top of page
egs_baggrund (4) (1) (1) (1).png

What is ESG?  
A Guide to ESG Reporting

ESG stands for environmental, social, and governance practices – key elements in any modern business strategy. This guide helps you navigate the most essential topics and concepts within ESG, so you can understand their significance and role in responsible business practices. Explore the 8 important topics below to gain deeper insights into ESG.

Ikke obligatorisk

Følgende rapporteringspunkt (B4 - Forurening af luft, vand og jord) er ikke obligatorisk. Virksomheden skal oplyse om de forurenende stoffer, den udleder til luft, vand og jord i sine egne aktiviteter, hvis denne information allerede er lovpligtig at rapportere til de kompetente myndigheder eller under et miljøledelsessystem. Det betyder, at virksomheden først skal vurdere, om den allerede rapporterer sådanne oplysninger, enten som en juridisk forpligtelse eller frivilligt. Hvis virksomheden allerede rapporterer om udledning af forurenende stoffer (eller er juridisk forpligtet til at gøre det), skal rapporteringspunktet (B4 - Forurening af luft, vand og jord) tilvælges. Hvis virksomheden derimod ikke rapporterer sådanne oplysninger (og ikke er juridisk forpligtet til det), skal den blot oplyse dette.

B4 - Forurening af luft, vand og jord
- Visualitet

ESG stands for environmental, social, and governance practices – key elements in any modern business strategy. This guide helps you navigate the most essential topics and concepts within ESG, so you can understand their significance and role in responsible business practices. Explore the 8 important topics below to gain deeper insights into ESG.

Skærmbillede 2025-01-13 150706.png

1

3

2

4

B4 - Forurening af luft, vand og jord
- Rapporteringskrav

ESG stands for environmental, social, and governance practices – key elements in any modern business strategy. This guide helps you navigate the most essential topics and concepts within ESG, so you can understand their significance and role in responsible business practices. Explore the 8 important topics below to gain deeper insights into ESG.

  • Kravet om rapportering af forurening gælder typisk for virksomheder, der driver en industriel produktion eller en større husdyrproduktion. Dette inkluderer virksomheder, der er omfattet af Industrial and Livestock Rearing Emissions Directive (IED 2.0), som er en opdatering af Industrial Emissions Directive (IED). IED 2.0 dækker omkring 75.000 anlæg i Europa, herunder:
     

    • Virksomheder, der bruger store kedler (over 50 MW) til energiproduktion

    • Metalstøberier og fabrikker, der forarbejder metaller

    • Produktionen af kalk og keramiske produkter

    • Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler og biocider

    • Store husdyrbrug med over 380 dyreenheder (svin eller fjerkræ)

    • Skindgarverier og slagterier
       

    Disse virksomheder er allerede forpligtede til at rapportere deres forureningsudledning til myndighederne, og oplysningerne kan findes i det offentlige Industrial Emissions Portal Regulation (IEPR), som har erstattet det tidligere European Pollutant Release and Transfer Register (E-PRTR).

    Hvis en virksomhed ejer et anlæg, men ikke selv står for driften, behøver den ikke at rapportere direkte til E-PRTR. Den bør dog inkludere information om anlæggets forureningsudledning i sin bæredygtighedsrapport.
     

    Miljøledelsessystemer og frivillig rapportering

    Virksomheder, der overvåger og rapporterer deres forurening via miljøledelsessystemer som Eco-Management and Audit Scheme (EMAS) eller ISO 14001-certificering, bør inkludere disse oplysninger i deres bæredygtighedsrapport.

    Hvis en virksomhed kun har ét anlæg, og forureningsdataene allerede er offentligt tilgængelige, kan den i stedet blot henvise til den relevante rapport eller det dokument, hvor oplysningerne findes. Det samme gælder, hvis virksomheden udgiver en overordnet rapport, såsom en EMAS-rapport, der allerede indeholder information om forureningsudledning. I så fald kan virksomheden nøjes med at henvise til denne i sin bæredygtighedsrapport.

    Virksomheder, der kun leverer serviceydelser (f.eks. kontorbaserede virksomheder), er typisk ikke omfattet.

  • Virksomheder bør tage udgangspunkt i de mest almindelige luftforurenende stoffer, som EU-lovgivningen dækker, men de skal også være opmærksomme på nationale regler og krav.
     

    Her er nogle eksempler på luftforurenende stoffer og deres kilder:

    • Svovloxider (SOx/SO₂) – Udsendes primært fra energiproduktion og industrielle opvarmningsprocesser.

    • Nitrogenoxider (NOx/NO₂) – Stammer især fra transport og forbrænding af brændstof.

    • Flygtige organiske forbindelser (NMVOC) – Udsendes blandt andet fra landbrugsaktiviteter og kemiske processer.

    • Carbonmonoxid (CO) – Opstår ved ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer.

    • Ammoniak (NH₃) – Kommer typisk fra landbrug, især fra gødningsopbevaring og -udbringning.

    • Partikler (PM10) – Små partikler i luften, der dannes ved forbrænding i industrien, transportsektoren og landbruget.

    • Tunge metaller (Cd, Hg, Pb, As, Cr, Cu, Ni, Zn) – Kan frigives fra industriprocesser, minedrift og affaldsforbrænding.

    • Persistente organiske forurenere (POPs) – Stoffer som dioxiner og PCB'er, der er meget skadelige og langtidsholdbare i miljøet.

    • Ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS) – Inkluderer bl.a. CFC’er og haloner, som tidligere blev brugt i kølemidler og spraydåser.

    • Sort kulstof (BC) – En form for sod, der opstår ved forbrænding af fossile brændstoffer og biomasse, f.eks. i energiproduktion.

      Hovedkilder til luftforurening i virksomheder

    • Energiproduktion fra fossile brændstoffer eller biomasse

    • Stationær forbrænding af fossile brændstoffer i virksomhedsdrift eller industrielle processer

    • Transport (fragt, vej-, jernbane-, skib- og lufttransport)

    • Industrielle processer, der ikke involverer brændstofforbrænding

    • Landbrug, inkl. dyrehold og gødningsanvendelse

    • Affaldshåndtering, inkl. deponering, forbrænding og kompostering

       

  • Virksomheder bør tage udgangspunkt i de mest almindelige forurenende stoffer i vand, som er reguleret af EU-lovgivningen, men de skal også være opmærksomme på nationale regler og krav.
     

    Eksempler på forurenende stoffer i vand og deres kilder:

    • Nitrogen (N) og fosfor (P) – Stammer primært fra landbrug, herunder brug af gødning og husdyrproduktion, samt spildevandsudledning.

    • Tunge metaller (Cd, Hg, Pb, As, Cr, Cu, Ni, Zn) – Kan frigives fra industriprocesser, minedrift, spildevandsudledning og affaldsdeponering.

    • Persistente organiske forurenere (POPs) og pesticider – Inkluderer kemikalier som dioxiner, PCB’er og landbrugspesticider, der ophobes i økosystemet.

    • BTEX (benzener, toluener, ethylbenzener, xylen) – Stammer fra olie- og kemisk industri, transport og brændstofspild.

    • Flygtige organiske forbindelser (VOCs) – Kommer fra kemikalieproduktion, opløsningsmidler og industriudslip.

    • Stoffer, der påvirker iltbalancen i vandet – Omfatter biologisk iltforbrug (BOD) og kemisk iltforbrug (COD), der måler forurening fra spildevand og industrielt affald.

    • Total organisk kulstof (TOC) – En indikator for organisk forurening fra spildevand og industriudslip.
       

    Hovedkilder til vandforurening i virksomheder:

    • Spildevandsudledning fra industrielle processer

    • Landbrug, herunder gødnings- og pesticidudledning

    • Minedrift og metalforarbejdning

    • Kemisk industri og farmaceutisk produktion

    • Udsivning fra lossepladser og affaldshåndtering

  • Virksomheder bør tage udgangspunkt i de mest almindelige forurenende stoffer i jord, som er reguleret af EU-lovgivningen, men de skal også være opmærksomme på nationale regler og krav.

    Eksempler på forurenende stoffer i jord og deres kilder:

    • Nitrogen (N) og fosfor (P) – Fra landbrugsaktiviteter som gødskning og husdyrproduktion.

    • Tunge metaller (Cd, Hg, Pb, As, Cr, Cu, Ni, Zn) – Kan ophobes i jorden fra minedrift, industri, affaldsdeponering og gødningsprodukter.

    • Persistente organiske forurenere (POPs) og pesticider – Kemikalier fra landbrug, industri og affaldshåndtering, der kan forblive i jorden i lang tid.

    • BTEX og andre flygtige organiske forbindelser (VOCs) – Kan sive ned i jorden fra olieudslip, kemikalielagring og industriaktiviteter.

    Hovedkilder til jordforurening i virksomheder:

    • Industriproduktion og kemiske processer

    • Udslip fra olie- og brændstoflagre

    • Landbrug, inkl. gødnings- og pesticidanvendelse

    • Minedrift og affaldsdeponering

    • Spildevand og forurenede jordlag fra bygge- og anlægsprojekter

bottom of page