Klimadata topper ESG-kravene – men nye miljøemner rykker frem
- madsfrost1
- 25. aug.
- 2 min læsning
ESG Profilen – Trendrapport 2025 viser, at danske virksomheder i stigende grad bliver mødt med krav om at levere klimadata. Hele 70 % af virksomhederne angiver, at kunder og samarbejdspartnere efterspørger data om klimaindsatser, CO₂-regnskaber og reduktionsmål. For virksomheder med mere end 500 medarbejdere er tallet endnu højere – 76 %.

Fokus på hele værdikæden
Klimadata handler ikke længere kun om virksomhedens egne udledninger. Leverandørernes data spiller en central rolle, da de indgår i Scope 3-udledninger, som for mange virksomheder udgør den største del af klimaaftrykket. Over halvdelen (53 %) af virksomhederne oplever allerede, at de bliver bedt om at dele leverandørdata, og 51 % bliver mødt med krav om specifikke certificeringer. Hos esgBRICKS arbejder vi netop nu på at udvikle et leverandørmodul, som gør det muligt at indhente og strukturere ESG-data direkte fra leverandører – så virksomheder får et samlet overblik over hele værdikæden.
Klima dominerer – men andre miljøemner vinder frem
Ser man fremad, vurderer mere end halvdelen af virksomhederne, at klimaindsatser fortsat vil være det største ESG-fokusområde de næste tre år. Men nye emner rykker også op på dagsordenen:
Forurening og cirkulær økonomi nævnes af hver femte virksomhed.
Affaldshåndtering og energieffektivisering er blandt de mest konkrete indsatser allerede nu – med hele 78 %, der arbejder med korrekt affaldssortering, og 67 %, der har fokus på at effektivisere energiforbruget.
Denne udvikling understøtter, at ESG ikke kun handler om at måle CO₂ – men om at dokumentere en bred vifte af miljødata, som vil blive stadig vigtigere med nye EU-krav som CSDDD.
Perspektiv
Klimadata er blevet et uundgåeligt krav for danske virksomheder – og rapporten viser tydeligt, at kravene breder sig til andre miljøområder. For mange virksomheder betyder det, at arbejdet med ESG må udvides fra enkeltstående CO₂-regnskaber til en samlet og struktureret indsats for miljødata på tværs af værdikæden.
Hvordan esgBRICKS kan bidrage
Hos esgBRICKS hjælper vi virksomheder med at samle klimadata, leverandørdata og andre ESG-nøgletal ét sted. Platformen gør det muligt at:
Strukturere data efter de nyeste standarder
Automatisere indsamling leverandører
Dokumentere både CO₂, affaldshåndtering, energi og sociale forhold
Udarbejde ESG-rapporter, der lever op til kravene – og kan bruges aktivt i strategien
.png)


