjorte kriterier og deres vægtning, der afgør, hvad virksomheden konkurrerer på.
Kontraktvilkår og opfølgning
Kontrakten kan indeholde krav til eksempelvis arbejdsforhold, miljøtiltag og løbende dokumentation. Virksomheden skal derfor også kunne opfylde kravene gennem kontraktperioden.
For virksomheden er det derfor vigtigt at afklare, hvilken rolle ESG spiller i det konkrete udbud. Det afgør både, hvad der skal dokumenteres, hvornår oplysningerne skal leveres, og hvordan de kan styrke virksomhedens tilbud.
Herning Kommune vægtede innovation og bæredygtighed med 40 procent
I et udbud af forbrugsartikler fra 2024 fordelte Herning Kommune vægtningen således:
Tildelingskriterium | Vægtning |
Innovation og bæredygtighed | 40 procent |
Kvalitet | 40 procent |
Pris | 20 procent |
Tilbudsgiverne skulle beskrive, hvordan de ville bidrage til at reducere produkternes klimaaftryk gennem den seksårige kontraktperiode, herunder den forventede reduktion i kg CO₂e.
Kommunen vurderede blandt andet leverandørernes mulighed for at udføre LCA-beregninger, tilbyde miljømærkede produkter og stille medarbejdere med relevante faglige kompetencer til rådighed.
ABENA vandt kontrakten på baggrund af den samlede evaluering. Eksemplet viser, at innovation og bæredygtighed kan få betydelig vægt i konkurrencen sammen med kvalitet og pris.
En opfølgning fra 2026 beskriver, at kommunen og leverandøren nu arbejder med at realisere CO₂-reduktionerne. Kravene havde dermed både betydning ved valget af leverandør og for det efterfølgende samarbejde.
Helsingør lod CO₂-aftrykket vægte 25 procent
Et tidligere eksempel findes i Helsingør Kommune. I en casebeskrivelse fra 2023 forklarer kommunens medarbejdere, hvordan kommunen anvendte en fast prisramme ved udbuddet af Snoezelhuset ved specialbørnehaven Himmelhuset. Tilbuddene blev vurderet på kompetencer, CO₂-aftryk samt kvalitet, garantier og levetid. CO₂-aftrykket vægtede 25 procent, mens kompetencer vægtede 25 procent og kvalitet, garantier og levetid 50 procent.
Tilbudsgiverne skulle blandt andet beskrive materialerne i centrale bygningsdele og oplyse om levetid og livscyklusanalyser eller andre oplysninger om bæredygtighed. Canbyg ApS vandt ud
buddet.
Eksemplet viser, hvordan klimaforhold kan indgå direkte i evalueringen. Her var det dokumentationen for den tilbudte byggeløsning, der var relevant.
FMI stiller også krav til klima og miljø
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, beskriver, at klima- og miljøhensyn indgår i indkøbsarbejdet. Styrelsen skriver:
“Kravene vi stiller kan både være minimums-, kontrakts-, evaluerings-, og innovations-krav.”
FMI nævner blandt andet genanvendte materialer, energiforbrug, kemikalier, levetid, reparationsmuligheder og certificeringer.
Kravene tilpasses den konkrete anskaffelse og dens muligheder. Nogle skal være opfyldt ved leveringen, mens andre kan skulle opfyldes senere i kontraktperioden. Forsvarets operative behov har samtidig væsentlig betydning for anskaffelserne.
For virksomheder, der ønsker at levere til Forsvaret, er klima- og miljøoplysninger derfor relevante at have styr på. De konkrete forpligtelser skal findes i det enkelte udbud og den tilhørende kontrakt.
EU vil styrke den strategiske brug af offentlige indkøb
Europa-Kommissionen fremsatte den 9. september 2026 et forslag til en ny Public Procurement Act. Formålet er blandt andet at forenkle reglerne og gøre offentlige indkøb til et stærkere redskab for innovation, sikkerhed samt miljømæssig og social bæredygtighed.
Kommissionen fremhæver, at offentlige myndigheder i EU køber ind for omkring 2.600 mia. euro om året, svarende til cirka 15 procent af EU’s BNP.
Forslaget lægger blandt andet op til, at kvalitet som udgangspunkt skal vægte mindst 30 procent og mindst 50 procent ved arbejdskraftintensive kontrakter. Der er undtagelser, og kvalitet er bredere end ESG. Tallene kan derfor ikke præsenteres som en generel minimumsvægtning for bæredygtighed.
Forslaget er ved artiklens udarbejdelse i oktober 2026 endnu ikke vedtaget. Det viser en politisk retning, mens de konkrete eksempler i artiklen viser muligheder, der allerede anvendes.
ESG-rapportering kan styrke virksomhedens forberedelse
En ESG-rapport samler virksomhedens nøgletal, indsatser, politikker og mål og giver et billede af, hvor virksomheden står.
Når rapporteringen bliver en tilbagevendende del af virksomhedens arbejde, vokser kendskabet til dens ESG-forhold og handlemuligheder. Når et udbud stiller konkrete krav, er området derfor allerede kendt. Det gør det lettere at vurdere, hvilke parametre virksomheden kan justere, og hvordan den kan dokumentere en løsning, der styrker tilbuddet.
Vores vurdering er, at systematisk ESG-rapportering især kan styrke virksomheden på tre områder:
Forberedelse: Relevante oplysninger er samlet, inden en tilbudsfrist nærmer sig.
Dokumentation: Udsagn kan underbygges med data, metoder og konkrete handlinger.
Udvikling: Virksomheden får et grundlag for at identificere forbedringer, der kan være relevante for kommende kunder og udbud.
Det kan styrke virksomhedens mulighed for at konkurrere på de forhold, som kunden faktisk efterspørger.
ESG-rapporten skal bruges i sammenhæng med udbuddets krav
En ESG-rapport kan være relevant flere steder i udbudsprocessen. Før udbuddet kan den give et grundlag for markedsdialogen og synliggøre virksomhedens erfaringer, indsatser og muligheder. Ved vurderingen af virksomhedens egnethed kan rapporten indeholde oplysninger, som understøtter beskrivelsen af relevante kompetencer og arbejdsgange.
Rapporten erstatter dog ikke den dokumentation, som indkøberen kræver. Det gælder eksempelvis referencer, certifikater og dokumentation vedrørende udelukkelsesgrunde. En beskrevet politik er heller ikke i sig selv bevis for, at virksomheden overholder alle sine forpligtelser.
Når det gælder krav til produktet, evalueringen af tilbuddet og kontraktens gennemførelse, vil dokumentationen ofte skulle knyttes mere direkte til den konkrete leverance. Virksomhedens samlede klimaregnskab viser eksempelvis ikke nødvendigvis klimaaftrykket fra det produkt eller den transportløsning, der tilbydes.
ESG-rapporteringen giver dermed et fælles grundlag, som virksomheden kan bygge videre på. Opgaven er at afklare, hvilke krav den eksisterende dokumentation dækker, og hvor der skal suppleres med oplysninger om virksomhedens kvalifikationer eller den konkrete løsning.
Et løbende ESG-arbejde giver virksomheden et kendt grundlag at handle ud fra, når nye udbudsmuligheder opstår.
Afklar dokumentationen, før I afgiver tilbud
Begynd med at skelne mellem krav, I skal opfylde, og kriterier, hvor en bedre løsning kan styrke evalueringen. Gennemgå derefter, hvilke oplysninger I allerede har, og hvad der kræver yderligere beregninger, leverandørdata eller dokumentation.
Afklar også, hvem der skal levere oplysningerne, og om kravene gælder ved tilbudsafgivelsen, leveringen eller under kontraktperioden. Er noget uklart, bør I bruge udbuddets spørgsmål og svar til at få det præciseret.
ESG kan styrke din position, når arbejdet kan dokumenteres
Eksemplerne viser, at ESG kan have betydning gennem hele udbudsprocessen. Det kan indgå i markedsdialogen, vurderingen af virksomheden som leverandør, kravene til løsningen og opfølgningen på kontrakten.
Vores vurdering er derfor, at virksomheder med ambitioner om at levere til det offentlige med fordel kan arbejde systematisk med deres ESG-forhold allerede nu.
En enkelt rapport giver indblik i, hvor virksomheden står. Løbende rapportering opbygger kendskab til virksomhedens data, indsatser og handlemuligheder. Når et relevant udbud kommer, bliver det dermed lettere at vurdere, hvad virksomheden allerede kan dokumentere, og hvor den kan tilpasse sin løsning eller supplere oplysningerne.
Det styrker virksomhedens udgangspunkt for at omsætte sit ESG-arbejde til konkrete fordele i konkurrencen om offentlige opgaver.
Kilder:
Artiklen bygger på lovgivning, myndigheders publikationer og beskrivelser af konkrete indkøbsforløb. Vurderinger af ESG-rapporteringens forretningsmæssige værdi er esgBRICKS’ egne.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Status for offentlig konkurrence 2025, december 2025, side 4. Kilde til offentlige indkøb på knap 470 mia. kr. i 2024 og deres andel af BNP.
Herning Kommune: Indkøb og udbud. Kilde til kommunens beskrivelse af indkøb som et middel til at påvirke markedet og fremme bæredygtighed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: Nyt fokus på risici i årets klimaprogram, 30. september 2026. Kilde til omtalen af Danmarks klimamål.
EU-Rådet: 2040 climate target: Council gives final green light, 5. marts 2026. Beskriver EU’s klimamål, herunder mindst 55 procent reduktion af nettoudledningerne i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Retsinformation: Udbudsloven, lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025. Særligt § 39 om markedsdialog, §§ 137–138 om udelukkelse og pålidelighed, §§ 140–143 om egnethed, § 162 om tildelingskriterier og § 176 om kontraktvilkår.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen: Gennemførelse af grønne udbud, september 2022. Vejledning om grønne hensyn i markedsdialog, kravspecifikationer, egnethed, tilbudsevaluering og kontraktvilkår, særligt kapitel 2–6.
Dansk Industri: Herning Kommune rykkede på bæredygtigheden i udbud af forbrugsartikler, 17. september 2025. Casebeskrivelse med bidrag fra Herning Kommune og ABENA om udbuddets kriterier, vægtning og leverandørsamarbejde.
Etisk Handel Danmark: Herning Kommune tog chancen – nu lever metoden videre i andre indkøb, 2026. Opfølgning på kommunens arbejde med at realisere CO₂-reduktioner under kontrakten.
Helsingør Kommune via Teknik & Miljø/KTC: Innovativt udbud af klimavenligt byggeri, 20. november 2023. Beskrivelse af Snoezelhuset, evalueringskriterierne og Canbyg ApS som vinder.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse: Klima og miljø. Beskrivelse af FMI’s tilgang til klima- og miljøhensyn, kravtyper og leverandørforventninger.
Europa-Kommissionen: Questions and answers on the EU Public Procurement Act, 9. september 2026. Kilde til EU’s indkøbsvolumen og omtalen af forslaget til nye udbudsregler, herunder kvalitetsvægtning og undtagelser.
Kildegrundlag gennemgået den 30. oktober 2026. Omtalen af nye EU-regler vedrører et lovforslag og skal læses adskilt fra gældende regler.
Vær forberedt og styrk din position i næste udbud
Har I styr på de ESG-oplysninger, som kunder og offentlige indkøbere kan efterspørge?
Hos esgBRICKS fungerer vi som jeres faste ESG-partner og står for den årlige ESG-rapportering. Vi samler og strukturerer data, foretager beregninger og udarbejder en rapport med VS-standarden som grundlag, suppleret med relevante oplysninger om jeres virksomhed.
Gennem det årlige samarbejde lærer vi jeres forretning, data og ESG-forhold at kende. Det giver os et grundlag for også at hjælpe, når I står over for et konkret udbud. Vi kan sparre med jer om ESG-kriterierne, vurdere jeres muligheder for at dokumentere relevante styrker og hjælpe med at identificere, hvor der mangler oplysninger.
Når udbuddet kræver mere end den årlige ESG-rapport, kan vi efter behov udarbejde supplerende rapportering og beregninger målrettet den konkrete opgave. Omfanget aftaler vi med jer ud fra udbuddets krav og den dokumentation, I allerede har.
Med over 20 års erfaring inden for Business Intelligence kombinerer vi ESG-faglighed med forretningsforståelse. Det bruger vi til at skabe rapportering, der giver indsigt og understøtter jeres muligheder i markedet.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
