Nyhedsbrev maj

Nye kapitalkrav til bankerne: Øger behovet for ESG-data fra SMV'er

Et nyt lovforslag (L 193) er netop nu under behandling i Folketinget og forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Lovforslaget indeholder en vigtig ændring: Banker og kreditinstitutter skal fremover indarbejde ESG-risici i deres vurdering af kreditrisici og kapitalbehov. Dette markerer et skifte i den finansielle sektors tilgang til risikovurdering og vil direkte påvirke virksomhedernes adgang til finansiering.

En mere robust finansiel sektor

Et af formålene med lovforslaget er at skabe en robust og modstandsdygtig finansiel sektor, der er i stand til at håndtere og styre de ESG-risici, som de står over for på kort, mellemlang og lang sigt. Dette skal ske ved at øge gennemsigtigheden på området for bæredygtige investeringer og øge investorernes tillid til bæredygtige finansielle produkter, samt sikre, at kreditinstitutter er bedre rustet til at håndtere fremtidige bæredygtighedsrelaterede udfordringer.

Med de nye krav skal bankerne ikke længere kun se på de traditionelle økonomiske risici, men også vurdere, hvordan risici i forbindelse med for eksempel klimaforandringer, grøn omstilling eller medarbejderforhold kan påvirke deres kunders betalingsevne – både nu og i fremtiden. Samtidig stiller de nye regler krav til bankernes ledelser om at indarbejde ESG-risici i deres kapitalplanlægning og kreditpolitik.

Direkte konsekvenser for virksomhedernes finansiering

De nye regler betyder, at bankerne vil finde det nødvendigt at indhente flere oplysninger fra virksomhederne om deres ESG-forhold. Dette gælder både fysiske klimarisici, som for eksempel risiko for oversvømmelser eller tørke, og såkaldte forretningsmæssige omstillingsrisici. Omstillingsrisici er forbundet med ændringer i lovgivning, teknologi eller forbrugeradfærd som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi.

Hvis en virksomhed for eksempel er meget afhængig af fossil energi eller har store CO2-udledninger, enten selv eller et sted i værdikæden, kan det i fremtiden spille ind på bankens vurdering af, hvor risikabelt det er at låne virksomheden penge. Dette kan betyde ændringer i lånevilkår, højere renter eller i nogle tilfælde sværere adgang til finansiering. Landbruget nævnes specifikt i høringen, blandt andet på grund af den kommende CO2-afgift. Dog bør alle virksomheder, og i særdeleshed de, der opererer i brancher med høj klima- og omstillingsrisiko, være opmærksomme.

ESG-forhold som fast punkt i bankdialogen

Selvom reglerne fortsat er i høring, forventes de altså at træde i kraft den 1. juli 2025. Det vil derfor være en god idé for virksomheder allerede nu at forholde sig til deres ESG-risici og begynde at dokumentere dem. Dette vil gøre en forskel, næste gang banken skal vurdere virksomhedens kreditværdighed og position i forhold til ESG. ESG-forhold forventes at blive et fast punkt i dialogen mellem bank og kunde.

Appel om grøn prioritering i offentlige udbud

I en relateret udvikling appellerer Dansk Erhverv og Dansk Industri til politikerne om at sætte det grønne øverst i offentlige udbud. Med offentlige indkøb på over 400 milliarder kroner årligt er det afgørende, at disse investeringer fremmer bæredygtige løsninger. Kritikken går på, at de nuværende udbudsregler ofte prioriterer de billigste løsninger, hvilket kan underminere Danmarks ambition om at være et grønt foregangsland. Flere danske virksomheder oplever, at deres grønne initiativer ikke bliver værdsat i offentlige udbud. Finansministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening arbejder dog på at indarbejde grønne krav i de fremtidige udbud. Dette viser en bredere tendens mod at integrere bæredygtighed i økonomiske beslutninger på tværs af sektorer.