ESG-nyhedsbrev februar 2026: Omnibus I, ESRS og nye klimakrav
Februar 2026 bød på en af de hidtil største ændringer af EU’s regler om bæredygtighedsrapportering.
Rådet gav sin endelige godkendelse af Omnibus I, som begrænser antallet af virksomheder omfattet af CSRD og CSDDD. Danmark reagerede allerede dagen efter med en bekendtgørelse, der midlertidigt fritager visse virksomheder for bæredygtighedsrapportering.
Samtidig offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en analyse af de første danske ESRS-rapporteringer, mens nye undersøgelser satte fokus på forretningsværdien af ESG og virksomhedernes arbejde med klimatransitionsplaner.
I dette ESG-nyhedsbrev for februar 2026 får du et overblik over nogle af månedens vigtigste ESG-nyheder. Bemærk om artiklens aktualitet
Dette indlæg beskriver regler, undersøgelser og udviklinger, som de så ud i februar 2026. ESG-området udvikler sig løbende, og enkelte oplysninger kan derfor være ændret efterfølgende. Se artiklens udgivelsesdato og vores øvrige artikler for nyere opdateringer.
Omnibus I bliver endeligt godkendt
Den 24. februar gav Rådet sin endelige godkendelse af Omnibus I og dermed ændringerne af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
Ændringerne betyder, at CSRD fremover skal gælde virksomheder med over 1.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på over 450 millioner euro.
Bølge 1-virksomheder, som begyndte at rapportere for regnskabsåret 2024, men som falder uden for det kommende anvendelsesområde, får en overgangsundtagelse for regnskabsårene 2025 og 2026.
CSDDD afgrænses til virksomheder med over 5.000 ansatte og en årlig nettoomsætning på over 1,5 milliarder euro. Virksomhederne skal først efterleve reglerne fra juli 2029.
Kravet om, at virksomhederne skal vedtage en klimaomstillingsplan efter CSDDD, fjernes. De omfattede virksomheder skal fortsat identificere og håndtere negative påvirkninger på mennesker og miljø, men kan fokusere på de dele af aktivitetskæden, hvor påvirkningerne med størst sandsynlighed opstår.
Reglerne skal også begrænse den afsmittende effekt på mindre virksomheder i værdikæderne. De omfattede virksomheder skal basere deres arbejde på oplysninger, som med rimelighed er tilgængelige.
Direktivet blev efter Rådets godkendelse offentliggjort i EU-Tidende og træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen. Medlemslandene skal herefter gennemføre ændringerne i national lovgivning.
Danmark fritager visse virksomheder allerede fra 2025
Den 25. februar udstedte erhvervsministeren en bekendtgørelse, som midlertidigt undtager visse bølge 1-virksomheder fra bæredygtighedsrapportering.
Bekendtgørelsen omfatter virksomheder med en årlig nettoomsætning på højst cirka 3,53 milliarder kroner eller højst 1.000 fuldtidsansatte. Disse virksomheder kan undlade bæredygtighedsrapportering for regnskabsårene 2025 og 2026.
Virksomhederne skal i overgangsperioden fortsat udarbejde den almindelige redegørelse for samfundsansvar.
Bekendtgørelsen giver også de omfattede virksomheder mulighed for at afregistrere deres bæredygtighedsrevisor eller uafhængige erklæringsudbyder uden en særskilt beslutning på generalforsamlingen.
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 26. februar. Den er en midlertidig løsning, indtil de nye EU-regler er gennemført fuldt ud i dansk lovgivning. Erhvervsstyrelsen forventer, at et lovforslag om de mere permanente ændringer fremsættes i efteråret 2026.
Erhvervsstyrelsen undersøger de første ESRS-rapporteringer
Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i februar en analyse af nogle af de første danske bæredygtighedsrapporteringer efter ESRS.
Analysen omfatter årsrapporterne for 2024 fra ti store børsnoterede virksomheder. Erhvervsstyrelsen har særligt undersøgt rapporteringen om egen arbejdsstyrke efter ESRS S1 og virksomhedernes Scope 1-, Scope 2- og Scope 3-udledninger efter ESRS E1-6.
Alle de undersøgte virksomheder havde gennemført en dobbelt væsentlighedsvurdering og vurderet de undersøgte dele af ESRS S1 og E1 som væsentlige.
På flere områder fremstod rapporteringen ifølge Erhvervsstyrelsen fyldestgørende. Analysen identificerede dog også en række udfordringer.
Nogle virksomheder anvendte eksempelvis en for snæver definition af egen arbejdsstyrke. Begrebet omfatter efter ESRS ikke kun virksomhedens ansatte, men kan også omfatte selvstændige kontrahenter og personer stillet til rådighed af virksomheder, der leverer arbejdskraft.
Erhvervsstyrelsen konstaterede også, at næsten halvdelen af rapporteringerne manglede den krævede krydshenvisning mellem oplysningerne om antallet af ansatte og de relevante tal i årsregnskabet.
Analysen bygger på et begrænset antal virksomheder og kan derfor ikke anvendes som egentlig statistik. Resultaterne kan derimod bruges som vejledning og inspiration til det videre arbejde med ESRS.
Danske virksomheder vil skabe mere værdi med ESG
En undersøgelse fra SustainX blandt 122 danske virksomheder viser, at ESG-arbejdet er blevet udbredt blandt både store virksomheder og SMV’er.
Undersøgelsen peger samtidig på, at mange virksomheder endnu ikke anvender deres ESG-data systematisk i ledelsen og forretningsudviklingen.
Mange virksomheder har udarbejdet klimaregnskaber, men færre har opstillet klare reduktionsmål og konkrete planer for, hvordan målene skal nås. ESG-data bliver desuden fortsat ofte behandlet manuelt, hvilket kan gøre det vanskeligere at bruge oplysningerne til løbende styring.
Virksomhederne har derfor i stigende grad fokus på at få mere værdi ud af de eksisterende indsatser gennem bedre datakvalitet, tydeligere mål, digitalisering og et tættere samarbejde med leverandørerne.
Resultaterne peger på, at ESG bevæger sig fra primært at være en rapporteringsopgave til også at indgå i virksomhedens arbejde med kunder, finansiering, risici og forretningsudvikling.
Klimatransitionsplaner skal omsættes til handling
Djøfs ESG-panel har undersøgt danske virksomheders arbejde med klimatransitionsplaner.
En klimatransitionsplan beskriver, hvordan en virksomhed vil omstille sin forretning og reducere sine udledninger i overensstemmelse med virksomhedens klimamål.
Undersøgelsen viser, at danske virksomheder er i gang med at udvikle planerne, men at mange endnu ikke har omsat dem til konkrete handlinger og investeringer.
Forventninger fra banker, investorer, erhvervskunder og andre samarbejdspartnere er blandt de centrale drivkræfter. Planerne kan samtidig hjælpe virksomheder med at håndtere langsigtede risici forbundet med blandt andet energipriser, CO₂-regulering og afhængighed af leverandører.
Panelet peger på, at tydelige økonomiske incitamenter og stabile politiske rammer kan gøre det lettere for virksomhederne at omsætte planerne til konkrete beslutninger.
Undersøgelsen viser dermed et potentiale for, at klimatransitionsplaner kan understøtte risikostyring, finansiering og konkurrenceevne. Den dokumenterer dog ikke, at alle virksomheder med en plan automatisk opnår en økonomisk gevinst.
Klimarådet vurderer, at 2030-målet er under pres
Klimarådet offentliggjorde den 26. februar sin årlige vurdering af den danske klimaindsats.
Rådet vurderer, at det ikke længere er anskueliggjort, at Danmark når målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
Det skyldes blandt andet, at projekter til fangst og lagring af CO₂ forventes at levere færre reduktioner end tidligere antaget. Klimarådet peger også på risiko for langsommere udtagning af landbrugsjord og højere udledninger fra biogasproduktion.
Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen fremlægger en plan B, som kan iværksættes, hvis de nuværende tiltag ikke giver de forventede reduktioner.
Rådet anbefaler blandt andet, at afgiften på kulstofrige lavbundsjorder hæves fra 40 til 125 kroner pr. ton CO₂e fra 2028. Derudover efterlyser Klimarådet tydelige langsigtede afgiftsniveauer for landbruget og industrien.
Klare langsigtede prissignaler kan gøre det lettere for virksomheder at vurdere økonomien i investeringer i energieffektivitet, grøn teknologi og omlægning af produktionen.
Der er tale om Klimarådets anbefalinger. Der var ved udgangen af februar endnu ikke truffet politisk beslutning om de foreslåede afgiftsændringer.
Nyt indgreb mod vildledende bæredygtighedsudsagn
Den 9. februar offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en ny sag om en tekstilvirksomheds brug af bæredygtighedsudsagn og egne miljøikoner.
Virksomheden havde blandt andet anvendt generelle udsagn om bæredygtighed, konkrete udsagn om vand- og energibesparelser samt et ikon for biobaserede og genanvendte materialer.
Forbrugerombudsmanden vurderede, at udsagnene og ikonerne var vildledende.
Virksomhedens ikon kunne give forbrugerne indtryk af, at produkterne udelukkende eller som minimum 95 procent bestod af biobaserede og genanvendte materialer. Virksomheden anvendte imidlertid også ikonet på produkter, der bestod af mindst 50 procent genanvendte materialer eller var fremstillet med bestemte materialetyper.
De oplyste vand- og energibesparelser var heller ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Besparelserne afhang blandt andet af forbrugernes adfærd og ikke alene af produktionen.
Virksomheden ændrede sin markedsføring, og Forbrugerombudsmanden indskærpede markedsføringslovens vildledningsforbud.
Sagen viser, at dokumentationskravet ikke kun omfatter virksomhedernes formuleringer. Egne mærker, symboler og ikoner kan også være vildledende, hvis de giver et mere positivt indtryk af produktets egenskaber, end virksomheden kan dokumentere.
Seks ESG-udviklinger fra ESG-nyhedsbrev februar 2026
Månedens nyheder kan sammenfattes i seks overordnede udviklinger:
Omnibus I er endeligt godkendt og begrænser antallet af virksomheder omfattet af CSRD og CSDDD.
Danmark har midlertidigt fritaget visse bølge 1-virksomheder for bæredygtighedsrapportering i 2025 og 2026.
De første danske ESRS-rapporteringer viser både fyldestgørende oplysninger og konkrete fortolkningsudfordringer.
Danske virksomheder vil i stigende grad bruge ESG-data til styring og forretningsudvikling.
Klimatransitionsplaner skal omsættes til konkrete investeringer og reduktioner.
Virksomheder skal kunne dokumentere både grønne udsagn, beregnede besparelser og egne miljøikoner.
Skal jeres ESG-data samles i én ESG-rapport?
Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:
Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.
Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME/VS-standarden.
Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
