G’et i ESG – ledelse, ansvar og strategisk værdi

Hvad dækker G’et over?

G’et i ESG dækker den ledelsesmæssige dimension og handler om virksomhedens styring, etik og ansvarlighed. Governance handler om de strukturer, processer og kontroller, der sikrer, at en virksomhed drives gennemsigtigt, lovmedholdeligt og etisk forsvarligt. Det omfatter bl.a. ledelsesstruktur, bestyrelsessammensætning, risikostyring, forretningsetik og politikker for anti-korruption.

Under G’et i VSME-standarden rapporterer virksomheder fx om:

• Ledelsesstruktur og kønsdiversitet i bestyrelsen (C9)

• Antikorruptionspolitikker og eventuelle domme eller bøder for brud på lovgivning (B11)

• Indtægter fra sektorer med høj ESG-risiko som fossile brændsler, tobak og våben – og om virksomheden er udelukket fra EU’s ESG-benchmarks (C8)

Denne rapportering skaber ikke bare transparens – den opbygger tillid og demonstrerer ansvarlighed over for investorer, kunder, myndigheder og medarbejdere.

Governance – den usynlige motor i ESG

Mens miljø og sociale forhold ofte får størstedelen af opmærksomheden, er governance den strukturelle forudsætning for, at ESG-strategier overhovedet kan fungere. Dårlig governance underminerer selv de bedste ambitioner, mens stærk governance sikrer fremdrift, langsigtet værdi og modstandsdygtighed.

Virksomheder med stærk governance har større sandsynlighed for at overgå konkurrenter i markedsperformance. Det skyldes, at governance styrker beslutningskraft, risikostyring og investorforhold.

Hvordan skaber governance konkret værdi?

1. Øget tillid fra investorer og markedet Investorer vurderer governance som en afgørende faktor i deres investeringsbeslutninger. Samtidig har virksomheder uden governance-rapportering en højere risiko for at blive ramt af svindelsager og compliance-problemer.

Forbedret adgang til kapital: Mindre virksomheder, der kan dokumentere stærk governance, kan ofte tiltrække finansiering fra banker og Vækstfonden på bedre vilkår, da de ses som mindre risikable. Banker kigger i stigende grad på ESG-faktorer, når de vurderer kreditværdighed. SMV'er med stærk ESG-performance, herunder governance, oplever en lavere kreditrisiko vurdering, hvilket direkte kan oversættes til lavere låneomkostninger.

Styrket omdømme og kundeloyalitet: I en tid med øget fokus på virksomheders ansvarlighed, er god governance et stærkt signal til kunderne. Forbrugere foretrækker at købe fra virksomheder, de opfatter som etiske og ansvarlige. God governance, med transparens omkring f.eks. anti-korruption (B11), bygger denne type tillid.

2. Risikostyring og modstandsdygtighed Governance giver indblik i, hvordan virksomheden håndterer risici – fra compliance til etiske beslutninger. En klar struktur for ansvar og kontrol mindsker eksponeringen over for juridiske og økonomiske problemer.

Operationel effektivitet og krisestyring: Stærk governance indebærer klare processer for beslutningstagning og ansvar. Dette er afgørende i krisetider. Virksomheder med en velfungerende bestyrelse og etablerede risikostyringsprocedurer er bedre rustet til at håndtere uforudsete begivenheder som forsyningskædeforstyrrelser, cyberangreb eller økonomiske nedture. Virksomheder med robuste governance-rammer udviser større modstandsdygtighed under kriser, med hurtigere genopretning og færre negative finansielle konsekvenser.

3. Lavere omkostninger og risikominimering via antikorruptionsrapportering (B11) Ved at rapportere åbent om domfældelser og bøder relateret til korruption (B11), viser virksomheden, at den tager forretningsetik alvorligt. Virksomheder med stærke antikorruptionspolitikker har lavere risiko for økonomiske tab relateret til juridiske sager og bøder. Rapportering skaber ikke kun gennemsigtighed, men også konkret økonomisk værdi og troværdighed.

Undgåelse af dyre retssager og bøder: For en SMV kan en enkelt korruptionssag være ødelæggende for økonomien og omdømmet. Ved aktivt at rapportere om antikorruptionspolitikker og eventuelle overtrædelser, demonstrerer virksomheden et engagement i at undgå fremtidige hændelser, hvilket kan reducere forsikringspræmier for visse typer erhvervsforsikringer, og beskytte mod potentielt lammende bøder og retssagsomkostninger.

4. Bedre adgang til grøn kapital via sektorredegørelse og eksklusionsdata (C8) Virksomheder med indtægter fra kontroversielle sektorer – fx fossil energi, tobak eller våben – skal ifølge C8 oplyse dette. Rapportering af disse indtægter og om virksomheden er udelukket fra EU’s ESG-benchmarks, giver ESG-investorer mulighed for at vurdere eksponeringsniveau. Omvendt får virksomheder uden eksponering i disse sektorer bedre adgang til grøn kapital, bæredygtighedsfonde og ESG-indekser.

5. Forbedret effektivitet og robusthed God governance understøtter effektiv drift – ved at reducere intern friktion, skabe klarhed om roller og sikre hurtigere og mere ansvarlige beslutningsprocesser.

6. Styrket ledelse og innovation via kønsdiversitet i bestyrelsen (C9) C9 kræver rapportering om kønsdiversitet i ledelsesorganer. Det er ikke kun et spørgsmål om ligestilling – det er god forretning. Virksomheder med høj diversitet i ledelsen kan opnå bedre finansiel performance. Kønsdiversitet fremmer innovation, øger legitimitet og signalerer ansvarlig ledelse.

Øget kreativitet og problemløsning: Diversitet i bestyrelsen, herunder kønsdiversitet, bringer en bredere vifte af perspektiver, erfaringer og tankegange til bordet. Dette fører til mere innovative løsninger på komplekse udfordringer og bedre strategiske beslutninger. Virksomheder med højere diversitet i ledelsen har generelt højere omsætning fra innovation. Dette er direkte relevant for SMV'er, der skal være agile og innovative for at konkurrere.

Forbedret tiltrækning af talent: Virksomheder, der demonstrerer en forpligtelse til diversitet og inklusion på ledelsesniveau, er mere attraktive for top-talent. I en stram arbejdsmarkedssituation er evnen til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere afgørende for en SMV's succes. En stor del af kandidaterne ser diversitet som et vigtigt aspekt, når de vælger arbejdsgiver.

Governance som strategisk løftestang

Governance-rapportering er langt mere end en compliance-opgave. Det er et strategisk redskab til at styrke virksomhedens forretningsmodel, differentiere sig på markedet og tiltrække kapital, kunder og talenter.

Virksomheder som Unilever, Nestlé og Novo Nordisk har demonstreret, hvordan integrerede governance-strukturer forbedrer både investorrelationer, risikoprofil og markedsværdi. Governance danner rammen for, at ESG-initiativer bliver implementeret effektivt og troværdigt. Rapportering som fundament for strategisk governance

For at en virksomhed kan udøve stærk og strategisk governance, er indsigt afgørende – og denne indsigt begynder med rapportering. Selve processen med at indsamle, systematisere og analysere governance-relaterede data (som fx kønsdiversitet i bestyrelsen (C9), antikorruptionspolitikker (B11) og eksponering mod kontroversielle sektorer (C8)) tvinger virksomheden til at:

• Identificere styrker og svagheder: Hvor er vores governance-strukturer solide, og hvor er der behov for forbedring?

• Måle fremskridt: Kan vi dokumentere en positiv udvikling i vores governance-performance over tid?

• Sikre ansvarlighed: Hvem er ansvarlig for hvilke områder af governance, og hvordan følges der op?

• Skabe klarhed: Få et klart billede af interne processer og risici.

Uden konkrete data og målinger, leveret gennem rapportering, bliver det umuligt at vurdere effekten af initiativer, identificere forbedringspotentialer eller opstille langsigtede mål for virksomhedens ledelse og etik. Rapportering er dermed ikke blot en pligt, men selve fundamentet for at skabe en struktureret og målrettet indsats inden for virksomhedens styring, etik og ansvarlighed. Det er gennem rapporteringen, at governance flytter sig fra at være et abstrakt koncept til at blive et håndgribeligt og strategisk aktiv.

Standardisering – fundament for sammenlignelighed

En af governance-rapporteringens udfordringer har historisk været manglen på fælles definitioner og målemetoder. VSME-standarden løser dette ved at skabe en fælles baseline for, hvordan virksomheder måles på governance.

Det gælder:

• Bestyrelsessammensætning og kønsdiversitet (C9)

• Antikorruptionspraksis og retssager (B11)

• Eksponering mod ekskluderede sektorer (C8)

Med en fælles standard bliver governance-data mere sammenlignelige og anvendelige – og virksomhederne lettere at vurdere og investere i.

Konklusion: Governance er det strategiske fundament

G’et i ESG er ikke bare en tredje søjle – det er grundlaget for både miljømæssig og social bæredygtighed. Governance definerer, hvordan beslutninger træffes, risici håndteres, etik integreres, og ansvar udøves.

Virksomheder, der rapporterer gennemsigtigt og arbejder systematisk med governance, opnår:

• Lavere risici og omkostninger

• Bedre adgang til kapital og ESG-indekser

• Øget innovation og performance

• Højere tillid fra alle stakeholders

I en verden, hvor ansvarlighed og transparens er forretningskritiske værdier, er governance ikke længere en bagtanke – det er en nødvendighed.