ESG-nyhedsbrev december 2025: Omnibus I, CSRD og greenwashing
December 2025 bød på flere væsentlige ændringer inden for ESG og bæredygtighedsrapportering.
EFRAG offentliggjorde sit forslag til forenklede ESRS, mens Folketinget gennemførte den danske udskydelse af CSRD-rapporteringen. Samtidig godkendte Europa-Parlamentet den foreløbige aftale om Omnibus I.
Måneden bød også på den første danske straffedom om greenwashing, en ny OECD-analyse af ESG-risici på tværs af brancher og nye krav til bankernes håndtering af ESG-relaterede risici.
I dette ESG-nyhedsbrev for december 2025 får du et overblik over nogle af månedens vigtigste ESG-nyheder. Bemærk om artiklens aktualitet
Dette indlæg beskriver regler, forslag, undersøgelser og udviklinger, som de så ud i december 2025. ESG-området udvikler sig løbende, og enkelte oplysninger kan derfor være ændret efterfølgende. Se artiklens udgivelsesdato og vores øvrige artikler for nyere opdateringer.
EFRAG offentliggjorde forenklede ESRS
Den 3. december offentliggjorde EFRAG sit tekniske råd om forenklingen af European Sustainability Reporting Standards, ESRS.
Forslaget bygger på erfaringerne fra de første virksomheder, der har rapporteret efter CSRD, samt en offentlig høring med bidrag fra mere end 700 interessenter.
Antallet af obligatoriske datapunkter er reduceret med 61 procent. Samtidig er alle frivillige datapunkter fjernet fra standarderne.
Forslaget indeholder blandt andet en enklere væsentlighedsvurdering, større mulighed for at anvende estimater i værdikæden og en mere principbaseret tilgang til den beskrivende del af rapporteringen. Der er også arbejdet på at forbedre sammenhængen med de internationale ISSB-standarder.
Der er fortsat tale om EFRAGs tekniske råd til Europa-Kommissionen. De forenklede ESRS er derfor endnu ikke vedtaget som gældende regler. Europa-Kommissionen skal bruge materialet som grundlag for den videre revision af de delegerede retsakter om ESRS.
Læs også vores artikel om European Sustainability Reporting Standards, ESRS.
Folketinget udskød CSRD-rapporteringen
Den 2. december vedtog Folketinget lovforslag L 13, som gennemfører EU’s Stop-the-clock-direktiv i dansk lovgivning.
Loven udskyder rapporteringspligten med to år for de virksomheder, der endnu ikke var begyndt at rapportere efter CSRD.
Virksomheder i den såkaldte bølge 2 skal dermed først rapportere for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Børsnoterede SMV’er og øvrige virksomheder i bølge 3 udskydes til regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.
Virksomheder, der allerede var omfattet af rapporteringskravet for regnskabsåret 2024, berøres ikke af denne udskydelse. Loven gør det desuden muligt at afregistrere en bæredygtighedsrevisor eller en uafhængig erklæringsudbyder uden en ny beslutning på virksomhedens generalforsamling, hvis virksomheden som følge af udskydelsen ikke længere har et aktuelt behov for erklæringen.
Loven træder i kraft den 31. december 2025.
Se også vores tidslinje over bæredygtighedsrapportering.
Europa-Parlamentet godkendte aftalen om Omnibus I
Den 9. december indgik Rådet og Europa-Parlamentets forhandlere en foreløbig aftale om Omnibus I. Europa-Parlamentet godkendte aftalen den 16. december med 428 stemmer for, 218 imod og 17, der undlod at stemme.
Aftalen lægger op til, at CSRD fremover skal gælde virksomheder med over 1.000 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på over 450 millioner euro.
For CSDDD hæves grænserne til virksomheder med over 5.000 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på over 1,5 milliarder euro. Reglerne om due diligence skal efter aftalen først anvendes fra juli 2029.
Aftalen beskytter samtidig mindre virksomheder mod omfattende dataforespørgsler. Virksomheder med færre end 1.000 medarbejdere skal som udgangspunkt ikke levere flere bæredygtighedsoplysninger til større samarbejdspartnere end dem, der fremgår af den frivillige rapporteringsstandard (VSME-standarden).
Kravet om klimaomstillingsplaner foreslås desuden fjernet fra CSDDD.
Ved udgangen af december manglede aftalen fortsat Rådets formelle godkendelse. Der var derfor endnu ikke tale om endeligt vedtagne EU-regler.
Kilder:
Første danske straffedom om greenwashing
Retten i Kolding har idømt virksomheden AYA&IDA en bøde på 140.000 kroner for vildledende markedsføring med miljø- og bæredygtighedsudsagn.
Virksomheden har blandt andet markedsført sine produkter med udsagn som “den bæredygtige drikkeflaske”, “bæredygtige hverdagsprodukter” og “produkter, der er sunde for dig og for vores planet”.
Retten vurderer, at virksomheden ikke har dokumenteret udsagnene tilstrækkeligt. Markedsføringen har derfor været vildledende.
Ifølge Forbrugerombudsmanden er det den første afgjorte straffesag ved danske domstole om markedsføring af produkter med bæredygtighedsudsagn.
Dommen understreger, at virksomheder skal kunne dokumentere konkrete miljømæssige fortrin, før de anvender generelle udsagn om bæredygtighed i markedsføringen. ESG-data er derfor ikke kun relevante i virksomhedens rapportering, men også som dokumentation for dens kommunikation om produkter og indsatser.
OECD kortlagde ESG-risici på tværs af brancher
OECD offentliggjorde den 1. december en analyse af miljømæssige og sociale påvirkninger på tværs af brancher.
Rapporten samler eksisterende forskning, tilgængelige data og ekspertvurderinger for at undersøge, hvilke sektorer der oftest forbindes med negative påvirkninger på mennesker, miljø og samfund.
Analysen peger blandt andet på udvindingsindustrien, landbruget, fremstillingsvirksomheder og den tunge industri som områder, hvor miljømæssige og sociale risici ofte er særligt fremtrædende.
For andre brancher varierer vurderingerne mere. OECD fremhæver samtidig, at datagrundlaget fortsat er fragmenteret og vanskeligt at sammenligne på tværs af sektorer.
Rapporten viser, hvorfor virksomhedens branche, aktiviteter og værdikæde bør indgå, når væsentlige ESG-forhold identificeres og dataindsamlingen prioriteres.
Nye krav til bankernes ESG-risikostyring
Finanstilsynet offentliggjorde den 18. december en gennemgang af de nye krav til kreditinstitutternes styring af ESG-relaterede risici.
Kravene træder i kraft den 1. januar 2026 og udspringer blandt andet af ændringerne i EU’s kapitalkravsdirektiv og kapitalkravsforordning samt retningslinjer fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Kreditinstitutterne skal fremover blandt andet gennemføre væsentlighedsvurderinger af deres ESG-relaterede risici og udarbejde kort- og langsigtede scenarieanalyser af væsentlige miljø- og klimarisici.
Institutterne skal desuden udarbejde ESG-omstillingsplaner, der beskriver, hvordan de håndterer de finansielle risici, som kan opstå i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig økonomi.
Kravene gælder fra januar 2026 for de fleste kreditinstitutter. Små og ikke-komplekse institutter skal følge EBA’s retningslinjer fra januar 2027.
Bankernes øgede fokus på ESG-relaterede risici kan få betydning for deres dialog med erhvervskunder og for de oplysninger, virksomheder bliver bedt om at levere i forbindelse med finansiering og kreditvurdering.
Seks ESG-udviklinger fra ESG-nyhedsbrev december 2025
Månedens nyheder kan sammenfattes i seks overordnede udviklinger:
EFRAG offentliggjorde sit tekniske råd om forenklede ESRS.
Folketinget udskød CSRD-rapporteringen med to år for virksomheder i bølge 2 og 3.
Europa-Parlamentet godkendte den foreløbige aftale om Omnibus I.
Danmark fik sin første straffedom om greenwashing i markedsføringen af produkter.
OECD kortlagde miljømæssige og sociale risici på tværs af brancher.
Finanstilsynet offentliggjorde nye krav til bankernes ESG-risikostyring.
Skal jeres ESG-data samles i én ESG-rapport?
Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:
Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.
Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME/VS-standarden.
Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
