ESG-nyhedsbrev januar 2026: Nye bankkrav, CBAM og forenklet EU-taksonomi
Januar 2026 markerer starten på flere nye ESG-krav. Kreditinstitutter skal arbejde mere systematisk med ESG-risici, CBAM er gået ind i sin endelige fase, og nye retningslinjer skal integrere ESG-risici i stresstest af banker og forsikringsselskaber.
Samtidig bliver dele af EU-taksonomien forenklet, mens flere undersøgelser peger på, at bæredygtighed og ESG-rapportering kan skabe forretningsmæssig værdi.
I vores ESG-nyhedsbrev januar 2026 får du et overblik over nogle af de vigtigste ESG-nyheder fra januar 2026. Bemærk om artiklens aktualitet
Dette indlæg beskriver regler, forslag, undersøgelser og udviklinger, som de så ud i januar 2026. ESG-området udvikler sig løbende, og enkelte oplysninger kan derfor være ændret efterfølgende. Se artiklens udgivelsesdato og vores øvrige artikler for nyere opdateringer.
Nye ESG-krav til banker træder i kraft
Fra 1. januar 2026 skal danske kreditinstitutter arbejde mere systematisk med ESG-relaterede risici.
Kravene betyder blandt andet, at institutterne skal gennemføre væsentlighedsvurderinger for at identificere de ESG-forhold, der kan påvirke deres forretning og strategi. De skal også arbejde med kortsigtede og langsigtede scenarieanalyser af miljø- og klimarisici.
Kreditinstitutternes bestyrelser skal desuden udarbejde og overvåge ESG-omstillingsplaner. Planerne skal beskrive, hvordan instituttet håndterer finansielle risici forbundet med ESG-forhold og omstillingen til en mere bæredygtig økonomi.
Finanstilsynet forventer, at institutterne arbejder aktivt med de nye krav i løbet af 2026, og at deres første ESG-omstillingsplaner udarbejdes inden årets udgang.
Kravene er rettet mod kreditinstitutterne, men kan også få betydning for deres erhvervskunder. Når bankerne skal vurdere ESG-relaterede kreditrisici, kan de få behov for oplysninger om blandt andet kundernes udledninger, klimarisici og omstillingsplaner.
Fælles retningslinjer for ESG-stresstest
Den 8. januar offentliggjorde de europæiske tilsynsmyndigheder EBA, EIOPA og ESMA fælles retningslinjer for ESG-stresstest i den finansielle sektor.
Retningslinjerne skal hjælpe de nationale tilsynsmyndigheder med at integrere miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i stresstest af banker og forsikringsselskaber.
De fastlægger fælles principper for blandt andet metoder, organisering og ledelsesansvar. Formålet er at skabe en mere ensartet og langsigtet vurdering af, hvordan ESG-forhold kan påvirke det finansielle system.
Retningslinjerne indfører ikke et generelt krav om nye selvstændige ESG-stresstest. De beskriver i stedet, hvordan ESG-risici kan indarbejdes i de eksisterende stresstest og i supplerende vurderinger.
CBAM går ind i sin endelige fase
EU’s CO₂-grænsetilpasningsmekanisme, CBAM, gik ind i sin endelige fase den 1. januar 2026.
CBAM skal sikre, at der betales en CO₂-pris for udledninger knyttet til bestemte varer, som importeres til EU. Formålet er at mindske risikoen for, at produktion flyttes til lande med mindre omfattende klimakrav, eller at europæiske produkter erstattes af mere CO₂-intensive importerede varer.
Ordningen omfatter i første omgang jern og stål, aluminium, cement, gødning, elektricitet og brint.
Importører og indirekte toldrepræsentanter, der importerer mere end den fælles tærskel på 50 ton CBAM-varer, skal som udgangspunkt søge om status som godkendt CBAM-klarerer.
De omfattede virksomheder skal opgøre de indlejrede udledninger i de importerede varer og senere aflevere et tilsvarende antal CBAM-certifikater. Hvis der allerede er betalt en CO₂-pris i produktionslandet, kan beløbet under bestemte betingelser trækkes fra.
I den første uge af januar blev mere end 10.000 toldangivelser med CBAM-varer behandlet gennem de nye systemer.
EU-taksonomien bliver forenklet
En række forenklinger af EU-taksonomien blev offentliggjort i EU-Tidende den 8. januar. Ændringerne trådte i kraft den 28. januar og anvendes fra 1. januar 2026 med virkning for rapporteringen om regnskabsåret 2025.
EU-taksonomien er EU’s klassifikationssystem for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Reglerne skal blandt andet gøre det lettere for investorer og andre interessenter at vurdere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som bæredygtige.
Ændringerne skal reducere virksomhedernes administrative byrder og gøre rapporteringen mere overskuelig. Det sker blandt andet gennem forenklede rapporteringsskemaer og ændringer i udvalgte tekniske kriterier for ikke at gøre væsentlig skade på andre miljømål, de såkaldte DNSH-kriterier.
Forenklingen af EU-taksonomien er en del af EU’s bredere arbejde med at reducere kompleksiteten i reglerne om bæredygtighedsrapportering og bæredygtig finansiering.
Undersøgelser peger på en businesscase for bæredygtighed
Flere undersøgelser pegede på, at virksomhedernes arbejde med bæredygtighed ikke alene er drevet af lovgivning og rapporteringskrav.
Dansk Erhvervs analyse Alle ombord 2025 byggede på svar fra 848 medlemsvirksomheder. Analysen viste, at 88 procent arbejdede med CSR eller bæredygtighed. Blandt de virksomheder, der arbejdede med området, oplevede 72 procent positive gevinster.
Den hyppigst oplevede gevinst var et forbedret omdømme. Virksomhederne fremhævede også blandt andet mulighederne for at tiltrække og fastholde medarbejdere, styrke kunderelationer og skabe strategisk værdi.
En litteraturgennemgang fra Global Reporting Initiative samlede resultaterne fra 30 fagfællebedømte studier om forholdet mellem bæredygtighedsrapportering og økonomiske resultater. I 22 af studierne blev der fundet en positiv sammenhæng. Seks viste blandede eller uklare resultater, mens to fandt en negativ sammenhæng.
GRI understregede samtidig, at resultaterne afhænger af blandt andet virksomhedens branche, størrelse, geografiske placering og kvaliteten af rapporteringen. Undersøgelsen dokumenterer derfor ikke, at bæredygtighedsrapportering automatisk forbedrer bundlinjen.
CDP’s opgørelse viste desuden, at mere end 22.000 virksomheder rapporterede miljødata gennem organisationens system i 2025. Efterspørgslen kom blandt andet fra investorer, kunder og virksomheder med behov for oplysninger fra deres værdikæder.
Morgan Stanleys globale virksomhedsundersøgelse fra 2025 understøttede tendensen. Her betragtede 88 procent af de adspurgte virksomheder bæredygtighed helt eller delvist som en mulighed for langsigtet værdiskabelse, mens 83 procent oplyste, at de kunne måle afkastet af deres bæredygtighedsrelaterede investeringer. Undersøgelsen blev oprindeligt offentliggjort i juni 2025 og indgår derfor som supplerende baggrund.
Samlet peger undersøgelserne på, at målrettet bæredygtighedsarbejde kan skabe værdi gennem blandt andet bedre risikostyring, omdømme, effektivisering og stærkere relationer til kunder og medarbejdere.
Forbrugerombudsmanden griber ind over for grønne udsagn
Den 14. januar offentliggjorde Forbrugerombudsmanden en sag om en virksomheds brug af miljø- og bæredygtighedsudsagn.
Virksomheden havde blandt andet markedsført sengetøj og andre produkter med udsagn som “miljøvenlig”, “bæredygtig”, “øko-luksus”, “naturlig” og “bionedbrydelig”.
Virksomheden kunne ikke dokumentere udsagnene. Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at markedsføringen var vildledende og indskærpede markedsføringslovens forbud over for virksomheden.
Sagen omfattede blandt andet produkter, som blev markedsført som biologisk nedbrydelige uden tilstrækkelige oplysninger om de særlige forhold, der var nødvendige for, at nedbrydningen kunne finde sted.
Virksomheden oplyste desuden, at nogle af udsagnene skyldtes en misforståelse af OEKO-TEX-certificeringens betydning. Sagen understreger dermed, at en certificering kun må bruges som dokumentation for de forhold, den faktisk omfatter.
Fem ESG-udviklinger fra ESG-nyhedsbrev januar 2026
Månedens nyheder kan sammenfattes i fem overordnede udviklinger:
Banker og tilsynsmyndigheder skal arbejde mere systematisk med ESG-risici og stresstest.
CBAM er gået fra overgangsperiode til endelig ordning.
EU-taksonomien er blevet forenklet for at reducere virksomhedernes administrative byrder.
Undersøgelser peger på, at strategisk bæredygtighedsarbejde kan skabe forretningsmæssig værdi.
Virksomheder skal kunne dokumentere de miljø- og bæredygtighedsudsagn, de anvender i markedsføringen.
Skal jeres ESG-data samles i én ESG-rapport?
Med esgBRICKS får I en fast ESG-partner, der står for hele jeres årlige ESG-rapportering:
Vi indsamler og strukturerer de nødvendige data.
Vi foretager beregningerne og udarbejder ESG-rapporten efter VSME/VS-standarden.
Vi præsenterer den færdige rapport og sørger for den årlige opdatering.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om jeres ESG-rapportering.
