Fra VSME til VS-standarden: Nyt navn, bredere målgruppe og et velkendt indhold
Har din virksomhed allerede arbejdet med VSME, er der god grund til at fortsætte. EU’s nye frivillige standard for bæredygtighedsrapportering, VS-standarden, viderefører i høj grad både opbygningen og indholdet.
Ser man på den færdige ESG-rapport og arbejdet bag den, er vores vurdering, at ændringerne for virksomheder, der allerede rapporterer bredt, i vid udstrækning er kosmetiske. Det er fortsat virksomhedens miljøforhold, medarbejdere og ledelse, der skal beskrives og dokumenteres. De eksisterende data, beregninger og politikker er derfor stadig et brugbart fundament.
De væsentligste ændringer ligger omkring rapporteringen. Standarden henvender sig bredere, giver de mindste virksomheder flere lempelser og får en juridisk rolle som reference for værdikædeloftet.
Der er også konkrete justeringer i datapunkter og betingelser. Dem gennemgår vi nedenfor sammen med betydningen for virksomheder, der vil bruge deres ESG-rapport aktivt over for kunder, banker og andre samarbejdspartnere.
Fra VSME til VS – hvad betyder navnene?
VSME står for Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs. EFRAG udviklede standarden som en frivillig rapporteringsramme for især ikke-børsnoterede mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
I vores tidligere artikel om VSME beskrev vi, hvordan standarden kunne hjælpe virksomheder med at samle deres ESG-oplysninger og besvare spørgsmål fra blandt andet banker og større kunder.
VS står for Voluntary Standard. Det kortere navn afspejler en bredere målgruppe: Standarden er rettet mod virksomheder med højst 1.000 ansatte i gennemsnit i det foregående regnskabsår. Dermed omfatter målgruppen også virksomheder, der er større end traditionelle SMV’er.
Forordningen åbner samtidig for frivillig anvendelse blandt virksomheder uden obligatorisk bæredygtighedsrapportering. Grænsen på 1.000 ansatte er især central for den tilsigtede målgruppe og beskyttelsen under værdikædeloftet.
Hvorfor bliver VSME videreført som VS?
EU’s Omnibus I-ændringer begrænser kredsen af virksomheder, der skal rapportere efter CSRD. Men en virksomhed kan stadig blive mødt med ESG-spørgsmål fra kunder, banker og investorer, selvom den ikke selv har en lovpligtig rapporteringsopgave.
Når hver modtager bruger sit eget spørgeskema, bliver arbejdet hurtigt omfattende. De samme oplysninger skal findes frem, tilpasses og afleveres i forskellige formater.
VS skal give virksomhederne en fælles ramme, så oplysningerne lettere kan genbruges. Samtidig skal værdikædeloftet begrænse, hvor omfattende informationskrav store virksomheder kan sende videre til mindre virksomheder som led i deres CSRD-rapportering.
Det er altså en videreførelse af VSME’s praktiske formål med en bredere målgruppe og en tydeligere tilknytning til EU’s regler.
Hvornår skete overgangen?
Udviklingen er sket i flere trin:
Dato | Hvad skete der? |
17. december 2024 | EFRAG afleverede den endelige VSME-standard til Europa-Kommissionen. |
30. juli 2025 | Kommissionen vedtog en henstilling om frivillig bæredygtighedsrapportering baseret på VSME. |
3. juli 2026 | Kommissionen vedtog den delegerede forordning om VS. |
21. september 2026 | Forordning (EU) 2026/1560 blev offentliggjort i EU-Tidende. |
24. september 2026 | Forordningen trådte i kraft. |
Regnskabsår fra 1. januar 2027 | Forordningens artikel 3 om værdikædeloftet finder anvendelse på regnskabsår, der begynder denne dato eller senere. |
VS kan dermed allerede anvendes frivilligt. Standardens ikrafttræden og anvendelsen af værdikædeloftet skal dog holdes adskilt, ligesom den danske gennemførelse af direktivets beskyttelsesregler har sin egen tidsplan.
Hvad er grundlæggende det samme?
VS viderefører et basismodul med B1–B11 og et udvidet modul med C1–C9.
Basismodulet omfatter blandt andet energi, drivhusgasudledninger, vand, affald, medarbejdere, arbejdsmiljø og korruption. Det udvidede modul supplerer med oplysninger om eksempelvis strategi, klimamål, klimarisici og menneskerettigheder. Basismodulet er fortsat fundamentet for det udvidede modul.
Hvis en virksomhed allerede rapporterer bredt efter VSME, vil en rapport efter VS derfor i vid udstrækning indeholde de samme oplysninger. Virksomhedens energiforbrug, klimaregnskab, medarbejderdata og politikker bliver ikke mindre relevante, fordi standarden får et nyt navn.
Vores vurdering er, at overgangen for disse virksomheder overvejende er en tilpasning af den eksisterende rapportering. Ændringerne kan få større praktisk betydning for virksomheder, der ønsker at benytte lempelserne eller begrænse rapporteringen til basismodulet.
Hvad ændrer sig konkret?
En bredere målgruppe
VS gør den fælles frivillige rapporteringsramme relevant for flere virksomheder end de traditionelle SMV’er. En virksomhed med eksempelvis 400 ansatte kan bruge standarden som struktur for sin frivillige rapportering.
Den enkelte virksomheds eventuelle lovpligtige rapportering skal fortsat vurderes særskilt. Valget af VS ophæver ikke en rapporteringspligt, virksomheden måtte have efter andre regler.
Flere lempelser for de mindste virksomheder
VS markerer en række oplysninger som frivillige for virksomheder med højst 10 ansatte. Det omfatter blandt andet oplysninger om energi og udledninger samt flere oplysninger om miljøforhold og omstilling.
Det giver mulighed for en mindre omfattende rapport. En virksomhed kan dog fortsat vælge at rapportere bredere, hvis oplysningerne er nyttige for dens egen styring eller for kunder og banker.
For en lille virksomhed, der alligevel ønsker at medtage alle relevante oplysninger i de valgte moduler, ændrer lempelserne derfor ikke nødvendigvis rapportens indhold.
Enkelte datapunkter flyttes eller justeres
Overgangen kan også ses i de konkrete oplysningspunkter. Tabellen viser udvalgte ændringer:
Emne | VSME | VS |
Udledningsintensitet, B3 | Særskilt oplysning om udledninger i forhold til omsætning. | Det særskilte datapunkt er fjernet fra B3. |
Medarbejderomsætning | Indgår i B8 for virksomheder med mindst 50 ansatte. | Flyttes til C5 i det udvidede modul og er frivilligt for virksomheder med højst 10 ansatte. |
Lønforskel mellem køn, B10 | Har egne medarbejdertærskler. | Oplysningen knyttes til, om virksomheden allerede er forpligtet til at rapportere den efter EU-ret eller nationale regler. |
Uddannelsestimer, B10 | Gennemsnitlige uddannelsestimer opdeles efter køn. | Gennemsnitlige årlige uddannelsestimer pr. medarbejder uden samme krav om kønsopdeling. |
For virksomheder, der rapporterer efter både basis- og udvidet modul og fortsat medtager relevante supplerende nøgletal, vil forskellen i den færdige rapport ofte være begrænset. En flytning mellem moduler ændrer eksempelvis placeringen af en oplysning uden nødvendigvis at ændre behovet for at indsamle den.
VS præciserer desuden mulighederne for at udelade bestemte følsomme oplysninger, eksempelvis forretningshemmeligheder. Undtagelserne har betingelser og giver ikke en generel adgang til at springe oplysninger over.
Værdikædeloftet skal begrænse rapporteringsbyrden
Værdikædeloftet skal beskytte virksomheder med højst 1.000 ansatte mod omfattende informationskrav fra større virksomheder, som indsamler oplysninger til deres CSRD-rapportering.
VS bliver reference for, hvilke oplysninger der ligger inden for loftet. EU-reglerne giver virksomheder med højst 1.000 ansatte ( i standarden betegnet som “beskyttede virksomheder") ret til at afvise oplysninger ud over denne ramme, når forespørgslen vedrører kundens CSRD-rapportering. Kunden må heller ikke omgå beskyttelsen ved at gøre de samme oplysninger til bindende kontraktkrav til dette formål.
Det kan få reel betydning for virksomheder, der ellers mødes med omfattende spørgeskemaer og overlappende dokumentationskrav. Men beskyttelsen gælder et bestemt formål. Den er ikke et generelt loft over alle ESG-oplysninger, en kunde eller bank kan have brug for.
En juridisk beskyttelse fjerner ikke det kommercielle incitament
Værdikædeloftet sikrer ikke i sig selv, at virksomheden beholder en kunde eller vinder en ordre. En kunde kan som udgangspunkt vælge mellem leverandører til fremtidige indkøb og lægge vægt på deres dokumentation, miljøforhold eller evne til at understøtte kundens egne mål. Eksisterende aftaler og gældende regler skal fortsat respekteres, og et leverandørskifte er ikke en generel adgang til at omgå beskyttelsen.
Forestil dig en virksomhed, der ønsker mere detaljeret dokumentation om et produkts klimaaftryk. En leverandør kan ikke levere oplysningerne, mens en anden allerede har dem. Selvom en forespørgsel til CSRD-formål måtte ligge uden for værdikædeloftet, kan den anden leverandørs dokumentation fortsat have kommerciel værdi, eksempelvis i kundens produktvalg.
Vores vurdering er derfor, at retten til at afvise oplysninger ikke nødvendigvis fjerner incitamentet til at levere dem. Loftet kan begrænse rapporteringsbyrden, men det fjerner ikke konkurrencen om at være en attraktiv og veldokumenteret leverandør.
Hvad gælder i Danmark?
Pr. 15. oktober 2026 er det danske lovforslag L 7 fremsat, men endnu ikke vedtaget. Den foreslåede ikrafttræden er 1. januar 2027.
De nævnte kontraktbeskyttelser skal derfor beskrives som vedtagne EU-regler under dansk gennemførelse. De bør ikke fremstilles som allerede gældende danske rettigheder mellem private kunder og leverandører alene med henvisning til direktivet. Det ændrer ikke ved, at virksomheder allerede nu kan anvende VS frivilligt og bruge standarden som en fælles ramme for deres ESG-oplysninger.
Brug VS-rapporten proaktivt over for kunder og banker
En ESG-rapport kan bruges, før det næste spørgeskema lander.
Virksomheden kan sende rapporten til relevante kunder, banker og samarbejdspartnere og forklare, at den har samlet sine oplysninger efter VS-standarden. Det giver modtageren et fælles udgangspunkt og gør det tydeligt, hvilken dokumentation virksomheden allerede har.
En ledsagende besked kan eksempelvis lyde:
Vi har samlet vores ESG-oplysninger i den vedhæftede rapport efter VS-standarden. Rapporten dækker de oplysninger, der er relevante og krævede for vores virksomhed inden for de valgte moduler: [basismodulet/basis- og udvidet modul]. Vi bruger den som vores fælles grundlag for at dele ESG-data med kunder og samarbejdspartnere. Hvis I har brug for yderligere oplysninger, må I gerne beskrive, hvad I mangler, og hvilket formål oplysningerne skal bruges til.
På den måde kan virksomheden sige, det er denne rapportering, vi har valgt, og her er de oplysninger, der følger af standarden for os.
Det er mere præcist end at skrive, at rapporten indeholder alt, virksomheden nogensinde behøver at levere. Et basismodul alene er ikke nødvendigvis hele informationsrammen under værdikædeloftet, og andre regler eller formål kan begrunde yderligere oplysninger.
Vores vurdering er, at den proaktive tilgang kan gøre dialogen mere konkret. Virksomheden viser, at den har styr på sine oplysninger, og modtageren kan tage stilling til, hvad der allerede er dækket, før der efterspørges mere. Samtidig kan rapporten gøre modtageren opmærksom på, at der findes en fælles europæisk standard for frivillig ESG-rapportering. Det er ikke givet, at alle kunder og samarbejdspartnere kender VS-standarden. Ved at forklare rapportens grundlag kan virksomheden derfor også bidrage til, at oplysningerne genbruges, og dialogen tager udgangspunkt i en fælles ramme frem for endnu et særskilt spørgeskema.
Er en VS-rapport obligatorisk?
Nej. At standarden er fastlagt i en forordning, gør ikke i sig selv virksomhederne forpligtede til at udarbejde en ESG-rapport.
Men hvis virksomheden erklærer, at rapporteringen er i overensstemmelse med VS, skal den følge standardens bestemmelser for de valgte moduler, relevante oplysninger og undtagelser. Rapporten er heller ikke en certificering af, at virksomheden er bæredygtig. Den giver en fælles struktur til at beskrive virksomhedens forhold og resultater.
Fortsæt ESG-arbejdet: fundamentet er det samme
For virksomheder, der allerede arbejder bredt med VSME, er VS først og fremmest en videreførelse. Rapportens overordnede indhold og arbejdet med data, beregninger og dokumentation er i høj grad genkendeligt.
De største ændringer er den bredere målgruppe, lempelserne for de mindste virksomheder og standardens rolle i værdikædeloftet. De konkrete justeringer skal håndteres, men de bør ikke overskygge formålet med arbejdet.
En troværdig ESG-rapport kan fortsat bruges til at følge virksomhedens udvikling og dokumentere dens forhold over for omverdenen. Med VS får virksomheden samtidig en tydeligere fælles ramme, som den kan bruge aktivt i dialogen om, hvilke oplysninger den allerede har, og hvad eventuelle yderligere forespørgsler vedrører.
Vi står for jeres årlige ESG-rapportering
esgBRICKS fungerer som jeres eksterne ESG-afdeling. Vi står for indsamling og strukturering af data, beregninger, den færdige ESG-rapport, præsentation og årlig opdatering.
Vi sikrer, at rapporteringen opfylder VS-standarden (den tidligere VSME-standard). I får dermed en rapport, som kan bruges aktivt i dialogen med kunder, banker og samarbejdspartnere, og en fast ESG-partner, der følger jer og holder rapporteringen ajour, når standarderne ændrer sig.
Pris: 14.999 kr. om året ekskl. moms.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
