Bankernes ESG-krav: Hvad skriver bankerne selv?
Flere virksomheder møder spørgsmål om ESG i dialogen med deres bank. Hvilke oplysninger skal man kunne levere, og hvilken betydning har de for kreditvurderingen og mulighederne for finansiering?
Lovændringerne med afsæt i L 193 og Finanstilsynets påbud til flere banker gør emnet aktuelt. Bankerne skal kunne identificere og håndtere ESG-risici, og tilsynet har krævet stærkere analyser og bedre dataindsamling.
I denne artikel undersøger vi, hvad bankerne selv skriver i deres årsrapporter, politikker og officielle udmeldinger. Vi ser på, hvordan ESG indgår i kreditvurderingen, hvilke forventninger bankerne beskriver, og hvad det kan betyde for dig som erhverv
skunde.
Bankernes interesse i ESG hænger blandt andet sammen med virksomhedens økonomi og evne til at betale sine lån tilbage. Klimarisici, nødvendige investeringer i omstilling eller problemer med arbejdsforhold og ledelse kan påvirke indtjening, forretningsmodel og værdien af de aktiver, der stilles som sikkerhed. Danske Bank beskriver eksempelvis bæredygtighed som en integreret del af sine udlånsprocesser, mens Sparekassen Danmark fremhæver, at ESG-forhold kan ændre værdien af kundernes aktiver over tid.
Samtidig har bankerne egne klimamål, hvor udledninger fra de virksomheder og aktiviteter, de finansierer, spiller en væsentlig rolle. Flere banker arbejder derfor med kundedialog, rådgivning, partnerskaber og finansieringsprodukter, der skal understøtte kundernes omstilling. Kundernes ESG-arbejde har dermed betydning for både bankernes risikostyring og deres egen klimaindsats.
Der findes dog ikke én fælles dokumentationspakke, som alle erhvervskunder skal levere. Omfanget af vurderingen varierer blandt andet med banken, virksomhedens størrelse, branche og konkrete risici. Store virksomheder og kunder i særligt udsatte brancher kan møde mere omfattende vurderinger og forventninger til omstillingsplaner. Ved grøn finansiering gælder desuden særskilte kriterier for det konkrete projekt eller aktiv. Bankernes brug af branchegennemsnit til at beregne finansierede udledninger er heller ikke det samme som en individuel ESG-kreditvurdering.
I denne artikel gennemgår vi Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit, AL Sydbank og Sparekassen Danmark med udgangspunkt i deres årsrapporter, politikker og øvrige officielle udmeldinger. Hvor det er relevant, inddrager vi også Finanstilsynets vurderinger. Artiklen skelner mellem bankernes beskrevne krav og processer og vores vurdering af, hvordan virksomheder med fordel kan forberede sig. Formålet er at give et retvisende indblik i hvad bankerne selv skriver når det handler ESG i henhold til deres erhvervskunders finansiering.
Danske Bank
Danske Bank integrerer ESG i sin kreditvurdering og interne kreditpolitik med særligt fokus på kunder og brancher med væsentlige risici. Banken vurderer store erhvervskunders omstillingsplaner og stiller særskilte dokumentationskrav til grønne lån. I sin udmelding fra september 2025 forventede banken begrænset praktisk betydning af de nye ESG-regler (L 193) for mange SMV-kunder. Nedenfor gennemgår vi bankens egne udmeldinger, politikker og finansieringstilbud samt Finanstilsynets krav om stærkere ESG-analyser og dataindsamling.
ESG indgår i vurderingen af både kunder og brancher
Danske Bank beskriver bæredygtighed som en integreret del af sine udlånsprocesser:
“Sustainability is an integral part of our lending processes.”
Banken vurderer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici både for den enkelte kunde og på porteføljeniveau. Kundevurderingen udføres af bankens kundeansvarlige med støtte fra et digitalt system, der hjælper med at identificere kundens ESG-risikoniveau. På porteføljeniveau bygger vurderingen på sektorernes risici og bankens villighed til at påtage sig risiko. Banken understreger samtidig, at kravene varierer med risikoen:
“Industries that are more exposed to ESG risks are subject to stricter requirements, as outlined in Danske Bank policies and position statements.”
ESG indgår dermed i bankens almindelige kreditprocesser og er ikke alene knyttet til særskilte grønne finansieringsprodukter. Rapporten dokumenterer dog ikke, at alle erhvervskunder skal aflevere den samme ESG-rapport eller de samme oplysninger.
Kilde: Annual Report 2025
ESG omfatter også natur og biodiversitet
Natur og biodiversitet indgår også i Danske Banks vurderinger af erhvervsporteføljerne. Danske Bank oplyser, at rapporteringen under ESRS E4 om biodiversitet og økosystemer omfatter vurdering af udlåns- og investeringsporteføljerne i Large Corporates & Institutions og Business Customers:
“ESRS E4 Biodiversity and Ecosystems includes assessment of the Group’s lending and investment portfolios in the business units Large Corporates & Institutions and Business Customers but excludes leasing activities and Northern Ireland.”
Det viser, at natur og biodiversitet også indgår i bankens vurderinger af erhvervsporteføljerne.
Kilde: Annual Report 2025
Omstillingsrisici kan påvirke virksomhedens økonomi og bankens kreditrisiko
Bankens interesse i kundernes omstilling hænger blandt andet sammen med risikoen for tab på udlån. Danske Bank skriver:
“Risks associated with the shift to a low-carbon economy (i.e. transition risks) can affect the Danske Bank Group’s credit risk, namely the risk of losses when customers fail to meet all or part of their payment obligations to the Group.”
Banken forventer, at kunder, der ikke formår at omstille sig til mere bæredygtige forretningsmetoder, kan opleve ændringer i deres økonomiske situation. Det kan skabe problemer med refinansiering, aktiver, der mister økonomisk værdi eller anvendelighed, og øget risiko for misligholdelse. ESG er derfor relevant for kreditvurderingen, når forholdene kan påvirke virksomhedens økonomi og betalingsevne.
Danske Bank skelner desuden mellem omstillingsrisici og fysiske klimarisici. De fysiske risici omfatter både langsigtede ændringer i klimaet og akutte vejrhændelser. Banken vurderer, at begge typer kan påvirke kreditrisikoen på mellemlang og lang sigt, og arbejder på at forbedre indsamlingen af klimadata for at styrke vurderingen på tværs af sektorer.
Kilde: Annual Report 2025
Klimarisici er forankret i bankens politikker og kreditstyring
Danske Bank beskriver, hvordan Sustainability Policy supplerer Credit Policy og Responsible Investment Policy. Tilsammen fastlægger politikkerne og de tilhørende styringsdokumenter, hvordan banken håndterer væsentlige bæredygtighedsrelaterede påvirkninger, risici og muligheder, herunder finansierede udledninger og klimarelaterede omstillingsrisici. Banken forklarer:
“Because these policies and related governing documents outline how all sustainability-related IROs, including climate change, are integrated into how we conduct business, we do not have a separate climate change policy.”
Bankens klimaindsats er altså indarbejdet i dens eksisterende politikker og processer. Dokumenterne beskriver både støtte til kundernes omstilling og restriktioner for finansiering og investeringer i aktiviteter, der ikke anses for bæredygtige. Banken præciserer, at restriktioner er indarbejdet i Credit Policy for at understøtte identifikation, vurdering og håndtering af risici på både kunde- og porteføljeniveau.
Kilde: Annual Report 2025
ESG er forankret i bankens interne kreditpolitik
Danske Bank beskriver i sin Sustainability Policy, at væsentlige ESG-relaterede påvirkninger, risici og muligheder vedrørende kreditgivning reguleres gennem bankens Credit Policy:
“material environmental, social and governance related impacts, risks, and opportunities concerning credit are governed by our Credit Policy.”
ESG er dermed forankret i bankens kreditpolitik, som i dokumentets bilag er markeret som et internt dokument.
Kilde: Sustainability Policy, april 2026
Særligt fokus på store kunder og sektorer med høj omstillingsrisiko
Danske Bank beskriver et særligt fokus på store kunder i udvalgte sektorer med høj omstillingsrisiko:
“We carry out transition risk assessments, including transition events, for large customers operating in selected high-transition-risk sectors to minimise the impact of poor transition performance on credit risk.”
Banken anvender en sektorbaseret analyse, der sammenfattes i et heatmap. Det omfatter animalsk produktion, bilindustrien, byggematerialer, maskiner, kemikalier, godstransport, metaller og minedrift, olie og gas, energiforsyning samt skibsfart. Heatmappet giver et overordnet billede af eksponeringen, men beregner ikke direkte sandsynligheden, størrelsen eller varigheden af konkrete omstillingshændelser.
Med udgangspunkt i heatmappet foretager banken den beskrevne kundespecifikke omstillingsvurdering for kunder med en krediteksponering over 500 mio. kr. Vurderingen omfatter blandt andet kundens aktuelle udledninger, klimamål, planer og afhængighed af teknologi og offentlig støtte. Den afgrænsning gælder denne særlige omstillingsanalyse. Rapportens generelle beskrivelse af individuelle ESG-risikovurderinger har et bredere anvendelsesområde.
Resultaterne bruges til at identificere behov for risikobegrænsende tiltag, eksempelvis gennem politikkrav og bankens kreditrisikotolerance. Banken fremhæver derfor:
“In our lending activities, we therefore have an intensified focus on customers that are most exposed to climate transition risks as well as on customers that are lagging in the transition process.”
Virksomhedens fremdrift i omstillingen kan således være relevant for bankens risikovurdering. Rapporten fastlægger ikke en fælles, automatisk konsekvens for lånevilkårene, hvis en kunde er bagud.
Kilde: Annual Report 2025
Finansiering skal understøtte kundernes omstilling
Danske Bank beskriver, at banken vil understøtte kundernes omstilling ved at allokere kapital til økonomisk levedygtige projekter og virksomheder, der skaber bæredygtig vækst. Banken fremhæver dette som et af sine virkemidler til at fremme reduktioner i drivhusgasudledninger:
“We therefore focus on supporting customers in transitioning towards a sustainable future by allocating capital towards projects and companies that are financially viable and that create sustainable growth, as well as by creating a range of investment products that enable our customers to support the financing of the transition.”
Kilde: Annual Report 2025
Troværdige omstillingsplaner indgår i bankens finansieringsbeslutninger
I Approach to Financing the Climate Transition beskriver Danske Bank, hvordan banken vurderer store erhvervskunders omstillingsplaner og understøtter gennemførelsen med finansiering. Tilgangen omfatter både virksomhedernes egen omstilling og virksomheder, hvis produkter og løsninger muliggør omstillingen.
Banken fremhæver, at almindelige lån, kreditfaciliteter og garantier også kan understøtte klimaomstillingen, når virksomheden har en troværdig plan, der kan gennemføres. Finansieringen behøver dermed ikke være et særskilt grønt produkt.
For store erhvervskunder i de omfattede sektorer med høje udledninger indgår omstillingsvurderingen i kreditbeslutningen. Banken understreger:
“it is crucial that our customers understand how their actions may diminish or enhance our willingness to provide credit.”
Vurderingen omfatter blandt andet virksomhedens klimamål, aktuelle udledninger, konkrete reduktionsplaner og investeringer samt mulighederne for at gennemføre omstillingen. Virksomhedens planer og handlinger kan således få betydning for bankens villighed til at yde kredit.
Kilde: Approach to Financing the Climate Transition, maj 2025
Grønne lån
Danske Bank tilbyder grønne lån til bestemte aktiver og projekter, eksempelvis solceller, elbiler og energieffektive ejendomme. Banken skriver:
“Et grønt lån kan kun bruges til veldefinerede grønne formål.”
Kilde: Grønne lån
Bankens Green Product Framework beskriver krav til dokumentation af finansieringens grønne formål. Låneaftalen fastlægger de relevante kriterier og eventuelle rapporteringskrav. Banken kan undlade at tilbyde grøn finansiering, eksempelvis hvis dokumentationen er utilstrækkelig, og kan senere fjerne betegnelsen, hvis kriterier eller rapporteringskrav ikke længere opfyldes. Kriterierne for at betegne finansieringen som grøn supplerer den almindelige kreditvurdering, som finansieringen også skal gennemgå.
Kilde: Green Product Framework, december 2025
Hvad betyder ESG-reglerne for SMV-kunder?
I et interview offentliggjort den 11. september 2025 forklarer Christina Krath, bæredygtighedsansvarlig for virksomhedskunder, at L 193 først og fremmest påvirker bankens interne risikostyring. Hun siger:
“For langt de fleste kunder vil den nye lov ikke få nogen praktisk betydning.”
Banken bruger eksterne branchedata til vurderinger på porteføljeniveau. Den fremhæver dog landbrug, ejendomme og forsyning som brancher, hvor høj omstillingsrisiko kan medføre øgede krav om ESG-data og omstillingsplaner. Væsentlige risici kan indgå i vurderingen af kreditgivning og finansieringsvilkår.
Kilde: ESG-krav til bankerne – hvad betyder de for danske virksomheder?, 11. september 2025
Kundedata og dialog
I udmeldingen fra september 2025 skriver Danske Bank, at mange SMV-kunder ikke forventes at få en øget databyrde som følge af de nye krav, fordi relevante brancheoplysninger kan hentes andre steder. Mangler banken oplysninger om data eller omstillingsplaner, vil den kontakte virksomheden direkte. Spørgsmålene afhænger af sektoren og kan ændre sig over tid.
Kilde: ESG-krav til bankerne
Eksterne værktøjer og partnerskaber
Banken tilbyder også adgang til eksterne ESG-værktøjer og hjælp til energioptimering. Samarbejderne har forskellige kommercielle vilkår. Danske Bank modtager provision i forbindelse med partnerskabet med Position Green, mens den ikke modtager provision i partnerskaberne med Sweco og comundo.
Kilder: Rådgivning og hjælp til ESG samt bankens oplysninger om Position Green, comundo og Sweco.
Finanstilsynets påbud
Den 9. september 2025 offentliggjorde Finanstilsynet en redegørelse om Danske Banks styring af ESG-relaterede kreditrisici. Redegørelsen bygger på en inspektion i marts og april 2025. Tilsynet konstaterede:
“Banken indhentede ligeledes kun i begrænset omfang data for størstedelen af kunderne.”
Bankens fokus på de største kunder betød desuden, at væsentlige ESG-forhold ikke blev analyseret for størstedelen af erhvervsudlånene. Banken fik påbud om at styrke analyserne på både portefølje- og kundeniveau, herunder brugen af ESG-værktøjet, vurderingen af omstillingsplaner og indhentningen af data.
Påbuddet vedrører bankens risikostyring. Det fastsætter ikke et generelt krav om en fuld ESG-rapport fra alle erhvervskunder. Bankens udmelding om begrænset praktisk betydning skal derfor læses sammen med tilsynets krav om bedre analyser og relevante data.
Kilde: Finanstilsynets inspektionsredegørelse, 9. september 2025
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
Selvom Danske Bank ikke offentliggør én fælles ESG-dokumentationspakke for alle erhvervskunder, beskriver banken tydeligt ESG som en del af kreditprocessen. ESG fylder samtidig betydeligt i årsrapporten, hvor banken kobler kundernes risici og omstilling til sin egen kreditrisiko.
Store erhvervskunder og virksomheder i sektorer med høj omstillingsrisiko er underlagt særlig opmærksomhed og kan møde mere omfattende vurderinger og krav. Vores vurdering er dog, at alle erhvervskunder kan have fordel af at have styr på deres væsentlige ESG-forhold. Det giver virksomheden et bedre grundlag for at forklare sine risici, indsatser og planer, når de bliver relevante i bankdialogen.
Danske Banks partnerskaber understøtter desuden kundernes arbejde med ESG-data og strategiske beslutninger. Vi læser det som et tegn på, at banken aktivt fremmer denne udvikling. Kundernes omstilling har også betydning for bankens egne klimamål og rapportering, fordi udledninger knyttet til bankens finansiering indgår i dens klimaregnskab som finansierede udledninger.
Nordea
Nordea beskriver ESG som en integreret del af kreditprocessen. Vurderingen afhænger blandt andet af transaktionens størrelse og type samt kundens segment og væsentlige risici. Banken har særligt fokus på store engagementer i klimafølsomme brancher, men dens ESG-vurderinger omfatter også Business Banking. Nedenfor gennemgår vi bankens mål, kreditprocesser, omstillingsvurderinger og finansieringsprodukter samt betydningen for erhvervskunder.
ESG indgår i vurderingen af både kunder og brancher
I Capital and Risk Management Report 2025 skriver Nordea:
“Nordea considers ESG-related risk as an integral part of the credit process. The ESG factors as part of the ESG Factor Taxonomy, are cascaded down and applied in the credit risk management framework as ’ESG credit risk drivers’. For corporate borrowers, depending on the size and internal segmentation, ESG credit risk drivers are investigated and any identified ESG credit risks are assessed further, either on industry basis (inherent risks) or on customer level.”
Rapporten beskriver vurderinger på både branche- og kundeniveau. Et delvist automatiseret værktøj kombineres med faglig gennemgang og eksterne databaser for at identificere kunder, som kræver yderligere analyse. Væsentlige ESG-risici indgår i kreditvurderingen, og kundens kreditrating kan justeres, hvis den ellers ikke afspejler risikoen.
Bankens finansieringsside præciserer, at vurderingen afhænger af transaktionens størrelse og type samt kundens interne segmentering. Væsentlige risici indgår i kreditindstillingen. Banken fremhæver:
“For customers associated with a high level of ESG-related risks, decisions are escalated to higher-level credit committees where relevant.”
Kunder med høj ESG-risiko kan således få deres sag behandlet i et kreditudvalg på et højere niveau. Kilderne beskriver en risikobaseret proces og dokumenterer ikke én fælles ESG-dokumentationspakke til alle erhvervskunder.
Kilder: Capital and Risk Management Report 2025 og Financing, “Guiding principles in the credit process”
Dialog med erhvervskunder om ESG og omstilling
I årsrapportens oversigt over 'Stakeholder engagement' beskriver Nordea, hvordan banken engagerer sig med erhvervskunder:
“Engagement with corporate customers on ESG factors in general and net zero transition in particular”
ESG indgår dermed i bankens kundedialog, med særligt fokus på omstillingen mod netto-nuludledning. Passagen fastlægger dog ikke bestemte dokumentationskrav til den enkelte virksomhed.
Kilde: Annual Report 2025
ESG-risici kan påvirke kreditrating og adgang til finansiering
Nordea beskriver i årsrapporten, at ESG-risici vurderes for både nye og eksisterende erhvervskunder. Omfanget afhænger af kundens størrelse og segment, og væsentlige risici indgår i den samlede kreditvurdering. Hvis en alvorlig ESG-risiko ikke afspejles tilstrækkeligt i kundens kreditrating, kan banken justere den:
“When the impact from ESG-related risks is so severe that it causes misalignment with the rating, an ESG rating override can be applied.”
For større kunder har banken særligt fokus på udledningsintensitet, kvaliteten af omstillingsplaner og klimarisicienes betydning for tilbagebetalingsevnen. Bankens interne branchekreditpolitikker indeholder desuden udelukkelseskriterier for skadelige eller kontroversielle aktiviteter samt krav til dialog og overvågning af klima- og naturrelaterede omstillingsplaner. ESG kan dermed få konkret betydning for bankens vurdering af kunden og mulighederne for finansiering.
Kilde: Annual Report 2025
ESG er forankret i bankens politikker og kreditstyring
Nordea beskriver Code of Conduct, Sustainability Policy og sektorvejledninger som styrende dokumenter for sine finansieringsaktiviteter. De understøtter bankens ESG-vurderinger og undersøgelser af kunder og risici. Risikorapporten fastslår desuden:
“ESG-related considerations in the credit process are further guided by the internal industry credit policies.”
ESG er dermed også forankret i interne branchekreditpolitikker. De offentliggjorte dokumenter beskriver bankens tilgang, men giver ikke en fuldstændig gengivelse af alle interne kreditkrav.
Kilder: Capital and Risk Management Report 2025 og Financing, “Guiding principles in the credit process”
Klimarelaterede kreditrisici påvirker bankens kapitalbehov
Nordea oplyser, at væsentlighedsvurderingen og klimastresstestene i 2025 førte til, at banken vurderede klimarelaterede kreditrisici som væsentlige. Banken skriver:
“Additional capital was therefore reserved to cover credit risk linked to climate-related risk.”
Nordea reserverede dermed yderligere kapital til at dække klimarelaterede kreditrisici. Det viser, at vurderingerne har konkret betydning for bankens egen kapitalplanlægning. Banken oplyser samtidig, at omstillingsrisici og fysiske klimarisici medførte en marginal stigning i de beregnede tab på udlån under forskellige stresstestscenarier. Det er scenarieberegninger og skal ikke læses som konstaterede tab.
Kilde: Annual Report 2025
ESG omfatter også natur, sociale forhold og virksomhedsledelse
Nordeas risikorapport beskriver, hvordan naturrelaterede omstillingsrisici kan påvirke kreditkvaliteten, blandt andet i landbrug, skovbrug, materialer og byggeri. Sociale risici indgår også i kreditvurderingen. Ledelsesmæssige vurderinger omfatter blandt andet kundens ledelsesmodel, forretningsplanlægning, beslutninger og troværdighed. Det viser, at bankens ESG-vurdering rækker ud over virksomhedens klimadata.
Kilde: Capital and Risk Management Report 2025
Bankens klimamål gør kundernes udvikling relevant
Nordea har et langsigtet mål om netto-nuludledning i 2050. For udlånsporteføljen beskriver banken følgende mål:
“Reduce financed emissions in the lending portfolio by 40-50% by the end of 2030 compared with 2019”
Banken har desuden sektormål for blandt andet landbrug, boligejendomme, skibsfart, køretøjer og energiproduktion. Målene har forskellige afgrænsninger, basisår og målepunkter. Et mål for hele porteføljen er derfor ikke det samme som et krav om, at hver enkelt kunde skal reducere sine udledninger med en bestemt procent.
Bankens aktuelle måloversigt angiver en reduktion på 44 % i udlånsporteføljens finansierede udledninger. Kundernes omstilling og udviklingen i bankens portefølje har dermed betydning for bankens egne klimamål og rapportering.
Finansieringssiden oplyser, at 99,9 % af bankens udledninger i 2025 var indirekte og stammede fra kunder, den låner til, og virksomheder, den investerer i. Tallet omfatter både udlån og investeringer og skal derfor ikke tilskrives erhvervslån alene.
Kilder: Our sustainability targets, “2050 long-term objective” og “Climate and energy” og Financing, “Decreasing our financed emissions”
Særligt fokus på store engagementer i klimafølsomme brancher
Nordea beskriver en mere omfattende vurdering gennem sit Climate Risk Assessment Tool for de største engagementer i klimafølsomme brancher. Vurderingen omfatter kundens udledningsintensitet, kvaliteten af omstillingsplanen og konsekvenserne for tilbagebetalingsevnen. Banken nævner både Business Banking og Large Corporates & Institutions. Vurderingen kan derfor også berøre erhvervskunder uden for segmentet for de største koncerner.
I årsrapporten oplyser Nordea:
“91% of our exposure to large corporate customers in climate-vulnerable sectors was covered by transition plans at the end of 2025.”
Det er andelen af eksponeringen, ikke antallet af kunder. I denne målopgørelse defineres en omstillingsplan som et kvantificerbart, tidsafgrænset udledningsreduktionsmål fastsat af kunden eller moderselskabet.
Kilder: Financing, “Guiding principles in the credit process” og Annual Report 2025
Kundedata og bankens brug af estimater
Årsrapporten oplyser, at virksomhedsspecifikke udledningsdata dækkede 30 % af erhvervslånene, vægtet efter eksponering. Banken bruger estimater for de resterende finansierede udledninger. Opgørelsen vedrører bankens klimaregnskab og er ikke en måling af, hvor mange kunder der har gennemgået en individuel ESG-vurdering.
Kilde: Annual Report 2025
ESG kan påvirke kreditbeslutninger og finansieringsvilkår
Nordeas risikorapport beskriver, at ESG-forhold afspejles i:
“customer selection, capital allocation, collateral valuation and pricing decisions”
Det omfatter bankens valg af kunder, kapitalallokering, værdiansættelse af sikkerheder og prissætning. ESG kan dermed få betydning for både kreditbeslutningen og finansieringsvilkårene. Rapporten dokumenterer ikke en automatisk sammenhæng mellem et bestemt ESG-tal og en bestemt rente.
Kilde: Capital and Risk Management Report 2025
Grønne lån og lån med aftalte bæredygtighedsmål
Nordea tilbyder grønne lån til konkrete projekter og aktiviteter med miljømæssige formål, eksempelvis solcelleparker, energieffektive bygninger og vandrensning. Banken skriver:
“For at lånet kan kvalificeres som grønt, skal låntager kunne dokumentere, at låneprovenuet anvendes til at finansiere konkrete projekter eller aktiviteter”
Citatet er et uddrag af bankens forklaring om kriterierne i Nordeas Green Funding Framework. Virksomheden skal derfor kunne dokumentere anvendelsen af pengene til de relevante grønne formål.
For visse grønne lån og bæredygtighedsrelaterede lån kan rentemarginalen være knyttet til det finansierede aktiv eller kundens resultater på aftalte ESG-mål. Et almindeligt lån, et grønt lån og et lån med aftalte bæredygtighedsmål kan således have forskellige dokumentationskrav.
Kilder: Hvad er grønne lån? og Capital and Risk Management Report 2025
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
De gennemgåede kilder beskriver ESG som en del af kreditprocessen, men fastlægger ikke én ensartet ESG-dokumentationspakke for alle erhvervskunder. Omfanget af vurderingen varierer med engagementet, kundens segment og de væsentlige risici. Store engagementer i klimafølsomme brancher kan blive mødt med mere omfattende vurderinger af udledninger og omstillingsplaner.
Vores vurdering er, at alle erhvervskunder kan have fordel af at have styr på deres væsentlige ESG-forhold. Det giver virksomheden et bedre grundlag for at forklare sine risici, indsatser og investeringsbehov i bankdialogen. Ved grønne lån skal virksomheden desuden kunne dokumentere, at pengene bruges til formål, der opfylder produktets kriterier.
Bankens klimamål viser samtidig, at kundernes udvikling har betydning for Nordea selv. Egne ESG-data kan derfor være relevante både for kreditdialogen og for bankens arbejde med finansierede udledninger. Kilderne dokumenterer ikke et generelt krav om en fuld ESG-rapport fra enhver SMV eller en garanti for bedre lånevilkår. Dog fylder bæredygtighed i en størelsesorden, hvor det bør opfattes som styrkende i dialogen med banken for erhvervskunder, at kunne fremvise en ESG-rapport
Jyske Bank
Jyske Bank beskriver ESG som en del af kreditvurderingen af erhvervskunder. Banken vurderer, hvordan kundens ESG-risici kan påvirke forretningen og økonomien, og arbejder samtidig med dialog, data og finansiering af kundernes omstilling. Årsrapporten beskriver både bankens klimamål og dens kreditprocesser, mens Finanstilsynets inspektion i 2025 viste mangler i den praktiske gennemførelse.
Bankens egne mål og kundernes betydning
Jyske Bank har et langsigtet mål om netto-nul CO₂e-udledning i 2050. Kundernes aktiviteter har betydning for bankens klimaindsats, fordi banken opgør udledninger knyttet til sin finansiering. I årsrapporten for 2025 skriver banken:
“Given the fact that CO2 emissions associated with our lending portfolio account for more than 54% of the Group's total CO2 emissions, dialogue with customers is a key pathway to action.”
Tallet vedrører udlånsporteføljen samlet, altså både privat- og erhvervskunder. Banken har seks sektorspecifikke reduktionsmål for 2030: vejtransport, landbrug, boligudlejning, kontor- og erhvervsejendomme, personbiler og ejerboliger. Udviklingen hos kunderne er dermed relevant for bankens egne klimamål.
Kilde: Annual Report 2025
ESG indgår i kreditvurderingen
Årsrapporten beskriver direkte, at ESG-relaterede risici indgår i vurderingen, inden banken yder finansiering:
“Furthermore, credit decisions proactively consider ESG-related risks as part of the overall credit assessment prior to granting financing.”
For erhvervslån udarbejder banken desuden en ESG-profil:
“For corporate lending, an ESG profile is prepared to highlight the customer’s key ESG-related risks.”
Bankens politik for bæredygtighed og samfundsansvar uddyber, at banken undersøger, om erhvervskunden har identificeret og forholdt sig til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici. Den vurderer, hvordan disse kan påvirke virksomhedens forretningsgrundlag, indtjeningsevne og kapitalforhold, og om en nødvendig omstilling kan gennemføres på et forretningsmæssigt forsvarligt grundlag.
ESG handler i denne sammenhæng derfor også om virksomhedens økonomiske robusthed og bankens risiko ved at finansiere den.
Kilder: Annual Report 2025; Politik for bæredygtighed og samfundsansvar, 25. november 2025
Kreditpolitikken er intern
Årsrapportens politikoversigt beskriver kreditpolitikkens formål sådan:
“The policy ensures responsible lending across the Group and sets principles for lending, including ESG assessments”
Politikken gælder hele koncernen, godkendes årligt af bestyrelsen og følges gennem kvartalsvis rapportering til bestyrelsen og direktionen. Banken angiver den som “Internal”.
Der er altså en kreditpolitik med ESG-vurderinger, selvom den ikke er offentligt tilgængelig. De offentlige kilder viser centrale principper og processer, men giver ikke fuldt indblik i bankens interne kriterier og vægtningen i den enkelte lånebeslutning.
Kilde: Annual Report 2025
ESG-profilen og de mest udsatte brancher
I Risk and Capital Management 2025 beskriver banken to metoder til at udarbejde ESG-profilen:
“Automated machine screening in case of small companies.”
“A structured questionnaire completed by the responsible bank advisor.”
Profilen skal belyse kundens sårbarhed over for ESG-relaterede hændelser og understøtte kundedialogen og den løbende risikostyring. Det dokumenterer ikke, at enhver mindre virksomhed selv skal udfylde et spørgeskema eller aflevere en fuld ESG-rapport.
Årsrapporten udpeger desuden brancher med større eksponering:
“Currently, agriculture, transport, industry, and certain property categories are assessed as more exposed to ESG-related risks than the rest of the portfolio.”
Banken vurderer således ikke alle brancher som lige udsatte. Det gør virksomhedens branche og konkrete risici relevante for, hvilke ESG-forhold der bør afklares i dialogen med banken.
Kilder: Risk and Capital Management 2025; Annual Report 2025
Kundedata og bankens klimaregnskab
Banken bruger virksomhedsspecifikke udledningstal, når de er tilgængelige, og ellers blandt andet emissionsfaktorer fra Danmarks Statistik. Årsrapporten oplyser:
“Emissions are estimated for 88% of the Group's on-balance sheet loans, excluding repo and overdraft facilities granted to personal customers.”
For de resterende 12 procent mangler banken emissionsdata, og disse udlån indgår derfor ikke i beregningen af finansierede udledninger. Opgørelsen for 2025 bruger desuden et nyt datasæt fra ConTerra til landbrugskunder, hvor kundernes egen rapportering afventes.
Dette beskriver bankens beregning af finansierede udledninger. Datadækningen på 88 procent siger ikke, hvor stor en andel af kunderne der har afleveret en ESG-rapport, eller hvor mange der har gennemgået en fuld ESG-kreditvurdering.
Kilde: Annual Report 2025
Dialog, værktøjer og partnerskaber
Jyske Bank forklarer, at en stor del af klimaindsatsen retter sig mod kundernes omstilling:
“This means that most of our actions focus on supporting and facilitating customers’ transition. We do this by integrating climate into our value propositions.”
Banken beskriver kundemøder, deltagelse fra bæredygtighedsspecialister, webinarer, vejledninger og værktøjer til ESG-rapportering og klimaregnskaber.
Vores fortolkning er, at banken gennem dialogen og disse tilbud tilskynder kunderne til at arbejde mere systematisk med deres omstilling og ESG-data. Det understøtter også bankens egen klimaindsats og rapportering. Partnerskaberne dokumenterer dog ikke i sig selv en generel pligt til at købe et bestemt værktøj eller udarbejde en fuld ESG-rapport.
Kilde: Annual Report 2025
Finansiering af omstilling og særlige kriterier
Jyske Bank beskriver grønne realkreditprodukter og byggelån til erhvervskunder. Banken har desuden vækstmål frem mod 2030 for finansiering af vedvarende energiproduktion, erhvervsejendomme med lavt energiforbrug og køretøjer med lav udledning.
Bankens Green Finance Framework definerer seks finansieringsområder med aktiviteter, der bidrager til at modvirke klimaforandringer, med afsæt i EU-taksonomiens kriterier for væsentligt bidrag. Ved udgangen af 2025 udgjorde finansieringen inden for disse områder 139 mia. kr., svarende til 27 procent af koncernens udlånsportefølje eksklusive repoudlån. Tallet omfatter koncernens udlån og kan ikke henføres til erhvervskunder alene.
Bankens erhvervsside beskriver også Sustainability Linked Finance til større virksomheder:
“Strukturen aftales med afsæt i virksomhedens resultater inden for ESG.”
Ved grøn finansiering er det relevant at afklare og dokumentere, at det konkrete projekt opfylder produktets kriterier. Rammeværket er ikke en generel dokumentationsliste for alle erhvervslån.
Kilder: Annual Report 2025; Finansiering og tilskud; Green Finance Framework.
Finanstilsynets påbud
Finanstilsynet offentliggjorde den 23. oktober 2025 en redegørelse om en inspektion gennemført i maj og juni samme år. Tilsynet konstaterede, at banken havde gjort indsamling og registrering af bestemte ESG-nøgletal obligatorisk ved kreditbehandling af erhvervskunder, men:
“Den indhenter dog i praksis kun i begrænset omfang data.”
Tilsynet fandt også mangler i analyserne på portefølje- og kundeniveau, herunder dokumenterede analyser af omstillingsplaner for relevante kunder. Banken fik påbud om at styrke analyserne og indhentningen af data.
Redegørelsen viser en forskel mellem bankens beskrevne processer og deres gennemførelse ved inspektionen. Politikken fra november 2025 og årsrapporten for 2025 giver indblik i bankens efterfølgende beskrivelser, men dokumenterer ikke i sig selv, at påbuddet er opfyldt.
Kilde: Finanstilsynets redegørelse, 23. oktober 2025.
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
Vores vurdering er, at alle erhvervskunder kan have fordel af at kende deres væsentlige ESG-risici og kunne forklare, hvordan de håndteres. ESG er allerede beskrevet som en del af kreditprocessen og den interne kreditpolitik, selvom de offentlige kilder ikke opstiller én fælles ESG-rapport, som alle virksomheder skal aflevere.
Behovet for forberedelse er særligt tydeligt i landbrug, transport, industri og visse ejendomskategorier, som banken vurderer er mere udsatte. Virksomheden kan derfor med fordel afklare, hvilke oplysninger banken finder relevante for netop dens forretning, og forberede dokumentation for risici, nødvendige investeringer og omstillingens økonomi.
Bankens klimamål, dialog og partnerskaber peger samtidig på, at kundernes omstilling og data har betydning for bankens egen indsats. Finanstilsynets påbud understreger behovet for bedre data og analyser, men er ikke dokumentation for et ensartet krav om en fuld ESG-rapport fra enhver SMV.
Nykredit
Spar Nord blev en del af Nykredit-koncernen i 2025 og fusionerede den 1. april 2026 med Nykredit Bank, som er den fortsættende juridiske enhed. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i Nykredits dokumenter og skelner mellem oplysninger om Nykredit Bank og koncernen samlet.
Kilde: Nykredits meddelelse om fusionen, 1. april 2026.
Nykredit beskriver ESG som en del af både erhvervskundernes kreditvurdering og den løbende kundedialog. Forventningerne varierer efter virksomhedens størrelse, branche og risici. Banken arbejder samtidig med værktøjer, partnerskaber og finansiering, der skal understøtte kundernes omstilling.
Bankens egne mål og kundernes betydning
Nykredit har en ambition om netto-nul drivhusgasudledning fra koncernens udlån, investeringer og egen drift senest i 2050. Langt størstedelen af klimaaftrykket kommer fra de aktiviteter, koncernen finansierer og investerer i. Kundernes omstilling har derfor betydning for bankens egne klimamål.
I sin politik for bæredygtighed og samfundsansvar skriver Nykredit:
“We integrate ESG factors into our dialogue with customers”
Politikken beskriver samtidig ESG-risikostyring som en naturlig del af håndteringen af blandt andet kreditrisici. ESG indgår dermed både i bankens arbejde med at støtte kundernes omstilling og i vurderingen af risici, der kan påvirke deres økonomi.
Kilde: Sustainability and Corporate Responsibility Policy 2025
ESG indgår i kreditvurderingen
I Risk and Capital Management 2025 skriver Nykredit:
“All business customers are subject to credit assessment”
Rapporten præciserer, at vurderingen omfatter kundens ESG-profil. Det gælder nye erhvervskunder og eksisterende kunder ved forlængelser eller ændringer af faciliteter og aftaler.
Banken vurderer blandt andet virksomhedens branche, klimaaftryk, omstillingsplan og tiltag til at håndtere klimarisici. Sociale og ledelsesmæssige forhold indgår også, herunder medarbejderforhold, sociale forhold i værdikæden og ledelsens adfærd.
Kreditpolitikken beskriver, hvilke ESG-forhold der skal indgå. De relevante forhold vurderes sammen med virksomhedens økonomi og øvrige risici som led i den samlede vurdering af kreditværdigheden.
For store erhvervskunder foretager banken en udvidet vurdering med fokus på udledninger, planlagte reduktionstiltag og klimamål. Forventningerne er altså forskellige, og banken forventer mest af de største virksomheder og brancherne med det tungeste klimaaftryk.
Kilde: Risk and Capital Management 2025
ESG-risici kan påvirke virksomhedens økonomi og bankens tab
Nykredit Banks årsrapport beskriver, hvordan blandt andet CO₂-afgifter, energikrav og omstillingen af tung transport kan udfordre kundernes forretningsmodeller og øge bankens forventede kredittab:
“Conditions will further challenge customers' business models, increasing expected credit losses.”
Ved udgangen af 2025 havde Nykredit Bank afsat 106 mio. kr. til ESG-relaterede forventede kredittab mod 81 mio. kr. året før. Beløbet er et ledelsesmæssigt tillæg til modellernes beregnede nedskrivninger.
Det viser en konkret forbindelse mellem ESG-forhold og bankens økonomiske risikovurdering. Beløbet er ikke et udtryk for allerede realiserede tab eller en bestemt påvirkning af den enkelte kundes rente.
Kilde: Nykredit Bank – Annual Report 2025
Omstillingsplaner og virksomhedens egne data
Koncernens årsrapport for 2025 beskriver, at de største transport- og industrikunder forventes at opgøre deres CO₂-aftryk, sætte reduktionsmål i tråd med Parisaftalens ambitioner og iværksætte reduktionstiltag. Forventningerne indgår både i kundedialogen og kreditvurderingen.
Nykredit arbejder også med tilbud, der kan:
“hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udvikle omstillingsplaner, finansiere deres omstilling og rapportere på deres udvikling.”
Banken beskriver desuden integration af flere ESG-forhold i erhvervskundernes kreditvurdering som en del af fremdriften i 2025.
Kilde: Nykredit-koncernen – Årsrapport 2025
Til beregning af finansierede udledninger beskriver klimaomstillingsplanen fra 2024 brug af blandt andet branchegennemsnit fra Danmarks Statistik, suppleret med store virksomheders egne offentliggjorte udledningstal, når de er tilgængelige. Denne beregning af koncernens klimaaftryk skal holdes adskilt fra den samlede kreditvurdering af den enkelte virksomhed.
Kilde: Climate Transition Plan 2024
Dialog, værktøjer og partnerskaber
Nykredit beskriver samarbejde med Valified om et ESG-rapporteringsværktøj og med Rambøll om Incept Sustainability. Tilbuddene indgår i bankens arbejde med at støtte virksomhedernes omstilling og rapportering.
Kilde: Nykredit-koncernen – Årsrapport 2025
Nykredit Banks årsrapport oplyser desuden, at landbrugskunder tilbydes gratis adgang til klimaværktøjet ESGreenTool, hvis de udarbejder en klimahandlingsplan. Her er planen en betingelse for tilbuddet om værktøjet; det dokumenterer ikke et generelt krav ved alle erhvervslån.
Kilde: Nykredit Bank – Annual Report 2025
Grøn finansiering og særlige kriterier
Nykredit tilbyder finansiering af bestemte grønne investeringer. Ved et grønt Cibor-lån skal ejendommen opfylde bankens kriterier for grønne obligationer. Banken beskriver blandt produktets fordele:
“en rente, der typisk er lavere end på andre realkreditlån.”
Fordelen er knyttet til det konkrete produkt og dets kriterier. Den dokumenterer ikke, at en ESG-rapport i sig selv giver en lavere rente på almindelige erhvervslån.
Kilde: Grønt Cibor-lån.
Et mere specifikt finansieringskrav findes i politikken for fossile brændsler fra marts 2026:
“Nykredit may provide funding to companies producing energy from fossil fuels, provided that they have a credible plan for phasing out energy production from fossil fuels.”
For virksomheder, hvor over fem procent af omsætningen kommer fra fossilbaseret energiproduktion, kræves en troværdig udfasningsplan. Ved termisk kul skal planen indebære udfasning senest i 2030. Banken yder heller ikke direkte finansiering til etablering af ny fossil energiproduktion.
Det viser, at en omstillingsplan i bestemte brancher kan være en konkret betingelse for finansiering.
Kilde: Fossil Fuels Policy, marts 2026
Finanstilsynets påbud
Finanstilsynet offentliggjorde den 18. november 2025 en redegørelse om en inspektion af Nykredit Bank gennemført i juni og september samme år. Tilsynet konstaterede:
“Inspektionen viste, at værktøjet i praksis ikke var implementeret tilstrækkeligt.”
ESG-værktøjet var kun anvendt for en mindre del af den omfattede portefølje og var ofte udfyldt forkert eller mangelfuldt. Banken havde derfor kun i begrænset omfang indhentet relevante ESG-data til kreditstyring på kundeniveau.
Tilsynet beskrev også, at kunder i brancher med høj iboende klimarisiko automatisk fik en lav klimascore, som alene kundens risikostyring kunne forbedre. Det understreger betydningen af indsigt i den enkelte virksomheds håndtering af risiciene.
Banken fik påbud om at styrke analyserne på både portefølje- og kundeniveau. Rapporterne for 2025 giver et nyere indblik i de beskrevne processer, men dokumenterer ikke i sig selv, at påbuddet efterfølgende er opfyldt.
Kilde: Finanstilsynets redegørelse, 18. november 2025.
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
Vores vurdering er, at alle erhvervskunder kan have fordel af at kende deres væsentlige ESG-risici og kunne dokumentere, hvordan de håndteres. Nykredit beskriver allerede ESG som en del af kreditvurderingen, selvom kilderne ikke opstiller én fælles ESG-rapport, som alle virksomheder skal aflevere.
Forberedelsen er særligt relevant for større virksomheder og kunder i brancher med høje klimarisici. Virksomheden kan med fordel afklare med banken, hvilke oplysninger der er relevante for dens forretning, og forberede data om eksempelvis udledninger, energiforbrug, risikohåndtering og nødvendige investeringer.
Bankens klimamål, værktøjer og partnerskaber peger samtidig på, at kundernes omstilling og dokumentation har betydning for Nykredits egen indsats. Ved grøn finansiering eller finansiering i særligt regulerede brancher skal virksomheden desuden forholde sig til de konkrete produkt- og politikkrav.
AL Sydbank
Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank fusionerede i december 2025 til AL Sydbank. Gennemgangen tager udgangspunkt i den fusionerede banks dokumenter. Årsrapporten for 2025 beskriver dog politikker, handlinger og mål med afsæt i det tidligere Sydbank, mens de kvantitative opgørelser bygger på konsoliderede data fra de fusionerede banker.
Kilder: AL Sydbanks meddelelse om fusionen og Årsrapport 2025
AL Sydbank beskriver ESG som en del af erhvervskundernes kreditvurdering og den årlige kundedialog. Banken indsamler oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold og vurderer, hvordan risiciene kan påvirke kundens forretning. Samtidig arbejder banken med klimamål og grøn finansiering, hvor kundernes omstilling og datagrundlag har betydning.
Bankens egne mål og kundernes betydning
AL Sydbank opgør CO₂e-udledninger knyttet til sine udlån. For 2025 udgjorde den beregnede udledning 679.689 ton CO₂e, svarende til 5,2 ton pr. mio. kr. i udlån. Opgørelsen omfatter både erhvervs- og privatudlån inden for bankens beregningsgrundlag.
Banken skriver:
“Erhvervsudlån er forbundet med et væsentligt højere CO₂e-aftryk pr. udlånskrone sammenlignet med udlån til private.”
De reduktionsmål, årsrapporten beskriver, blev udarbejdet af det tidligere Sydbank i 2023. De omfatter el- og varmeproduktion, landbrug, vejtransport, ejerboliger og privatbiler. Kundernes omstilling er dermed relevant for bankens arbejde med at nedbringe udledningerne fra udlånsporteføljen.
Banken oplyser samtidig, at reduktionsmålene tager afsæt i politiske mål og klimafremskrivninger.
Kilde: Årsrapport 2025
ESG indgår i kreditvurderingen og den årlige kundedialog
Årsrapporten beskriver direkte forbindelsen mellem ESG og kreditvurderingen:
“ESG-risici indgår som en integreret del af kreditvurderingen af bankens erhvervskunder – både ved bevilling af nye engagementer og mindst en gang årligt i forbindelse med det årlige forretningsmøde.”
Vurderingen bygger på en spørgeramme med ESG-spørgsmål, bankens branchekendskab og analyser. Banken søger blandt andet indsigt i kundens CO₂e-udledninger samt sociale og ledelsesmæssige forhold.
Arbejdet er forankret i kreditpolitikken. Den beskriver en forsigtig tilgang til kunder, hvis aktiver, forretningsmodel eller fremtidige indtjening er særligt udsat for ESG-risici.
Årsrapporten oplyser desuden, at erhvervsrådgiverne skal have dialog med kunderne om ESG-forhold og forholde sig til en ESG-score i nye låneindstillinger. Kilderne beskriver dog ikke en automatisk sammenhæng mellem en bestemt ESG-score og en bestemt rente.
Kilde: Årsrapport 2025
Visse ESG-forhold udelukker finansiering
AL Sydbank beskriver også konkrete forhold, som banken anser for så alvorlige, at den ikke vil finansiere de pågældende virksomheder. Det gælder virksomheder, der:
ikke håndterer farligt affald forsvarligt
mangler nødvendige miljøgodkendelser
ikke overholder menneskerettighederne efter den FN-konvention, banken henviser til
anvender børnearbejde i strid med FN’s børnekonvention.
Banken formulerer udgangspunktet sådan:
“AL Sydbank har valgt, at nogle ESG-forhold er så alvorlige, at vi i forbindelse med kreditgivning ikke vil finansiere virksomheder”
ESG kan dermed både indgå i den samlede risikovurdering og være grundlag for konkrete begrænsninger i finansieringen.
Kilde: Årsrapport 2025
Kundedata og bankens klimaregnskab
AL Sydbank understreger betydningen af data i kreditprocessen:
“Kreditvurderingen skal foretages på et retvisende datagrundlag, og derfor investerer vi i og arbejder løbende med at forbedre dataindsamling fra bankens kunder.”
Banken arbejder også med bedre IT-understøttelse til indsamling og registrering af ESG-oplysninger. Ved grøn finansiering er oplysninger om låneformålet nødvendige for at identificere, om finansieringen kan kategoriseres som grøn.
Til beregning af CO₂e-aftrykket fra erhvervsudlån anvender banken i vidt omfang branchegennemsnit fra Danmarks Statistik. Banken ønsker at reducere brugen af sektorgennemsnit og få bedre indsigt i udviklingen hos de enkelte kunder.
Denne beregning af bankens finansierede udledninger skal holdes adskilt fra den samlede kreditvurdering. Brug af branchegennemsnit dokumenterer ikke i sig selv, hvordan en bestemt virksomheds kreditværdighed vurderes. Kilderne opstiller heller ikke et generelt krav om, at alle SMV-kunder skal aflevere en fuld ESG-rapport.
Kilde: Årsrapport 2025
En fælles ESG-politik efter fusionen
AL Sydbanks ESG-politik fra 25. marts 2026 gælder hele koncernen. Banken beskriver sit overordnede mål således:
“Our overall objective is to embed ESG into our core business”
Politikken beskriver, at miljømæssige og sociale forhold, menneskerettigheder og god ledelse skal indarbejdes i bankens produkter og processer. Banken har desuden et særskilt forum for ESG i kreditområdet, som skal understøtte integrationen og formidlingen af ESG i kreditorganisationen.
Politikken giver dermed en fælles overordnet ramme efter fusionen, mens årsrapporten beskriver kundevurderingen og databehovet mere konkret.
Kilde: ESG Policy, 25. marts 2026
Omstillingsplaner kan få betydning for finansieringen
På ejendomsområdet beskriver banken en konkret forbindelse mellem omstilling og finansiering. I ESGnyt skriver finansanalytiker Robin Thorup:
“Virksomheder med en klar plan for, hvordan deres ejendomsportefølje skal energirenoveres, vil stå stærkere ift. at opnå finansiering.”
Banken forklarer, at energistandard, fremtidige renoveringsbehov og ejendomsværdi kan påvirke finansieringsmulighederne. Energimærker og forventede renoveringsomkostninger bliver derfor relevante i kundedialogen.
Udtalelsen gælder ejendomsområdet og er ikke en garanti for bedre lånevilkår til enhver virksomhed med en ESG-plan.
Kilde: ESGnyt: Energiforhold bliver afgørende for ejendomme, 8. juni 2026
Grøn finansiering og særlige kriterier
AL Sydbanks Green Bond Framework beskriver tre grønne låneformål: vedvarende energi, grønt byggeri og bæredygtig transport. Banken tilbyder blandt andet grønne lån og grøn byggekredit til erhvervskunder.
Ved udgangen af 2025 udgjorde det grønne udlån for det tidligere Sydbank 11,1 mia. kr. Det tidligere mål om 10 mia. kr. i perioden 2020–2027 var dermed nået. Årsrapporten beskriver en ambition om at fastsætte et nyt mål i 2026.
Banken oplyser på sin investorside, at den fortsat anvender det tidligere Sydbanks framework, indtil et fælles framework er udviklet. Der findes også rammer og rapportering fra den tidligere Arbejdernes Landsbank-koncern.
Kilder: Årsrapport 2025; Capital & Debt – Green Bonds
Årsrapporten præciserer samtidig, at bankens grønne låneprodukter ikke er i overensstemmelse med EU-taksonomiens fulde klassificeringssystem. Banken har udeladt vurderingen af kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål, fordi disse stiller dokumentationskrav, som banken endnu ikke ønsker at stille til kunderne.
Grøn finansiering efter bankens framework og fuld overensstemmelse med EU-taksonomien er derfor forskellige afgrænsninger.
Kilde: Årsrapport 2025
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
Vores vurdering er, at alle erhvervskunder kan have fordel af at kende deres væsentlige ESG-forhold og kunne dokumentere, hvordan risiciene håndteres. AL Sydbank beskriver ESG som en tilbagevendende del af kreditvurderingen og kundedialogen, selvom kilderne ikke opstiller én fælles ESG-rapport, som alle virksomheder skal aflevere.
Forberedelsen er særligt relevant, hvis virksomhedens aktiver, forretningsmodel eller indtjening er udsat for ESG-risici. Virksomheden kan med fordel afklare med banken, hvilke oplysninger der er relevante for dens branche og forretning, og forberede dokumentation om eksempelvis udledninger, energiforbrug, miljøgodkendelser og sociale og ledelsesmæssige forhold.
Ved grøn finansiering skal virksomheden desuden kunne dokumentere låneformålet og opfyldelsen af produktets kriterier. Bankens arbejde med klimamål og bedre kundedata peger samtidig på, at dokumenteret omstilling kan give et mere konkret grundlag for dialogen end branchegennemsnit alene.
Sparekassen Danmark
Sparekassen Danmark beskriver ESG som en del af både erhvervskundernes kreditvurdering og den løbende kundedialog. Arbejdet er forankret i kreditpolitikken og understøttes af et internt ESG-vurderingsværktøj, uddannelse og samarbejde med lokale erhvervsaktører. Kundernes aktiviteter har samtidig betydning for sparekassens mål om at reducere klimaaftrykket fra udlån.
Sparekassens egne mål og kundernes betydning
Sparekassen arbejder med en ESG-strategi for perioden 2025–2027. For udlånsporteføljen har den et mål om at reducere CO₂e-udledningen pr. udlånt million kroner med 40 procent frem mod 2030, sammenlignet med 2022.
Delmålet for 2025 var en reduktion på 20 procent. Årsrapporten oplyser, at den opnåede reduktion var 17 procent. Det er intensitetsmål for udlånsporteføljen og skal ikke læses som tilsvarende reduktionskrav til hver enkelt kunde.
Sparekassen forklarer, at udviklingen både skyldes metodeændringer og ændret kundeadfærd, herunder mere finansiering af elbiler. Reduktionen kan derfor ikke alene tilskrives forbedringer hos erhvervskunderne.
Kilde: Årsrapport 2025
Politikken for ESG og samfundsansvar beskriver sparekassens rolle sådan:
“Vi ønsker at spille en aktiv rolle via rådgivning, dialog og produkter, samt ved at integrere ESG-principper i vores beslutningsprocesser og forretningspraksis.”
ESG-arbejdet omfatter dermed både sparekassens egne aktiviteter og dens mulighed for at understøtte kundernes udvikling.
Kilde: Politik for ESG og samfundsansvar, marts 2026
ESG indgår i kreditpolitikken og vurderingen af sikkerheder
Årsrapporten beskriver, hvordan klimarisici kan påvirke sparekassens risiko ved at yde lån:
“Fysiske klimarisici kan påvirke sikkerheders værdi og medføre økonomiske tab”
Sparekassen integrerer derfor ESG- og klimarisikovurderinger i kreditpolitikken og anvender interne værktøjer til at identificere og håndtere klimarisici i porteføljen. Kreditpolitikken er godkendt af bestyrelsen og beskrives således:
“Politikken har særligt fokus på, at værdisætningen af kundernes aktiver kan ændres over tid, som følge af ESG-forhold.”
ESG er dermed også relevant for værdien af de aktiver, virksomheden stiller som sikkerhed. Det kan eksempelvis være klimarisici, der påvirker en ejendom, og dermed sparekassens mulighed for at begrænse et tab, hvis kunden ikke kan betale.
Kilde: Årsrapport 2025
Et internt værktøj til vurdering af erhvervskunder
Sparekassen beskriver et konkret tiltag i kreditprocessen:
“Der er i 2025 samtidig udviklet et internt ESG-kredit vurderingsværktøj, der understøtter vurderinger af ESG-risici i erhvervsudlån.”
Alle erhvervsrådgivere gennemførte desuden ESG-uddannelse i 2025, svarende til 7.577 uddannelsestimer. Uddannelsen skal understøtte både kundedialogen og kreditvurderingen.
Kilde: Årsrapport 2025
ESG-vurdering af erhvervskunder er også beskrevet i tidligere rapportering. I rapporten for 2023 skrev sparekassen:
“Derfor foretager vi i dag også en ESG-vurdering af alle erhvervskunder i forbindelse med lånesager.”
Det viser, at ESG i lånesager er en praksis, sparekassen har beskrevet gennem flere år. De offentlige beskrivelser giver dog ikke fuldt indblik i værktøjets kriterier eller vægtningen i den enkelte kreditbeslutning.
Kilde: Rapport for samfundsansvar og bæredygtighed 2023
Kundedialog, ESG-viden og samarbejder
Årsrapportens interessentoversigt beskriver en intention om at afdække erhvervskundernes ESG-risici gennem blandt andet kundedialog og kundearrangementer.
Sparekassen har samtidig opbygget et ESG-univers på sin hjemmeside og intranet. Formålet er at styrke kundernes ESG-viden og guide dem til yderligere sparring.
I 2025 samarbejdede sparekassen med Business Viborg, Thy Erhvervsforum og Erhvervshus Nordjylland om ESG-uddannelse. Årsrapporten beskriver formålet som, at:
“kunder eller potentielle kunder kan arbejde med ESG i egen forretning.”
For landbrugsområdet beskriver sparekassen desuden arbejde med at kortlægge muligheder og risici fra den grønne trepart samt en ERFA-dag om aftalen.
Vores fortolkning er, at sparekassen gennem disse tilbud tilskynder kunderne til at arbejde mere systematisk med ESG. Samarbejderne dokumenterer ikke i sig selv et krav om, at alle kunder skal købe et bestemt værktøj eller udarbejde en fuld ESG-rapport.
Kilde: Årsrapport 2025
Branchedata i beregningen af finansierede udledninger
Sparekassen beregner finansierede emissioner fra erhvervslån med branchespecifikke data fra Danmarks Statistik, leveret gennem E-nettets Brancheemissionsstandard. Årsrapporten oplyser:
“Dækningsgraden er 82 %. For de resterende 18 % udregnes finansierede emissioner ud fra gennemsnit.”
For sparekassens samlede udlån beregnes finansierede emissioner for 85 procent. De resterende 15 procent vedrører privatkunders ikke-formålsbestemte udlån og indgår ikke i denne emissionsopgørelse.
De to dækningsgrader vedrører således forskellige dele af beregningen. De angiver ikke, hvor mange kunder der har afleveret ESG-data eller gennemgået en ESG-kreditvurdering.
Metoden beskriver sparekassens klimaregnskab for udlån og skal holdes adskilt fra den samlede kreditvurdering af den enkelte virksomhed.
Kilde: Årsrapport 2025
Omstillingsplan og finansiering af kundernes omstilling
Årsrapporten beskriver, at sparekassen i 2025 havde igangsat arbejdet med sin egen omstillingsplan. Den strategiske ambition var at færdiggøre planen ved udgangen af 2026. Årsrapporten dokumenterer derfor arbejdet og den planlagte tidsramme, men ikke en færdigvedtaget plan. Sparekassen beskriver samtidig udvikling af produkter og kundedialog:
“Vi arbejder løbende på at udvide udbuddet af produkter, løsninger og services, hvor bæredygtighed indgår som en central del af dialogen med kunderne.”
Politikken fra marts 2026 understreger, at finansiering af grøn omstilling fortsat skal ske inden for kreditpolitikkens rammer. Sparekassen ønsker samtidig ikke på forhånd at afvise en hel branche alene ud fra et overordnet ESG-synspunkt.
Kilder: Årsrapport 2025; Politik for ESG og samfundsansvar, marts 2026
Hvad betyder det for en erhvervskunde?
Vores vurdering er, at alle erhvervskunder kan have fordel af at kende deres væsentlige ESG-risici og kunne forklare, hvordan de håndteres. Sparekassen beskriver ESG som en del af kreditpolitikken og vurderingen af erhvervslån, selvom kilderne ikke opstiller én fælles dokumentationspakke eller et krav om en fuld ESG-rapport fra alle virksomheder.
Forberedelsen er særligt relevant, hvis klimarisici eller andre ESG-forhold kan påvirke virksomhedens økonomi, forretningsmodel eller værdien af dens sikkerheder. Virksomheden kan med fordel afklare, hvilke oplysninger sparekassen finder relevante, og forberede dokumentation for risici, nøgletal og planlagte tiltag.
Sparekassens klimamål, uddannelse og samarbejder peger samtidig på, at kundernes ESG-arbejde har betydning for dens egen indsats. Dokumentation kan derfor give et mere konkret grundlag for kundedialogen, men kilderne beskriver ikke en fast sammenhæng mellem et bestemt ESG-resultat og lånets rente.
Bankernes ESG-krav
Gennemgangen viser tydeligt, at ESG indgår i bankernes kreditvurdering af erhvervskunder. Det er forankret i kreditpolitikker, risikovurderinger og kundedialog. Til gengæld er det vanskeligere at finde konkrete svar på, hvilke oplysninger den enkelte virksomhed skal levere, hvordan banken vægter dem, og præcis hvilken betydning de får for finansieringen. Vurderingen tilpasses blandt andet virksomhedens størrelse, branche samt aktiviteternes omfang og risici.
De offentlige beskrivelser kan derfor fremstå som elastiske rammer: ESG skal vurderes, men bankerne giver sjældent en entydig opskrift på, hvad der er tilstrækkeligt. Det begrænser indblikket i den konkrete lånebeslutning. Usikkerheden handler således om, hvordan ESG bliver vurderet, ikke om, hvorvidt det indgår.
Bankerne har samtidig to væsentlige grunde til at interessere sig for kundernes ESG-forhold. Kundernes udledninger og omstilling har betydning for bankernes egne klimamål. Og når bankerne forventer, at klimarisici og andre ESG-forhold kan påvirke kundernes indtjening, aktiver og tilbagebetalingsevne, skal de også kunne afdække og håndtere disse risici. ESG bliver dermed et centralt spørgsmål for både målopfyldelse og kreditrisikostyring.
Finanstilsynets påbud understreger behovet for mere konkrete analyser og bedre data. I de gennemgåede sager var bankernes analyser på portefølje- og kundeniveau samt indsamlingen af relevante oplysninger utilstrækkelige. Branchedata kan være et udgangspunkt, men påbuddene viser, at overordnede vurderinger ikke alene er tilstrækkelige til at afdække risikoen hos relevante kunder. Banken skal også forstå den enkelte virksomheds forhold og risikohåndtering.
Fokus på store virksomheder og særligt udsatte brancher kan desuden skabe en vandfaldseffekt gennem værdikæden. Når disse virksomheder skal dokumentere udledninger, vurdere risici og gennemføre omstillingsplaner, kan de få behov for oplysninger fra deres leverandører. Vores fortolkning er derfor, at efterspørgslen efter ESG-data også kan nå mindre virksomheder gennem deres kunder.
Vi læser tilsvarende bankernes værktøjer, partnerskaber og tilbud om hjælp til rapportering som et stille skub mod mere systematisk ESG-arbejde. Tilbuddene letter arbejdet for virksomhederne og kan samtidig forbedre det datagrundlag, bankerne selv har brug for.
For erhvervskunden er vores vurdering derfor klar: Det styrker dit grundlag i dialogen med banken at have styr på virksomhedens ESG, også når banken ikke direkte kræver en ESG-rapport. Relevante data og dokumenterede tiltag giver dig mulighed for at forklare virksomhedens konkrete risici og vise, hvordan du håndterer dem. Det kan være et kort på hånden i en forhandling om finansiering, fordi du giver banken et bedre grundlag for at vurdere netop din virksomhed.
Vi følger løbende bankernes udmeldinger og opdaterer gennemgangen, når årsrapporterne for 2026 offentliggøres i 2027.
Få styr på ESG-rapporteringen og stå stærkere i bankdialogen
Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:
Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.
Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME-standarden.
Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.
Pris: 14.999 kr. om året ekskl. moms.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
